Spørgsmål og svar om hvidvask

Banken er lige som andre finansielle virksomheder forpligtet til at indhente identitetsoplysninger på alle sine kunder. For fysiske personer skal banken indhente navn og cpr-nr. eller et tilsvarende nummer, hvis kunden ikke har et CPR-nummer. Banken skal kontrollere identitetsoplysningerne ved en uafhængig og pålidelig kilde. Det betyder, at kontrollen af kundens identitet skal ske gennem en anden kilde end kunden selv. Det er altså ikke nok, at kunden selv kommer med oplysningerne. Sådan en kilde kan f.eks. være pas, kørekort, sundhedskort, oplysninger fra SKAT eller dåbsattest. Ofte vil banken ud fra en konkret vurdering bede om kopi af flere af sådanne dokumenter for at være helt sikker. Det er banken, som skal vurdere, hvor meget og hvilken dokumentation, data eller oplysninger den har behov for, for at kontrollen af en kundes identitetsoplysninger kan være tilstrækkelig. Lovgivningen stiller ikke specifikke krav til, hvilken dokumentation banken skal indhente. Det er en konkret vurdering, som banken selv skal foretage for at kunne være sikker på kundens identitet.

Banken er forpligtet til at have et godt kendskab til alle sine kunder og i den forbindelse også til, hvad kunderne gerne vil bruge banken til. Dette skal banken vide for at kunne overvåge kundeforholdet med henblik på at holde øje med, om en kunde bruger banken til hvidvask eller terrorfinansiering. Dette er et krav efter hvidvaskloven.

Forpligtelsen indebærer, at banken skal vide, hvorfor kunden ønsker det pågældende kundeforhold i banken, og hvilke aktiviteter kunden forventer at have i banken. Banken er derfor nødt til at indhente oplysninger om kunden for at kunne vurdere, om det er ”forventelige” aktiviteter for kunden. Oplysningerne kan f.eks. være indtægtsforhold, forventede udlandsbetalinger og omfanget af kontante indsættelser.

Dette gør det muligt for banken at vurdere, om kundeforholdet i sig selv har et legitimt formål. Det hjælper samtidig banken til at afgøre, om kundens transaktioner eller ageren afviger fra bankens viden om kundeforholdet.

Hvis en kunde foretager transaktioner, der er usædvanlige for kunden, er banken forpligtet til at undersøge dette nærmere. Dette er nødvendigt for at afdække, om transaktionen er mistænkelig, og om banken derfor er forpligtet til at foretage underretning herom til Hvidvasksekretariatet hos SØIK.

Du kan derfor som kunde opleve, at din bank f.eks. spørger ind til, hvad du skal bruge pengene til, hvis du hæver et stort beløb, hvor pengene stammer fra, hvis der indsættes et stort beløb på din konto, eller hvem pengene skal gå til, hvis du overfører et stort beløb til udlandet.

Banken er forpligtet til kende sine kunder og foretage en individuel risikovurdering af alle kundeforhold.

Politisk eksponerede personer (PEP’er) er personer, der bestrider et særligt offentligt tillidshverv og som følge af dette kan være modtagelige for bestikkelse og anden korruption. Selvom vi i Danmark har særdeles få tilfælde af korruption og bestikkelse, udgør PEP’er på verdensplan en højere risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme. Det medfører, at banken skal gennemføre en skærpet kontrol af deres kundeforhold med PEP’er. Dette er ikke en mistænkeliggørelse af danske embedsmænd eller andre med offentlige tillidshverv, men blot en ekstra sikkerhedsforanstaltning, og reglerne er er de samme i hele EU.

Lovgivningen pålægger ikke PEP’er, deres familiemedlemmer eller nære samarbejdspartnere forpligtelser, men PEP’erne, deres familiemedlemmer og nære samarbejdspartnere skal være opmærksomme på, at de i højere grad kan blive bedt om at forklare eller dokumentere deres økonomi eller en transaktion overfor banken.

Ja, banken har pligt til at opbevare en kopi af dokumentationen for kundens identitetsoplysninger og andre oplysninger, som banken har indhentet om kunden.

Banken skal overfor Finanstilsynet kunne dokumentere, at banken kender sine kunder tilstrækkeligt. Derfor kan banken ikke nøjes med, at en ansat kender kunden gennem en længere årrække eller fra privat regi.

Bankerne er forpligtet til at opbevare de oplysninger, dokumenter og registreringer, som de har indhentet, i mindst fem år efter kundeforholdets ophør.

Ja, bankerne har pligt til at indhente nye oplysninger og dokumentation, hvis banken bliver opmærksom på, at de tidligere indhentede oplysninger kan være ukorrekte eller utilstrækkelige, eller banken vurderer, at kundens forhold har ændret sig. Derudover skal banken løbende holde kunders oplysninger og dokumentation opdateret. I den forbindelse kan der blive tale om, at banken skal indhente legitimationsdokumenter igen, hvis f.eks. tidligere legitimationsdokumenter er udløbet i mellemtiden.

Ja, de oplysninger, som banken indhenter om dig, er som udgangspunkt til bankens eget brug. Der kan dog være tale om, at banken er forpligtet til at videregive oplysningerne til f.eks. myndighederne med henblik på en effektiv forebyggelse af hvidvask.

Det betyder, at hvis du er kunde i flere banker, skal du identificere dig i alle bankerne, og de pågældende banker skal også selv indhente de oplysninger, som de finder nødvendige.

Det er ikke sikkert, at du skal give de samme oplysninger i alle banker, for det er en konkret vurdering hos den enkelte bank, hvilke informationer og hvilken dokumentation banken har brug for, at du giver.

