Ofte stillede spørgsmål

Krisehåndtering indebærer, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter kan tages under myndighedernes kontrol, hvis de kommer i så alvorlige økonomiske problemer, at de bliver nødlidende.

Et væsentligt hensyn er, at instituttets samfundsmæssige kritiske funktioner kan opretholdes, og at skatteborgernes penge samt indskyderes dækkede indskud beskyttes, så det ikke er dem, der skal betale regningen for instituttets sammenbrud.

Krisehåndtering er altid den sidste udvej. Først forsøger ejerne at redde instituttet gennem en genopretningsfase, og hvis det ikke er muligt, undersøges private løsninger, såsom et salg. Hvis ingen af disse muligheder virker, så bliver instituttet nødlidende og instituttet vil blive krisehåndtereret af afviklingsmyndigheden.

I både Danmark og EU er der udpeget afviklingsmyndigheder, som har til opgave at forberede, hvad der skal ske, hvis et penge- eller realkreditinstitut bliver nødlidende. Disse myndigheder udarbejder krisehåndteringsstrategier og analyserer eventuelle barrierer, der kan forhindre implementeringen af disse strategier.

Krisehåndtering kan for eksempel betyde, at et institut videreføres som en levedygtig enhed, at dele af instituttet sælges fra, eller at det afvikles og fjernes fra markedet.

Du kan læse mere her:

Link til introduktion til afvikling

Link til planlægning og myndigheder

Link til strategi og vurderinger

Link til planlægning og myndigheder

I Danmark er Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet udpeget som fælles afviklingsmyndighed. I normal drift er Finanstilsynet afviklingsmyndighed. Dette indebærer, at Finanstilsynet har ansvaret for at godkende afviklingsplaner, som Finansiel Stabilitet har ansvaret for at udarbejde, og tage fælles beslutninger med relevante myndigheder i planlægningsfasen. I praksis er der etableret et samarbejde mellem Nationalbanken, Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet om udarbejdelse af afviklingsplaner.

Hvis Finanstilsynet, som tilsynsmyndighed vurderer, at et penge- eller realkreditinstitut er nødlidende, overtager Finansiel Stabilitet rollen som afviklingsmyndighed. Finansiel Stabilitet kan herefter iværksætte afviklingsforanstaltninger overfor penge- eller realkreditinstituttet, hvis det vurderes, at der ikke er private løsninger. Derudover har Finansiel Stabilitet ansvaret for indskydergarantiordningen (Garantiformuen) og Afviklingsformuen.

Formålet med krisehåndtering er, at aktionærer og kreditorer betaler for penge- og realkreditinstitutter, der bliver nødlidende – ikke staten. Pengeinstitutter og realkreditinstitutter er derfor omfattet af et krav, der skal medvirke til at understøtte, at de har nok kapital til en afvikling. For pengeinstitutter fastsættes et krav om nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav) og realkreditinstitutter er omfattet et gældsbufferkrav.

I tilfælde af at et institut skal krisehåndteres, så er de krav til NEP, som Finanstilsynet har fastsat, med til at sikre, at det pågældende institut har tilstrækkeligt med nedskrivningsegnede passiver (NEP) til tabsabsorbering i en afviklingssituation og rekapitalisering af virksomheden. Dermed er det aktionærer og kreditorer, og ikke staten, der betaler for krisehåndteringen.

Hvis et penge- eller realkreditinstitut bliver nødlidende, og der vurderes at der ikke er private løsninger, så overtager Finansiel Stabilitet kontrollen og gennemfører afviklingsforanstaltninger i det pågældende institut. Afviklingsforanstaltninger vil som udgangspunkt være baseret på den definerede strategi i afviklingsplanen. Dog vil det altid være en konkret vurdering, hvori der indgår stillingtagen til de konkrete forhold. Heri indgår en vurdering af, hvordan instituttet bedst håndteres, og hvilke værktøjer, som bedst sikrer afviklingsmålene i den konkrete situation.

