Nyheder og Q&A

Hvis der mangler et felt til opmærkning, skal virksomheden bruge det nærmest sammenlignelige. Hvis der ikke findes et sammenligneligt felt, skal virksomheden lade være at opmærke informationen. Finanstilsynet vil opfordre alle til at fremsende informationer om manglende felter til regnskabsrapport@ftnet.dk.

Konkret betyder det nærmest sammenlignelige felt, at hvis virksomheden vil opmærke et felt, som ikke er i taksonomien, enten da det aflægges efter praksis, eller at det af andre årsager mangler i taksonomien, så skal virksomheden vælge det felt, der er nærmest sammenligneligt. F.eks. hvis en virksomhed har opdelt deres immaterielle anlægsaktiver i goodwill og i varemærker, og der i taksonomien ikke er felter til opmærkning af goodwill og varemærker, skal virksomheden vælge feltet for immaterielle anlægsaktiver.

Med ”ikke-finansielle dele” mener Finanstilsynet de ikke-regnskabsmæssige elementer af årsrapporten: ledelsesberetning, ledelsespåtegning, revisionspåtegning og noter, der ikke vedrører de finansielle regnskaber. Resultatopgørelsen og balancen vil derimod betegnes som ”finansielle dele”.

Der har i udarbejdelsen af taksonomien været fokus på, at Finanstilsynets taksonomi kan integreres med ESEF-taksonomien, og at der ikke er overlappende opmærkning. Dette vil også gøre sig gældende for fremtidige internationale taksonomier.

Såfremt der ved en fejl er ens felter i en EU taksonomi og Finanstilsynets taksonomi, vil det udelukkende være feltet i EU-taksonomien, der skal opmærkes.

Finanstilsynet modtager feedback på e-mail: regnskabsrapport@ftnet.dk, att. Fuldmægtig Marie-Louise Koch.

Der er i alt 16 hårde kontroller ved indberetning i Regnskab Special med iXBRL. En hård kontrol bliver triggered ved:

1. Manglende angivelse eller fejl i angivelse af SchemaRef
2. Anvendelse af ugyldig SchemaRef
3. CVR nummer mangler eller er forkert
4. Der er opmærket mere end ét CVR nummer
5. Der er anvendt komplekse elementer eller funktionalitet, som ikke tillades i taksonomien
6. Kontekstperiode for indberetning er et uafgrænset tidsrum
7. Datoer er angivet i forkert form (skal være 'yyyy-mm-dd')
8. Opmærkningen er angivet i andet format end XBRL
9. Instansen er angivet i andet sprog end XML
10. Instansen indeholder linkbaseRef, roleRef eller arcroleRef eller mere end én schemaRef. 
11. Der er to eller flere nationale ID
12. Instansen indeholder eksekverbar kode
13. Rapporttype, periodestart, periodeslut og navn på indberettende virksomhed er ikke udfyldt
14. Rapporttypen er ugyldig (gyldige er årsrapport, likvidationsregnskab, halvårsrapport, delårsrapport, erklæring om undtagelse fra aflæggelse årsrapport eller tilsvarende engelske betegnelser)
15. ’Context’ har ’segmenter’
16. Instansen er angivet i andet format end XHTML

Et bredt flertal i Folketinget er enige i 'stop-the-clock'-direktivændringen fra Kommissionen, som udskyder EU-krav om bæredygtighed.  “Stop-the-clock" blev den 14. april 2025 endeligt vedtaget af rådet for almindelige anliggender, og trådte i kraft d. 16. april 2025. Det betyder, at rapporteringspligten under CSRD udskydes med 2 år for virksomheder, der ikke har rapporteret for 2024, og pligten under CSDDD udskydes med 1 år:

• Kravet om bæredygtighedsrapportering for store virksomheder udskydes fra 2025 til 2027
• Kravet om bæredygtighedsrapportering for børsnoterede SMV’er udskydes fra 2026 til 2028
• Kravene under CSDDD udskydes fra 2027 til 2028 for virksomheder med over 1000 ansatte og en omsætning på mere end 450 mio. EUR i omsætning.

Det brede flertal i Folketinget betyder, at en lang række danske virksomheder allerede nu kan indstille deres arbejde med rapporteringskravene under CSRD. Det er derfor Finanstilsynets anbefaling, at virksomheder, der efter de gældende regler er omfattet af CSRD i 2025 eller 2026, indstiller eventuelt arbejde på opmærkning af årsrapporten, som blev påbegyndt med henblik på aflæggelse af bæredygtighedsrapportering i 2026.

Finanstilsynet skal bemærke, at regler og krav kan ændre sig som følge af den igangværende lovgivningsproces i EU, omnibusforenklingspakken, som sigter mod at reducere og forenkle visse rapporteringskrav til virksomheder. Det kan have betydning for, om din virksomhed bliver omfattet af CSRD. Omnibus-forhandlingerne forventes ikke at være afsluttede før fristen for indberetning af bæredygtighedsrapporter i 2026. Indtil da gælder de nuværende krav til opmærkning af årsrapporten.