Banken er forpligtet til at kende sine kunder godt. Det kræver, at banken indhenter en række oplysninger om kunden. I første omgang skal banken indhente oplysningerne hos kunden selv. De oplysninger skal banken herefter kontrollere ved en pålidelig og uafhængig kilde, f.eks. et pas eller et kørekort.

Banken skal gøre, hvad den kan, for at indhente oplysningerne. I langt de fleste tilfælde er den primære kilde kunden selv.

Hvis banken ikke kan indhente oplysningerne hos kunden selv, skal banken forsøge at indhente oplysningerne på en anden måde. Men hvis det ikke er muligt, og kunden ikke vil give oplysningerne, kan banken have udtømt alle muligheder for at få de nødvendige oplysninger. I disse tilfælde kan banken nå frem til, at det ikke er muligt for den at kende kunden og kundeforholdet godt nok. I sådanne tilfælde er banken forpligtet til at afbryde eller afvikle kundeforholdet, og i den forbindelse må banken ikke udføre yderligere transaktioner eller aktiviteter for kunden.

Hvis en kunde ikke vil udlevere de oplysninger, banken beder om, f.eks. identitetspapirer, skal banken i øvrigt vurdere, om dette i sig selv giver anledning til en mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Som kunde kan man kontakte den klageansvarlige i sin bank, som kan hjælpe en i tvister med banken. Alle finansielle virksomheder, som har kontakt med private kunder, skal udpege en klageansvarlig. Den klageansvarlige sikrer kunden en let adgang til at klage over virksomhedens produkter, ydelser eller sagsbehandling og sikrer, at klager håndteres sagligt og indenfor rimelig tid. Den klageansvarliges kontaktoplysninger kan findes på bankens hjemmeside eller ved at spørge bankrådgiveren.

Som kunde kan du også klage over din bank til Det Finansielle Ankenævn. Du finder nærmere information på ankenævnets hjemmeside her.

Finanstilsynet kan ikke gå ind i konkrete sager mellem en kunde og dennes bank og er altså ikke klageinstans i forhold bankernes ageren overfor de enkelte kunder. Finanstilsynet kan heller ikke bistå en kunde i dennes kontakt med banken ved f.eks. at rette henvendelse til den pågældende bank med henblik på at afklare eventuelle spørgsmål, viderebringe kundens synspunkter mv.

Du kan læse nærmere om klagemulighederne på Finanstilsynet hjemmeside her.

Den enkelte bank er forpligtet til at overvåge kundernes transaktioner og andre aktiviteter via banken med henblik på at afdække, om der måtte være mistanke om, at transaktionerne eller aktiviteterne har tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering.

Hvis en bank opdager en transaktion, der virker mistænkelig, skal banken undersøge sagen nærmere. Det kan f.eks. være, at der kommer en stor sum penge ind på en kundes konto. I det tilfælde vil banken typisk tage kontakt til kunden for at høre nærmere om, hvor pengene stammer fra, og for at udbede sig dokumentation for dette. Hvis det viser sig, at pengene f.eks. stammer fra en arv eller et hussalg, vil det typisk ikke være mistænkeligt.

Hvis bankens undersøgelse ikke kan afkræfte, at der er tale om en mistænkelig transaktion, er banken forpligtet til at underrette Hvidvasksekretariatet hos SØIK.

Hvidvasksekretariatet vurderer herefter, hvad der videre skal ske. Banken skal ikke tage stilling til, om kunden rent faktisk har begået ulovligheder. Underretningen er heller ikke en politianmeldelse, og man er ikke kriminel, bare fordi man optræder i en underretning.

Banken har tavshedspligt omkring underretninger og må ikke fortælle kunden, at den har foretaget underretning om kunden.

Når en forening har en konto i en bank, skal banken kende dem, som i sidste ende kontrollerer foreningens konto. Det betyder, at banken skal identificere, hvem der er foreningens såkaldte ”reelle ejere”.

I langt de fleste tilfælde er der ikke nogen fysiske personer, der ejer eller kontrollerer foreningen i tilstrækkelig grad til, at de kan opfattes som ”reelle ejere”. I disse tilfælde skal banken i stedet betragte foreningens daglige ledelse som den ”reelle ejer”. I foreninger vil dette ofte enten være foreningens bestyrelse eller direktion.

Også når virksomheder er kunder, skal banken have oplysninger om de reelle ejere.

Uanset om der er tale om en forening eller en virksomhed, skal banken indhente identitetsoplysninger på alle de reelle ejere og gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere de reelle ejeres identitet. Dette kan f.eks. ske ved, at banken beder om kopi af pas og/eller kørekort fra de reelle ejere.

Ja, reglerne gælder alle virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven. Det betyder, at bl.a. banker, sparekasser, andelskasser, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber samt livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er underlagt hvidvasklovens forpligtelser.

Det samme gælder andre typer af virksomheder, f.eks. valutavekslere, pengeoverførselsvirksomheder, udlånsvirksomheder og leasingvirksomheder, der driver finansiel leasing.

De er alle forpligtede til bl.a. at gennemføre kundekendskabsprocedurer og kontrollere deres kunders identitetsoplysninger samt overvåge kundernes transaktioner og aktiviteter med henblik på at afdække, om der måtte være mistanke om tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering.

Du kan læse mere om hvidvaskreglerne og Finanstilsynets indsats for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering på Finanstilsynet hjemmeside her

Overstående spørgsmål er besvaret ud fra hvidvaskloven, som du kan finde her. Kapitel 3 i hvidvaskloven omhandler kundekendskabsprocedurer.