Det afhænger af det enkelte institut og den specifikke afviklingssituation, hvordan de enkelte afviklingsværktøjer opfylder afviklingsmålene. Derfor vælger afviklingsmyndighederne det eller de endelige afviklingsværktøjer på baggrund af den konkrete sag og disse kan afvige fra hvad der er beskrevet i afviklingsplanen.

Du vil, som kunde, have adgang til dine konti i netbanken og til at bruge dine kreditkort eller betale regninger som hidtil, med forbehold for afviklingsmyndighedens mulighed for anvendelse af suspension som en afviklingsforanstaltning, og langt størstedelen af den normale drift i instituttet vil være upåvirket. I øvrigt vil du være dækket af Garantiformuen med beløb op til ca. 750.000 kr.  

Du kan læse mere om Garantiformuen her: https://www.fs.dk/garantiformuen/om-garantiformuen

Øvrige indskud, som ikke er dækket, vil kunne være omfattet af bail-in og være i risiko for at blive nedskrevet eller konverteret, jf. det gældende kreditorhierarki. I den sammenhæng kan ikke dækkede midler eventuelt være sikret via modregning, idet kunder med udlån i det samme institut og samme kreditorplacering i praksis vil have dækkede krav.

Læs mere om bail-in på Finansiel Stabilitets hjemmeside.  

Finanstilsynet fører tilsyn med, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter overholder den finansielle lovgivning og har tilstrækkelig kapital i forhold til de risici, instituttet har påtaget sig.

Pengeinstitutter og realkreditinstitutter udarbejder genopretningsplaner. Disse planer skal forebygge, at den enkelte virksomhed kommer i så alvorlige vanskeligheder, at det bliver nødvendigt at afvikle den. Som led i udarbejdelsen af genopretningsplanerne identificerer pengeinstitutterne og realkreditinstitutterne problemer og de nødvendige tiltag for at understøtte deres levedygtighed på længere sigt. Tilsyns- og afviklingsmyndighederne modtager genopretningsplanerne, som også indgår i arbejdet med at forberede krisehåndteringen.

Danmarks Nationalbank overvåger og vurderer også den finansielle stabilitet i Danmark gennem løbende analyser, vurderinger og anbefalinger til det finansielle system. Det skal medvirke til at sikre, at evt. systemiske problemer opdages tids nok til at undgå, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter ender i en situation, hvor de skal krisehåndteres.

Hvis et pengeinstitut eller et realkreditinstitut kommer i akut likviditetsbehov og ikke kan skaffe likviditet i markedet, har Danmarks Nationalbank under visse betingelser mulighed for at yde likviditetsstøtte. En sådan støtte kaldes Emergency Liquidity Assistance eller ELA. Du kan læse mere om ELA på Danmarks Nationalbanks side om krisehåndtering

Myndighederne i Danmark har også etableret Koordinationsudvalget for Finansiel Stabilitet. Udvalget skal bidrage til at opretholde finansiel stabilitet og koordinere parternes håndtering af eventuelle finansielle kriser. Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet og Danmarks Nationalbank er repræsenteret i udvalget. Du kan læse mere om udvalget på Samarbejde med andre myndigheder (nationalbanken.dk)

Danmarks Nationalbank kan i visse tilfælde tilføre likviditet til pengeinstitutter og realkreditinstitutter.

Det gælder i tilfælde af systemiske kriser, hvor flere penge- og realkreditinstitutter har vanskeligt ved at skaffe likviditet, og hvor Danmarks Nationalbank fungerer som såkaldt ’lender of last resort’. Det gælder også i de tilfælde, hvor et enkelt institut har brug for støtte i form af såkaldt ekstraordinær likviditetsstøtte (Emergency Liquidity Assistance - ELA).

Du kan læse mere på Danmarks Nationalbanks side om krisehåndtering.

Efter finanskrisen blev reglerne om afvikling af kreditinstitutter harmoniseret i EU. Reglerne findes i krisehåndteringsdirektiverne, der er implementeret i dansk lovgivning. Andre lande udenfor EU, som f.eks. Storbritannien og USA, har tilsvarende etableret afviklingsregimer, dvs. krisehåndteringsregimer med udpegning af afviklingsmyndighed, udarbejdelse af afviklingsplaner og fastsættelse af NEP-krav.

