Helt overordnet kan en betalingstjeneste beskrives som den aktivitet en virksomhed udøver når den formidler en betaling imellem to parter, uden at virksomheden er en del af den som aftale, som betalingen beror på. For at være en betalingstjeneste i juridisk forstand, skal aktiviteten være én af de tjenesteydelser, der er omfattet af bilag 1, til lov om betalinger.

Betalingstjenester kan eksempelvis være at anvende et betalingskort til at betale i en dagligvarebutik eller en overførsel mellem to virksomheders bankkonti via deres respektive bankforbindelser.

Elektroniske penge, også kaldet e-penge, defineres som: ”En elektronisk eller magnetisk lagret pengeværdi, der repræsenterer et krav mod udstederen, som udstedes ved modtagelse af betaling med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner, og som accepteres af andre end udstederen af elektroniske penge.”, jf. lov om betalinger § 7, nr. 6.

Praktiske eksempler på e-penge kan være gavekort, forudbetalte betalingskort, herunder forudbetalte betalingskort til brug for køb af billetter til offentlig transport.