Finanstilsynet har udarbejdet en vejledning til hvidvaskloven, som omhandler, hvordan virksomheder og personer kan opfylde kravene i hvidvaskloven, og vejledningen giver en uddybende forklaring på reglerne i hvidvaskloven.

Vejledningen til hvidvaskloven kan findes her.

Virksomheder og personer, der udbyder en række finansielle tjenesteydelser som deres erhverv, skal registreres hos Finanstilsynet.

Til orientering har Finanstilsynet en sagsbehandlingsfrist på 60 dage fra modtagelsen af anmodning om registrering.

Læs mere om anmeldelsesprocessen her (Registrering efter § 48, stk. 1 og 2, i hvidvaskloven)

Virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven er forpligtede til at indberette en række oplysninger til Finanstilsynet. Finanstilsynet henviser til bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til brug for Finanstilsynets risikovurdering af virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven.

Nærmere information om denne indberetning findes på indberetning af oplysninger vedrørende tilsyn på hvidvaskområdet..

Til orientering har indberetningspligten været gældende siden 1. januar 2021. 

Sagsbehandlingstider generelt

• Finanstilsynet gennemfører en række inspektioner i finansielle virksomheder hvert år.
• Målsætningen er, at en inspektion skal være afsluttet med endelig inspektionsrapport og redegørelse til virksomheden senest otte måneder efter afsendelse af indkaldelsesbrev til virksomheden. Hovedparten af inspektionerne overholder denne frist, men nogle gange er det desværre ikke muligt. Årsagen kan f.eks. være omfanget af virksomhedens overtrædelser, og Finanstilsynets overvejelser om, hvorvidt Finanstilsynet skal udstede et administrativt bødeforelæg til virksomheden (på hvidvaskområdet) eller indgive en politianmeldelse til National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
• Virksomheden vil blive underrettet, hvis en inspektion forventes at trække ud.

Særligt om hvidvaskinspektioner

Inspektionerne i forhold til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering i finansielle virksomheder er såkaldte funktionsinspektioner. Her påser Finanstilsynet, om virksomhederne overholder hvidvaskloven.

Er der tale om en on-site-inspektion, vil Finanstilsynet inden afslutningen af denne orientere virksomheden om de reaktioner, som Finanstilsynet forventer at give virksomheden på baggrund af inspektionen. Virksomheden modtager efterfølgende udkast til rapport i høring, som virksomheden har mulighed for at kommentere. Virksomheden kan altid kontakte Finanstilsynet med spørgsmål til udkastet, inden den afgiver sit høringssvar. Læs mere om forløbet af on-site-hvidvaskinspektioner.

Målsætningen om, at en inspektion i en finansiel virksomhed skal være afsluttet indenfor otte måneder gælder også på hvidvaskområdet.

Finanstilsynet har desuden fra den 1. juli 2022 på anbefaling fra Regelforum indført en særlig målsætning på hvidvaskområdet. Finanstilsynet sender udkast til rapport i høring hos virksomheden senest tre måneder efter, at enten

• on-site-delen af inspektionen er afsluttet
• virksomheden har eftersendt materiale, som Finanstilsynet har bedt om i forbindelse med inspektionen.

Hvis det ikke er muligt at sende rapporten i høring indenfor fristen på tre måneder, vil Finanstilsynet orientere virksomheden om, hvornår den kan forvente at modtage udkast til rapport.

Fristen på tre måneder kan være vanskelig at overholde. Det gælder bl.a., hvis virksomheden efter on-site-delen af inspektionen sender omfattende nyt materiale, eller hvis virksomheden vurderes at have foretaget omfattende overtrædelser af hvidvaskloven, og Finanstilsynet f.eks. skal afklare, om virksomheden skal have et administrativt bødeforelæg eller politianmeldes til National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Information om opfyldelse af sagsbehandlingsfrister på hvidvaskområdet vil komme kvartalsvis og kunne følges som i figur 1. Tallene lægges første gang på hjemmesiden i januar 2023 og vil vedrøre de inspektioner, som er indledt i andet halvår (3. og 4. kvartal) af 2022.

Senest opdateret 16-08-2022

Finanstilsynet bruger forskellige tilsynsmetoder til at undersøge, om virksomhederne overholder hvidvaskloven.

Den mest benyttede metode er on-site-inspektioner. Her påser Finanstilsynet, om virksomheden overholder de centrale pligter i henhold til hvidvaskloven.

En on-site-inspektion forløber typisk som følger:

1. Inspektionen indkaldes. Dette sker typisk 1-3 måneder før inspektionen.
2. Inspektionen gennemføres på virksomhedens adresse. Den kan dog også under særlige omstændigheder foregå virtuelt. Ved afslutningen af on-site-delen af inspektionen får virksomheden besked om, på hvilke områder den kan forvente at få tilsynsreaktioner. Der kan dog være områder, hvor virksomheden f.eks. skal eftersende materiale, og hvor Finanstilsynet først efter gennemgang af dette kan afgøre, om området giver anledning til en tilsynsreaktion.
3. Når on-site-delen af inspektionen er gennemført, udarbejder Finanstilsynet en rapport, som virksomheden får i høring.
4. Efter eventuelle ændringer i rapporten på baggrund af virksomhedens svar modtager virksomheden endelig rapport og redegørelse. Virksomheden har pligt til at offentliggøre redegørelsen på sin hjemmeside. Redegørelsen er en opsummering af Finanstilsynets tilsynsreaktioner.
5. Virksomheden får typisk tre måneder til at efterleve påbud. Herefter gennemgår Finanstilsynet virksomhedens dokumentation for, at det er sket.
6. Når Finanstilsynet vurderer, at virksomheden har efterlevet alle påbud, betragtes inspektionsforløbet som afsluttet.