For koncerner med datterselskaber i andre lande end moderselskabet etableres der et samarbejde mellem afviklingsmyndigheder (og tilsynsmyndigheder, centralbanker, ministerier mv.) i et såkaldt kollegie. Dermed kan myndighederne i fællesskab forberede en strategi for, hvordan en nødlidende koncern kan håndteres. For at være bedst muligt forberedt på en eventuel afviklingssituation er der meget koordinering og kommunikation på tværs af landene.

Link til internationalt samarbejde

Link til planlægning og myndigheder

Afviklingsplanen fungerer som en beredskabsplan, som indeholder en beskrivelse af de tiltag, der kan bruges for det pågældende institut i et afviklingsscenarie. Afviklingsplanerne vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Nationalbanken er høringspart for afviklingsplaner for SIFI-institutter. Når der er tale om institutter med et afviklingskollegium, så vil de ansvarlige myndigheder alle underskrive afviklingsplanen.

Det overordnede formål med afviklingsplanerne er at afvikle et institut uden brug af statslige midler og at beskytte indskydere, så de ikke står med regningen for eventuelle tab fra et afviklet institut. Formålet og forventningen er dermed at holde tab indenfor instituttet, dets ejere og kreditorer, så afviklingen kan ske uden brug af statslige midler.

Link til indberetning og NEP-krav

Link til planlægning og myndigheder

Et NEP-krav er et krav til institutterne, som har til formål at sikre, at det enkelte institut har tilstrækkeligt med nedskrivningsegnede passiver (NEP) til at absorbere tab i virksomheden i en afviklingssituation og til at rekapitalisere virksomheden. Finanstilsynet fastsætter individuelle NEP-krav for de enkelte institutterne eller koncerner. NEP-kravet fastsættes enten ud fra instituttets samlede risikoeksponering (risikovægtede eksponeringer) eller ud fra instituttets samlede eksponeringsmål (gearingsgrad), alt efter hvilken af de to metoder der giver det højeste krav.

Realkreditinstitutter er undtaget fra NEP-krav, men skal i stedet overholde et gældsbufferkrav. Det skyldes bl.a., at realkreditinstitutter ikke modtager indlån, og at hensynet til beskyttelse af indskydere derfor ikke indgår i afvikling af et realkreditinstitut.

Det samlede krav til et institut eller en koncern sammenholdes med 8 pct. af passiverne for at sikre, at det er tilstrækkeligt højt, så en afvikling vil kunne håndteres ud fra den foretrukne strategi.

Afviklingsformuen er en fælles formue, som pengeinstitutter, realkreditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber har indbetalt til siden 2015. Formuen er fastsat til at udgøre mindst 1 pct. af de dækkede indskud i de omfattede institutter.

Når kravet på 1 pct. er opfyldt, vil der som udgangspunkt ikke blive opkrævet yderligere bidrag, medmindre der f.eks. sker store stigninger i de dækkede indskud, eller en afvikling af et institut med dækning fra formuen bliver aktuel.

Afviklingsformuen kan i en afviklingssituation bruges til at indskyde kapital, yde garantier, give lån mv. Formuen kan også i særlige tilfælde bruges til direkte at dække tab i virksomheden, når virksomheden først har nedskrevet eller konverteret passiver svarende til mindst 8 pct. af dens passiver. Formuen kan i denne situation bidrage med midler svarende til op til 5 pct. af virksomhedens passiver.

Når Finanstilsynet har givet et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et investeringsforvaltningsselskab eller en forvalter af alternative investeringsfonde tilladelse til at drive virksomhed i Danmark, er instituttets indskydere og investorer dækket af Garantiformuen i henhold til gældende lov og bekendtgørelser om Garantiformuen.

Garantiformuen dækker både privatpersoner og juridiske personer (selskaber mv.), der har indskud og værdipapirer i danske institutter. Dækningen udgør for indskud et beløb svarende til EUR 100.000 pr. indskyder og for værdipapirer EUR 20.000 pr. investor.

For yderligere information om dækning se Garantiformuens hjemmeside.