Nej, Finanstilsynet har ikke planlagt at udarbejde en manual til opmærkning med DKFIN-taksonomien, fordi den bruger de samme regler og retningslinjer, som Erhvervsstyrelsens taksonomi til årsregnskabsloven. Vi henviser derfor, med de nødvendige tilpasninger, til den tekniske vejledning udarbejdet af Erhvervsstyrelsen, som er tilgængelig her.

Vi har fastsat regler og retningslinjer for indberetning og opmærkning i bekendtgørelse om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen for virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder m.v. (indberetningsbekendtgørelsen) og den tilhørende vejledning. Hverken bekendtgørelse eller vejledning giver dog teknisk vejledning, men beskriver derimod de indholdsmæssige krav.

Denne Q&A vil desuden løbende blive udbygget med spørgsmål og svar om indberetning og taksonomi.

DKFIN-taksonomien stiller ikke yderligere krav til navngivning af zip-filen. Der burde derfor ikke være tekniske problemer forbundet med at indberette efter ESEF-konventionerne. Skulle du som indberetter alligevel støde på lignende udfordringer, vil vi gerne underrettes.

Når I indberetter ESEF-zip-filen til Erhvervsstyrelsen, er det kun den danske del af taksonomien, der skal pege mod entrypointet ”DFSA: IFRS excluding financial statements”. ESEF-delen skal navngives efter ESEF’s navnekonvention.

Alle er velkomne til at indsende bemærkninger til os om indberetningsløsningen. 

Finanstilsynet følger dansk praksis for XBRL-opmærkning og kræver derfor kun block-opmærkning af afsnittene i årsrapporten nævnt nedenfor, indtil vi, efter dialog med markedet, finder det nyttigt (og er klar til) at stille krav til detaljeopmærkning af et specifikt tag eller grupper at tags.

Det betyder, at I kan block-opmærke hele ledelsesberetningen, ledelsespåtegningen og de enkelte noter som block-tags, på nær dem, der er omfattet af specifikke krav i § 7, stk. 2-4 i indberetningsbekendtgørelsen.

: I kan opmærke ledelsespåtegningen som én block. Hvis der fremgår underskrifter, dato for underskrifter eller oplysninger om eventuel uenighed fra et ledelsesmedlem, skal dette dog særskilt opmærkes. Der er ikke krav om niveauopdeling, som der er for ESEF-tagging. I kan derfor frit opmærke flere elementer i en block.

I kan opmærke ledelsesberetningen eller supplerende beretninger som én block. Hvis beretningen indeholder en af nedenstående, skal de dog særskilt opmærkes (de særskilte opmærkninger kan også udarbejdes som block-opmærkninger):

• Redegørelse for samfundsansvar eller henvisning til, hvor den er offentliggjort
• Redegørelse for virksomhedsledelse eller henvisning til, hvor den er offentliggjort
• Beretning om betaling til myndigheder eller henvisning til, hvor den er offentliggjort
• Virksomhedens mangfoldighedspolitik eller henvisning, til hvor den er offentliggjort
• Virksomhedens politik for dataetik eller henvisning til, hvor den er offentliggjort.

Noter skal block-opmærkes på noteniveau. Tre noter kræver f.eks. tre block-opmærkninger. Oplysninger om, hvilken lovgivning rapporten er aflagt efter, ændringer i anvendt regnskabspraksis og det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede, skal dog opmærkes særskilt. Som det også gælder for ledelsespåtegningen, er der ikke krav om niveauopdeling, og virksomheder kan derfor frit opmærke indenfor en block. I er meget velkomne til også at detaljeopmærke i blockene, hvis der er felter til det i taksonomien. Det er dog ikke et krav.

Det er tilladt at bruge flere tags for samme område, så længe det giver et retvisende billede, og den maskinlæsbare og menneskelæsbare rapport ikke adskiller sig fra hinanden.

Ja, sub-tags er tilladt. Finanstilsynet regulerer ikke niveauer af tagging.

Ja.

Reglerne om opmærkning er fastsat i indberetningsbekendtgørelsen.

Reglerne er udformet med fokus på, at de skal være så simple som muligt, så softwareleverandører ikke skal følge et kompliceret regelsæt. Med udgangspunkt i en simpel og teknisk letforståelig taksonomi samt simple og letforståelige regler kan Finanstilsynet udvide eller ændre reglerne for opmærkning, i takt med at vi lærer, hvad sektoren og regnskabsbrugerne har brug for.

Det bør ikke være teknisk besværligt at følge bestemmelserne i indberetningsbekendtgørelsen, men vi hører meget gerne jeres input, hvis det, imod forventning, skulle skabe problemer.

Vi tillader ikke hidden elementer på information, som kan ses i den menneskelæsbare del af årsrapporten. Hvis en oplysning fremgår af årsrapporten og nævnes i § 6, stk. 2 i indberetningsbekendtgørelsen, skal den altså opmærkes. Brug af hidden elementer vil i de fleste tilfælde medføre, at den maskinlæsbare version af årsrapporten adskiller sig fra den menneskelæsbare version.