Senest opdateret 05-10-2022

En bank skal efter hvidvaskloven gennemføre kundekendskabsprocedurer, så banken kender alle sine kunder. Det gælder også, når kunden er en forening. 

Er kunden en forening, vil banken typisk indhente foreningens navn og eventuelle CVR-nr., foreningens stiftelsesdokument, vedtægter og ekstrakt fra CVR-registeret. 

Banken skal også kende til de ”reelle ejere” af foreningen. Reelle ejere er de fysiske personer, der i sidste ende kontrollerer foreningen. Foreninger har typisk ikke reelle ejere på samme måde, som virksomheder har. Det vil derfor ofte være foreningens daglige ledelse, der skal betragtes som foreningens reelle ejere. Er der tale om en forening med lav eller mellem risiko, vil det ofte være tilstrækkeligt at indhente identitetsoplysninger på foreningens tegningsberettigede bestyrelsesmedlemmer (f.eks. formand og kasserer). Det afhænger dog af foreningens vedtægter.

Banken skal indhente identitetsoplysninger i form af navn og CPR-numre og kontrollere oplysningerne ved at bede om f.eks. kopi af pas eller kørekort. MitID vil også kunne anvendes. Fremvisning af billedlegitimation er ikke et krav i henhold til hvidvaskloven. Det kan dog være en sikker måde at kontrollere identitet på, så banken kan godt vurdere, at den har behov for at indhente billedlegitimation.

Hvilke oplysninger, banken skal bruge om jer, afhænger bl.a. af bankens vurdering af jeres forening i forhold til risikoen for hvidvask og terrorfinansiering. Banken ser bl.a. på foreningens formål og aktiviteter og på omfanget af kundeforholdet hos banken, f.eks. hvilke produkter jeres forening efterspørger hos banken. Denne risikovurdering har bl.a. betydning for, hvilken og hvor meget dokumentation banken skal bruge fra jeres forening. Lovgivningen stiller ikke specifikke krav til, hvilken dokumentation banken skal indhente, men banken skal altid kunne vise (dokumentere overfor) Finanstilsynet, at den har indsamlet tilstrækkelige oplysninger om sine kunder.

Hvis banken vurderer, at foreningen har en øget risiko for hvidvask eller terrorfinansiering, er det ikke ensbetydende med, at foreningen mistænkes for dette. Vurderingen går alene på foreningens karakter, aktiviteter og forretningsmodel. Antallet af spørgsmål eller anmodninger om dokumentation eller oplysninger indikerer heller ikke, at foreningen mistænkes for hvidvask eller terrorfinansiering.

En bank skal bl.a. udføre kundekendskabsprocedurer:

• når den etablerer et kundeforhold
• ved ændringer i kundeforholdet
• løbende med visse intervaller.

En bank har efter hvidvaskloven derfor også pligt til med mellemrum at indhente oplysninger fra sine foreningskunder, også selvom en forening har været kunde i banken i en længere periode. Hvor ofte jeres bank skal ajourføre sådanne oplysninger, og hvilke oplysninger banken indhenter fra jer om foreningen, afhænger af foreningens forhold og bankens vurdering af foreningen i forhold til risikoen for hvidvask og terrorfinansiering. Et eksempel på løbende ajourføring af oplysninger kan være, at banken skal identificere nye tegningsberettigede bestyrelsesmedlemmer og gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere disses identitet.

Banken skal kende sine kunder. Det gælder også foreningskunder og de personer, som i sidste ende kontrollerer foreningen. Det betyder, at banken skal identificere, hvem der er foreningens såkaldte reelle ejere. Det vil typisk være foreningens daglige ledelse. I foreninger vil den daglige ledelse ofte være foreningens bestyrelse, men det afhænger af foreningens vedtægter. Er der tale om en forening med lav eller mellem risiko, vil banken ofte indhente identitetsoplysninger på foreningens tegningsberettigede bestyrelsesmedlemmer (f.eks. formand og kasserer). I højrisikoforeninger vil det som udgangspunkt være nødvendigt at indhente identitetsoplysninger på alle bestyrelsesmedlemmer i foreningen.

Når en forening bliver stiftet og gerne vil have en konto i en bank eller skifter bankforbindelse, vil banken bede om oplysninger om foreningen og foreningens daglige ledelse samt dokumentation for dette. Banken har nemlig pligt til at kende sine kunder. Som forening kan I derfor forberede jer på mødet med banken ved at have foreningens stiftelsesdokument og vedtægter klar samt navne, CPR-numre og legitimationsdokumenter på foreningens tegningsberettigede bestyrelsesmedlemmer. Det kan i visse situationer være nødvendigt at levere yderligere oplysninger til banken, f.eks. om andre bestyrelsesmedlemmer end de tegningsberettigede.

Hvis I vedtager nye vedtægter eller får nye tegningsberettigede bestyrelsesmedlemmer, er det en god idé, at I som forening allerede fra starten gør banken opmærksom på ændringerne, fordi banken før eller siden vil bede om disse oplysninger.

Banken har nemlig pligt til løbende at opdatere sit kundekendskab til foreningen. Det betyder, at banken løbende gennem kundeforholdet vil spørge ind til ændringer i foreningen og bede om dokumentation for eventuelle ændringer.     

