Hvad kan jeg hjælpe dig med?
AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
I Finanstilsynet holder vi øje med de finansielle virksomhedsområder – f.eks. banker, forsikringer, pension og realkredit.
Her kan du se spørgsmål og svar om forsikring og pension, pengeinstitut, investering og meget andet
Privatkunder (forbrugere) har ret til én basal indlånskonto og én basal betalingskonto. Med en basal indlånskonto skal man kunne indsætte og hæve kontanter, modtage kontooverførsler og have adgang til et betalingskort med saldokontrol. Med en basal betalingskonto skal man kunne hæve og indsætte kontanter, udføre og modtage betalingstransaktioner, betale med betalingskort, foretage direkte debiteringer (betalingsservice) og have adgang til netbank.
Gennemsnitsrente og markedsrente er to forskellige pensionsprodukter, som adskiller sig ved den måde, de giver dig afkast af din opsparing.
En pensionsordning md gennemsnitsrente kan have en garanti for en vis forrentning set over hele løbetiden eller en såkaldt "betinget" garanti, hvor garantien kan tilsidesættes, under specifikke forhold. Hvert år fastsætter selskabet en depotrente/kontorente, og den kan svinge meget fra år til år. Fordi selskabet har garanteret kunden et beløb (helt eller betinget), investerer selskabet meget defensivt og vil holde på noget af afkastet til de år, hvor der ikke skabes så meget afkast (buffere). Det medfører mindre risiko for kunden, men ofte medfører det også lidt mindre afkast - selv i de perioder, hvor markederne ellers er gunstige.
I en pensionsordning med markedsrente er der ingen garanti for et bestemt afkast. Dit afkast vil stige og falde i takt med udviklingen på markederne. Det gælder særligt aktier og obligationer. I nogle selskaber kan kunden selv vælge, om der skal investeres mere eller mindre risikofyldt. Nogle gange er produktet et såkaldt livscyklusprodukt, hvor selskabet investerer meget risikofyldt i de unge år med lang tid til pensionering, hvorefter risikoen langsomt trappes ned hen mod pensionsalderen.
Gennemsnitsrente og markedsrente er altså to forskellige produkter med hver deres fordele og ulemper. Gennemsnitsrente har tidligere været det mest udbredte, men i dag sker de fleste indbetalinger til pensionsordninger med markedsrente.
En værdipapirhandler skal oplyse kunden om alle omkostninger og gebyrer knyttet til de ydelser, værdipapirhandleren udbyder. Det følger af investorbeskyttelsesbekendtgørelsen.
Hvis butikken tager imod betalingsinstrumenter, f.eks. betalingskort, skal den også tage imod kontanter.
Lovgivningen gør det dog muligt for alle butikker at nægte at tage imod kontanter mellem kl . 22.00 og 06.00. I særlige områder, hvor der kan være forhøjet risiko for røveri, kan butikken nægte at tage imod kontanter fra kl. 20.00 til kl. 06.00. Hvis du vil vide mere om kontantreglen, kan du kontakte Forbrugerombudsmanden, som håndhævelsesmyndighed for denne regel.
Danske banker sælger ofte deres egne investeringsfonde til kunderne. Banken skal stadig rådgive ud fra dine behov og må ikke anbefale en fond, bare fordi den tjener mere på den.
Investerer du i provisionsbærende fonde, er dit pengeinstitut forpligtet til at tilbyde dig særlige services.
Bankers markedsføring og øvrige kommunikation om investeringsmuligheder skal give dig et retvisende billede af både fordele og risici.
Finanstilsynet advarer private investorer om at være kritiske over for finansielle influencere, der deler investeringsråd på sociale medier. Følger du deres råd, er du ikke beskyttet af de regler, der gælder for godkendte rådgivere.
Mange forvaltere af alternative investeringsfonde markedsfører deres produkter med indtryk af et ’kvalitetsstempel’ fra Finanstilsynet. Men alt for ofte får potentielle investorer et fejlagtigt indtryk af, at deres investering er bedre beskyttet end den reelt er.
Som investor har du krav på gennemsigtige og korrekte oplysninger. Markedsføring af investeringsfonde skal derfor være retvisende og balanceret. Sørg for at få det fulde billede, før du investerer.
Med jævne mellemrum bliver investorer tilbudt investeringsmuligheder, der senere viser sig at være bedrageri eller ulovlig virksomhed.
Hvis du har et problem med en finansiel virksomhed, hører Finanstilsynets forbrugerkontor gerne fra dig, men du skal klage hos et ankenævn.

Hvis du vil være sikker på, at du samarbejder med en registreret virksomhed, så kontroller om virksomheden er i Finanstilsynets virksomhedsregister.
Fremgår virksomheden ikke, så har den ikke tilladelse til at tilbyde finansielle tjenesteydelser i Danmark, og så er der ingen forbruger- eller investorbeskyttelse.
Tjek, om Finanstilsynet eller en anden myndighed har advaret mod virksomheden, inden du investerer eller overfører penge. Finanstilsynet anbefaler, at du ikke tager imod tilbud fra virksomheder, som tilsynsmyndighederne har advaret imod.