Følgende fremgår af § 8, stk. 4 i indberetningsbekendtgørelsen:
En virksomhed, der opmærker efter retningslinjer fastsat i EU-retten eller tilsvarende internationale standarder, kan uanset stk. 1, bortset fra informationer nævnt i § 6, stk. 2, undlade at opmærke de oplysninger i Finanstilsynets taksonomi.

Det er derfor ikke et krav, at virksomheder opmærker de samme informationer i både ESEF-taksonomien og DKFIN-taksonomien, medmindre det er nævnt i § 6, stk. 2, og fremgår af det 
entrypoint, der er relevant for jer.

For ESEF-aflæggere er der her hovedsageligt tale om metadata, som validerer indberetningen og automatiserer dataoverførsel til CVR-registret, såsom navn på virksomheden, CVR-nummer, regnskabsperiode, sammenligningsperiode og generalforsamlingsdato.

Bemærk i øvrigt, at § 10 i indberetningsbekendtgørelsen fastsætter, at virksomheder, som bruger entrypointet ”DFSA: IFRS excluding financial statements”, ikke må bruge DKFIN-taksonomien til opmærkning af de finansielle dele af årsrapporten.

Det ikke er et krav at opmærke med hele DKFIN-taksonomien. Den enkelte virksomhed skal udelukkende opmærke de felter, der er relevante for dens egen rapportering.

Finanstilsynet har indarbejdet en mulighed for tagging af bæredygtighedsrapportering for at sikre, at omfattede institutter kan opfylde kravene i artikel 29d i regnskabsdirektivet. Denne mulighed gælder, indtil der er en godkendt taksonomi til CSRD og taksonomiforordningens artikel 8.

Når ESMA har udarbejdet og fået godkendt en endelig taksonomi til CSRD og til taksonomiforordningens artikel 8, vil der ikke længere være krav om at opmærke de samme informationer i DKFIN-taksonomien, jf. § 8, stk. 4, i indberetningsbekendtgørelsen. Der vil udelukkende være krav om opmærkning af informationer nævnt i § 6, stk. 2, i indberetningsbekendtgørelsen

Virksomheder, der aflægger regnskab efter IFRS, skal som hovedregel kun detailopmærke den del af anvendt regnskabspraksis, der angiver, hvilken lovgivning rapporten er aflagt efter. Det følger af ESEF-kravene.

Hvis virksomheden ikke aflægger koncernregnskab efter IFRS, skal oplysninger om ændringer i anvendt regnskabspraksis og om det gennemsnitlige antal beskæftigede detailopmærkes, hvis disse oplysninger fremgår af noterne. Du kan læse mere om kravene til opmærkning i Finanstilsynets vejledning om ESEF. Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål til konkrete situationer.

Ja. Virksomheden skal opmærke rapporten indenfor det relevante entrypoint og ikke anvende elementer fra andre entrypoints. 

Send gerne en forespørgsel til os, hvis I mangler tags i de respektive entrypoints, så vi kan tilføje dem til taksonomien.

Hvis taksonomien ikke indeholder et tag til en specifik regnskabspost, skal posten indberettes under en regnskabspost med en bredere benævnelse, jf. § 9 i indberetningsbekendtgørelsen. Hvis en sådan ikke findes, er det ikke nødvendigt at opmærke feltet. Det skal dog stadig fremgå af den læsbare del af regnskabsdokumentet.

Ja. Finanstilsynet forventer, at det vil være muligt at test-uploade inden det endelige upload. Vi har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen udviklet en knap i Regnskab Special, der hedder ”test af indberetningen”. Her vil virksomhederne kunne se, hvordan en eventuel indberetning vil se ud, og om den går igennem valideringen.

Enkelte specifikke valideringer skal opfyldes, da indberetningen ellers vil blive afvist i Regnskab Special. Disse er beskrevet i et tidligere Q&A, der omhandler hårde kontroller ved indberetningen i iXBRL.

Nej. Der er kun krav om opmærkning, hvis din virksomhed aflægger bæredygtighedsrapportering efter bæredygtighedsrapporteringsdirektivet (CSRD) eller taksonomiforordningens artikel 8.

Når en rapport skal opmærkes med både ESEF-taksonomien og Finanstilsynets taksonomi, skal det gøres på samme måde som på Erhvervsstyrelsens område. Det vil sige, at TARGET-værdien "DKGAAP" skal anvendes for at kombinere taksonomierne.

Hvis der ikke findes et tag til opmærkning af en specifik post i DKFIN-taksonomien, skal posten indberettes under et tag med en bredere benævnelse, jf. § 9, stk. 1, i indberetningsbekendtgørelsen. Hvis der heller ikke findes et tag med en bredere benævnelse, skal posten ikke opmærkes, jf. § 9, stk. 2.
"Andre noteoplysninger" ([OtherDisclosures]) dækker over oplysninger i noterne, som ikke er direkte specificeret i lovgivningen, men som er nødvendige for at give et retvisende billede af virksomhedens forhold. Hvis der mangler tags til noter, der er direkte specificeret i lovgivningen, kan [OtherDisclosures] derfor ikke nødvendigvis bruges som en bredere betegnelse. For noter, der ikke er specificeret i lovgivningen, skal [OtherDisclosures] anvendes.