Det er op til den enkelte bank at fastlægge, hvordan den vil gennemføre kundekendskabsprocedurerne, så den får den nødvendige viden om den enkelte kunde, f.eks. foreningskunde. Procedurerne kan derfor være forskellige fra bank til bank.

Hvis I som forening er i tvivl om, hvordan I kan imødekomme bankens anmodning, bør I spørge jeres bank. Så kan banken vejlede nærmere.

Det er op til den enkelte bank at fastlægge, hvordan den vil gennemføre kundekendskabsprocedurerne, og hvilke oplysninger den skal bruge. Det er også op til den enkelte bank at afgøre, om oplysninger, som allerede er indsendt i forbindelse med et privatkundeforhold, også kan bruges i forbindelse med et kundeforhold med en forening.

Banken har i øvrigt pligt til at have opdateret kendskab til alle sine kunder. Banken vil derfor typisk også indhente dokumentation fra jer selvom du har været kunde i banken i længere tid.

Ifølge hvidvaskloven skal banken opbevare de indhentede oplysninger, dokumenter og registreringer om såkaldte juridiske personer – f.eks. foreninger – i mindst fem år efter, at forretningsforbindelsen til foreningen er ophørt, eller den enkeltstående transaktion er gennemført. Herefter kan banken slette dem.

Oplysninger om personer skal slettes fem år efter fristens udløb. Hvis der er tale om f.eks. bestyrelsesmedlemmer, der i en periode har siddet i bestyrelsen for foreningen, vil banken dog ud fra en konkret vurdering kunne være nødt til at beholde oplysningerne fem år efter, at foreningens kundeforhold i banken er ophørt, og altså ikke fem år efter ophøret af bestyrelseshvervet, for at opfylde sin pligt til at opbevare oplysninger om kunden (foreningen) i mindst fem år.

Banken skal altid vurdere, hvilke kontrolkilder der er nødvendige for, at den kan sikre sig, at kendskabet til kunden, f.eks. en forening, er tilstrækkeligt. Det skal ske ud fra en vurdering af den enkelte kundes risiko for hvidvask og terrorfinansiering.

Det er op til den enkelte bank at fastlægge, hvordan den i overensstemmelse med sine forpligtelser efter hvidvaskloven skal gennemføre kundekendskabsprocedurerne, så den kender alle sine kunder og kundernes reelle ejere (f.eks. bestyrelsen i en forening) tilstrækkeligt.

Banken fastsætter, hvilke oplysninger den skal bruge fra sin kunde (foreningen) for at have det nødvendige kendskab til kunden. Har jeres forening ikke mulighed for at give de nødvendige oplysninger til banken, kan den i yderste tilfælde være forpligtet til at afvikle kundeforholdet. Før banken kan afvikle kundeforholdet, skal den dog undersøge, om kundekendskabsproceduren kan gennemføres på en anden måde end ved bankens sædvanlige procedurer.

Foreningen kan derfor med fordel tale med banken om, hvilke oplysninger banken skal bruge for at opnå et tilstrækkeligt kundekendskab til foreningen.    

I bør som det første kontakte den klageansvarlige i banken. Det kræver ankenævnene, inden de vil behandle en klage. Det vil fremgå af bankens hjemmeside, hvordan man klager til den konkrete klageansvarlige.

Løser dette ikke tvisten, kan I klage over en konkret afgørelse fra en bank til Det finansielle ankenævn.

• Alle borgere, der lovligt opholder sig i EU, har som udgangspunkt ret til en basal betalingskonto i en dansk bank. Det gælder også, selvom de ikke har fast bopæl i Danmark. EU-borgere, der ikke har fast bopæl i Danmark, skal dermed behandles på lige fod med danske statsborgere med fast bopæl i Danmark.
• Hvis en EU-borger bor i et land udenfor EU, som har indgået en finansiel aftale med EU, har EU-borgeren også ret til en basal betalingskonto i Danmark. Det drejer sig om EU-borgere, som bor i Norge, Island og Liechtenstein. En EU-borger bosat i f.eks. Thailand vil således ikke have krav på en basal betalingskonto.
• På samme måde har borgere fra lande, der har en finansiel aftale med unionen, ret til en konto på lige fod med EU-borgere.
• Ukrainere har ret til en basal betalingskonto, så længe de har lovligt ophold i Danmark.

• En basal betalingskonto er en helt almindelig bankkonto i en bank. Med en basal betalingskonto kan borgeren hæve og indsætte kontanter, udføre og modtage betalingstransaktioner, betale med betalingskort og foretage direkte debiteringer (betalingsservice).
• En basal betalingskonto indeholder ikke lånefaciliteter, som f.eks. kassekredit.
• En basal betalingskonto giver borgeren adgang til netbank, og borgeren kan registrere kontoen som sin NemKonto. Borgeren kan også gøre brug af de serviceydelser, der er tilknyttet en basal betalingskonto, indenfor andre lande i EU samt Norge, Island og Liechtenstein.

• Når banken skal oprette en basal betalingskonto, skal banken vide, hvem borgeren, der skal have og gøre brug af kontoen, er. Desuden skal banken vide, hvad kontoen skal bruges til. Dette kan f.eks. omfatte, hvorvidt borgeren har nogle faste indtægter og udgifter, og hvorvidt borgeren påtænker at overføre penge til eller fra udlandet samt hæve eller indsætte kontanter. Det følger af reglerne om kundekendskab i hvidvaskloven. Formålet med reglerne er at sikre, at banker ikke misbruges til hvidvask og terrorfinansiering.
• For at banken senere kan opdatere oplysningerne, kan det være nødvendigt for banken også have borgerens kontaktoplysninger.
• Banken skal først og fremmest bruge borgerens navn og CPR-nr. Hvis borgeren kun opholder sig kortvarigt i Danmark og derfor ikke har et dansk CPR-nr., kan et lignende identifikationsnummer bruges, f.eks. et aktivt pas- eller kørekortnummer. Hvis borgeren heller ikke har et sådant identifikationsnummer, skal identifikationsoplysningerne som minimum omfatte fødselsdato.
• Banken skal kunne kontrollere de identitetsoplysninger, som banken har indhentet om borgeren. Denne kontrol kan f.eks. ske ved, at banken slår op i Det Central Personregister eller får oplysninger fra Skatteforvaltningen eller andre offentligt udstedte legitimationsdokumenter, som f.eks. pas, kørekort, legitimationskort, sundhedskort, dåbs- eller navneattest.
• Det er ikke et krav, at borgeren fremviser billed-ID eller bestemte legitimationsdokumenter.
• Det er heller ikke et krav, at borgeren har MitID eller skal ansøge om en konto digitalt.
• Banken skal tage højde for de udfordringer, som borgere, der lever i hjemløshed, og andre socialt udsatte borgere kan have med at skulle fremskaffe dokumentation for sin identitet, f.eks. på grund af sygdom, stofbrug eller andre udfordringer. Det kan blive nødvendigt for banken at benytte sig af andre kontrolkilder end de sædvanlige for denne gruppe borgere.
• Har borgeren ikke mulighed for at fremskaffe standard-legitimationsdokumenter, som f.eks. sundhedskort eller pas, kan banken sammen med borgeren og kommunen finde frem til anden dokumentation, som bekræfter den pågældendes identitet. Det kan f.eks. være et brev fra en offentlig myndighed til borgeren.
• Det kan også være nødvendigt, at kommunen, en forstander for en institution, socialforvaltningen eller en anden offentlig myndighed bekræfter borgerens identitet. Det kan f.eks. ske elektronisk, eller ved at en myndighedsperson ledsager borgeren i banken.
• Identifikationen kan også ske ved en officiel erklæring fra f.eks. en kommune eller Kriminalforsorgen.
• Banken bør sikre, at borgeren kan få vejledning til at gennemføre kundekendskabsproceduren ved fysisk fremmøde i bankfilialerne, ved telefonisk henvendelse eller gennem digital vejledning.
• Hvis omstændighederne tilsiger, at der er behov for det, skal banken vejlede borgeren om retten til en bankkonto, når de modtager en henvendelse fra borgere uden en bankkonto.
• Det vil altid bero på en samlet konkret vurdering fra banken, hvilke kontrolkilder der er nødvendige for at sikre tilstrækkeligt kendskab til borgeren. Banken skal inddrage kundeforholdets egenskaber og karakteristika ved det produkt, som borgeren ønsker, i sin vurdering. Når borgeren alene ønsker en basal betalingskonto, har banken mulighed for at iværksætte risikobegrænsende tiltag, efter at kundeforholdet er indgået. Det kan f.eks. være i form af at begrænse retten til at indsætte kontanter eller i form af øget overvågning.

Eksemplerne nedenfor tager udgangspunkt i, at banken vurderer, at kundeforholdet indebærer en lav eller mellem risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Hvis banken vurderer, at kundeforholdet indebærer en høj risiko for hvidvask eller terrorfinansiering, eller hvis banken ikke på baggrund af de fremviste legitimationsdokumenter føler sig sikker på, hvem kunden er, skal banken bede om yderligere legitimation.

• En borger har adgang til pas og sundhedskort. Borgeren vil ansøge om en bankkonto til modtagelse af offentlige ydelser.
  • Banken skal indhente identitetsoplysninger, som omfatter navn og cpr-nummer, fra borgeren.
  • Banken skal herefter kontrollere de identitetsoplysninger, som banken har indhentet om borgeren. Kontrollen kan f.eks. bestå af pas, som borgeren i dette tilfælde er i besiddelse af.
• En borger har alene adgang til et sundhedskort. Borgeren vil ansøge om en bankkonto til modtagelse af offentlige ydelser.
  • Banken skal indhente identitetsoplysninger, som omfatter navn og cpr-nummer, fra borgeren.
  • Banken skal herefter kontrollere de identitetsoplysninger, som banken har indhentet om borgeren. Sundhedskortet kan anvendes som kontrolkilde af identitetsoplysninger. Banken kan desuden foretage en kontrol ved hjælp af opslag i CPR (Det Centrale Personregister).

• En borger er flyttet tilbage til Danmark efter flere år i udlandet og har ikke en kommuneregistrering. Borgeren har et aktivt dansk pas og MitID.
  • Banken skal indhente identitetsoplysninger, som omfatter navn og cpr-nummer, fra borgeren. Hvis et sådant identifikationsnummer ikke haves, kan oplysning om fødselsdato anvendes.
  • Banken kontrollerer identitetsoplysningerne. Kontrollen kan bestå af pas og/eller MitID.

• En borger har begrænset adgang til identifikationsdokumenter. Borgeren er i besiddelse af et brev fra socialforvaltningen i en kommune.
  • Banken indhenter identitetsoplysninger, som omfatter navn og cpr-nummer, fra borgeren. Hvis borgeren ikke har et dansk cpr-nummer, kan et andet unikt udenlandsk id-nummer indhentes. Fødselsdato kan anvendes i tilfælde, hvor der ikke i øvrigt foreligger et unikt id-nummer.
  • Banken kontrollerer identitetsoplysningerne ved dokumenter, data eller oplysninger, der er indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde. Såfremt borgeren ikke har mulighed for at fremskaffe standardlegitimationsdokumenter, kan banken sammen med kommunen finde frem til anden dokumentation, som bekræfter den pågældendes identitet. Det kan f.eks. være et brev fra en offentlig myndighed til borgeren, f.eks. fra socialforvaltningen.
  • Såfremt banken ikke føler sig sikker på, at borgeren er den, borgeren angiver at være, skal banken søge vedkommendes identitet yderligere bekræftet. Det kan være nødvendigt, at kommunen, en forstander for en institution, socialforvaltningen eller en anden offentlig myndighed bekræfter borgerens identitet. Det kan f.eks. ske elektronisk, eller ved at en myndighedsperson ledsager borgeren i banken.

• En borger har udelukkende et udenlandsk pas som identifikationsdokument. Borgeren har ikke et dansk cpr-nummer.
  • Banken indhenter identitetsoplysninger, som omfatter navn og cpr-nummer, fra borgeren. Når borgeren ikke har et dansk cpr-nummer, kan et andet unikt udenlandsk id-nummer indhentes.
  • For udenlandske borgere kan et alternativ til cpr-nr. f.eks. være et lignende nationalt id-nummer eller, hvis et sådan ikke haves, oplysning om fødselsdato. Hvis banken anvender en kundes nationale id-nummer, er det væsentligt at sikre, at der er tale om et unikt id-nummer, og at id-nummeret er varigt (f.eks. et varigt social security number) eller i hvert fald borgerens aktive nationale id-nummer (f.eks. et pasnummer).
  • Banken kontrollerer identitetsoplysningerne. I det konkrete eksempel kan kontrolkilden udgøre borgerens udenlandske pas.

• En udenlandsk borger har begrænset adgang til identifikationsdokumenter. Borgeren er i besiddelse af en dåbsattest og skattepapirer fra hjemlandet.
  • Banken indhenter identitetsoplysninger, som omfatter navn og cpr-nummer, fra borgeren. Hvis borgeren ikke har et dansk cpr-nummer, kan et andet unikt udenlandsk id-nummer indhentes. Hvis et sådant identifikationsnummer ikke haves, kan oplysning om fødselsdato anvendes.
  • Bankens kontrol af identifikationsoplysninger kan udføres ved hjælp af dåbsattest og skattepapirer.

• En udenlandsk borger har begrænset adgang til identifikationsdokumenter. Borgeren er i besiddelse af en afgørelse om kontanthjælp fra en kommune.
  • Banken indhenter identitetsoplysninger, som omfatter navn og cpr-nummer, fra borgeren.
  • Afgørelse om kontanthjælp fra kommunen kan anvendes som kontrolkilde. Afgørelsen skal omfatte de identitetsoplysninger, som borgeren har udleveret, og banken skal føle sig sikker på, at borgeren er den, som vedkommende oplyser at være.

• En borger ønsker at få adgang til en basal betalingskonto, men ønsker ikke at udlevere identitetsdokumenter.
  • Det er et krav efter hvidvaskloven, at banken skal vide, hvem borgeren, der ønsker kontoen, er. Hvis borgeren ikke udleverer identifikationsdokumenter til brug for kundekendskabsproceduren, vil banken kunne afvise borgerens anmodning om en basal betalingskonto. Banken skal sikre sig, at borgeren er bekendt med de muligheder, der er for identifikations dokumentation.

• Banken skal hurtigst muligt, og senest 10 arbejdsdage efter, at den har modtaget en fuldstændig ansøgning, dvs. alle nødvendige oplysninger og dokumenter om borgeren, enten oprette en basal betalingskonto eller give et afslag.
• Hvis banken mangler oplysninger til at behandle ansøgningen, f.eks. til brug for kundekendskabsproceduren, skal den hurtigst muligt søge at skaffe oplysningerne fra borgeren. I dette tilfælde løber 10 dages fristen først fra det tidspunkt, hvor banken har modtaget alle nødvendige oplysninger, så ansøgningen er fuldstændig.
• Banken skal give borgeren en konkret og skriftlig begrundelse for et eventuelt afslag. En begrundelse skal henvise til det forhold, der efter lov om betalingskonti kan medføre, at et pengeinstitut kan afvise en ansøgning om en basal betalingskonto.

• En bank kan som udgangspunkt ikke nægte at oprette en basal betalingskonto til en privat kunde, medmindre banken har er en saglig begrundelse.
• Det fremgår af lov om betalingskonto, hvornår en bank kan nægte at oprette en basal betalingskonto til en privat kunde. Banken kan ikke nægte at oprette kontoen i andre situationer end dem, der fremgår af loven.
  • En bank kan f.eks. nægte at oprette en basal betalingskonto, hvis åbningen af kontoen vil føre til en overtrædelse af hvidvaskloven. Banken kan desuden afslå at oprette en basal betalingskonto, hvis borgeren ikke kan påvise en reel interesse i at åbne kontoen, eller hvis borgeren allerede har en betalingskonto i Danmark, som indeholder de tjenester, der skal være knyttet til en basal betalingskonto. Et afslag om at oprette en basal betalingskonto kan derfor ikke begrundes i, at borgeren ikke har en adresse, eller i, at borgeren skal have bevilget en offentlig ydelse.
  • Endelig kan banken afslå at oprette en basal betalingskonto, hvis borgeren har udøvet strafbare handlinger mod den pågældende bank eller optrådt anstødeligt eller til gene for bankens øvrige kunder eller ansatte. 
• Borgeren har krav på at få et skriftligt afslag på at åbne en konto fra banken.

• Banken er forpligtet til at have et godt kendskab til alle sine kunder og i den forbindelse også til, hvad kunderne gerne vil bruge banken til. Dette skal banken vide for at kunne overvåge kundeforholdet med henblik på at holde øje med, om en kunde bruger banken til hvidvask eller terrorfinansiering. Dette er et krav efter hvidvaskloven.
• Forpligtelsen indebærer, at banken skal vide, hvorfor kunden ønsker det pågældende kundeforhold i banken, og hvilke aktiviteter kunden forventer at have i banken. Banken er derfor nødt til at indhente oplysninger om kunden for at kunne vurdere, om det er ”forventelige” aktiviteter for kunden. Oplysningerne kan f.eks. være indtægtsforhold, forventede udlandsbetalinger og omfanget af kontante indsættelser.
• Dette gør det muligt for banken at vurdere, om kundeforholdet i sig selv har et legitimt formål. Det hjælper samtidig banken til at afgøre, om kundens transaktioner eller ageren afviger fra bankens viden om kundeforholdet.
• Hvis en kunde foretager transaktioner, der er usædvanlige for kunden, er banken forpligtet til at undersøge dette nærmere. Dette er nødvendigt for at afdække, om transaktionen er mistænkelig, og om banken derfor er forpligtet til at foretage underretning herom til Hvidvasksekretariatet.

• Banken kan under visse betingelser opsige en borgers adgang til en basal betalingskonto. De konkrete betingelser er oplistet i lov om betalingskonti.
• En opsigelse kan f.eks. være berettiget, hvis borgeren har brugt betalingskontoen til strafbare formål, har åbnet en basal betalingskonto et andet sted, bruger kontoen til erhvervsmæssige formål, eller hvis borgeren eller tredjemand ikke har foretaget transaktioner på betalingskontoen i over 24 måneder i træk, hvilket fremgår af lov om betalingskonti.

• Borgere, der har problemer med at få oprettet en basal betalingskonto, kan henvende sig til bankens klageansvarlige. Kontaktoplysninger på den klageansvarlige skal fremgå af bankens hjemmeside.
• Har en borger klaget til bankens klageansvarlige og enten fået afslag eller et utilfredsstillende svar, kan borgeren efterfølgende klage til Det Finansielle Ankenævn via Ankenævnets klageportal.
• Det koster i oktober 2024 200 kr. at klage til Det Finansielle Ankenævn. Ankenævnet tilbagebetaler dette gebyr, hvis klager får helt eller delvis medhold i sin klage.
• Hvis sagsbehandlingstiden overskrider 10 arbejdsdage, fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er fuldstændig, kan borgeren desuden orientere Finanstilsynets forbrugerkontor, med henblik på at oplysningen kan indgå i Finanstilsynets fremtidige tilsyn. Det er også muligt at orientere Finanstilsynet om uberettigede afslag, som herefter vil indgå i tilsynet. Finanstilsynet har derimod ikke mulighed for at træffe afgørelse i forhold til den konkrete sag.

Denne Q&A er alene en introduktion til reglerne i lov om betalingskonti og hvidvaskloven. Yderligere information findes på Finans Danmarks hjemmeside og på Finanstilsynets hjemmeside. Finanstilsynets hjemmeside indeholder også en række spørgsmål og svar om hvidvask og hvidvaskforpligtelserne.

Finanstilsynet fører tilsyn med, om og hvordan finansielle virksomheder overholder den finansielle lovgivning, herunder hvidvaskloven. Finanstilsynet går ikke ind i konfliktløsning og tager ikke stilling til specifikke forbrugersager. Vi kan derfor ikke vurdere din sag konkret, men alene orientere om reglerne i hvidvaskloven generelt. 

Finanstilsynet fastsætter de overordnede rammer og krav, som virksomheder omfattet af hvidvaskloven skal efterleve. Det er dog op til de enkelte virksomheder at vurdere, hvordan de efterlever kravene. 

Alle finansielle virksomheder, som har kontakt med private kunder, skal have en klageansvarlig. Du kan kontakte den klageansvarlige i tilfælde af tvister med banken. Den klageansvarliges opgave er at sikre let adgang til ta klage over bankens produkter, ydelser eller sagsbehandling og at sikre, at klager håndteres sagligt og indenfor rimelig tid. Du finder den klageansvarliges kontaktoplysninger på bankens hjemmeside eller ved at spørge din kunderådgiver. 

Du kan også klage over din bank til Det Finansielle Ankenævn. Find nærmere information på ankenævnets hjemmeside her. 

Her kan du klage

Ved yderligere spørgsmål kan du ringe til Finanstilsynets hvidvaskhotline:

Tlf.: 33 55 82 82
Åbningstid: kl. 12:00 - 14:00
Mail: hvidvask@ftnet.dk

BEMÆRK, at vi alene kan oplyse og vejlede dig om generelle finansielle regler på hvidvaskområdet. Vi kan ikke tilbyde privat rådgivning.

Du har også mulighed for at henvende dig skriftligt til vores hovedpostkasse: finanstilsynet@ftnet.dk. Hvis du kontakter os via e-mail, bede du beskrive dit problem og eventuelt vedhæfte skriftlig dokumentation, f.eks. korrespondance med virksomheden. 

Hvis du ønsker at indberette en virksomhed anonymt, kan det ske via formularen til Finanstilsynets whistleblower-postkasse.