Underretning om indsamling af oplysninger
I forbindelse med dine indberetninger i Finanstilsynets OAM-system skal vi orientere dig om, at vi behandler dine personoplysninger. Det følger af artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 (databeskyttelsesforordningen[1]). Finanstilsynet er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi modtager om dig.
Vi skal give dig følgende oplysninger:
1. Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
2. Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren
3. Formålene og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
4. Kategorier af personoplysninger
5. Modtagere eller kategorier af modtagere
6. Lovpligtig meddelelse af personoplysninger
7. Opbevaring af dine personoplysninger
8. Dine rettigheder
9. Klage til Datatilsynet
Oplysninger om vores behandling af dine personoplysninger mv.
1. Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
Finanstilsynet er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig.
Du kan kontakte Finanstilsynets på følgende måder:
- På e-mail: Finanstilsynet@ftnet.dk
- På telefon: 33 55 82 82
- Ved brev: Finanstilsynet, Strandgade 29, 1401 København K
2. Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.
Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:
- På e-mail: dpo@sktst.dk
- På telefon: 72 37 82 93
- Ved brev: Skattestyrelsen, Att. Databeskyttelsesrådgiveren, Hannemanns Allé 25, 2300 Køben havn S
Vi anbefaler, at du ikke sender cpr-nummer eller øvrige fortrolige og følsomme personoplysninger via ukrypteret mail til databeskyttelsesrådgiveren.
3. Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
- Finanstilsynet behandler dine personoplysninger for at påse, at reglerne om indberetning af storaktionærmeddelelser i §§ 38-40 i lov om kapitalmarkeder og bekendtgørelse om storaktionærer bliver overholdt.
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af:
- 211, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder. Det følger af denne bestemmelse, at Finanstilsynet påser overholdelsen af kapitalmarkedsloven og regler fastsat i medfør heraf.
- Bekendtgørelse om storaktionærer
Retsgrundlaget, for at vi behandler nationalt identifikationsnummer/CPR-nummer, er følgende:
- § 15, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om storaktionærer og databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.
4. Kategorier af personoplysninger
Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:
- Almindelige personoplysninger i form af: navn, adresse, telefonnummer, mailadresse samt din besiddelse af aktiekapitalen og/eller finansielle instrumenter i selskaber optaget til handel på et reguleret marked og antal stemmerettigheder.
- Fortrolige oplysninger i form: nationalt identifikationsnummer/CPR-nr.
5. Modtagere eller kategorier af modtagere
Vi videregiver som udgangspunkt ikke dine personoplysninger til andre. Vi kan dog videregive dine personoplysninger, hvis det er nødvendigt for vores almindelige opgavevaretagelse. Oplysninger kan også blive videregivet, hvis det er nødvendigt for, at andre myndigheder kan varetage deres opgaver, og efter offentligheds- og forvaltningslovens regler om aktindsigt.
6. Lovpligtig meddelelse af personoplysninger
Det fremgår af §§ 38-40 i lov om kapitalmarkeder, at der er meddelelsespligt til selskabet og Finanstilsynet, for en aktionær i et selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, når aktionærens besiddelse af aktier og/eller finansielle instrumenter udgør, overstiger eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 pct. og grænserne 1/3 eller 2/3 af selskabets samlede aktiekapital eller stemmerettigheder.
En aktionærs meddelelsespligt gælder for både direkte og indirekte besiddelser, f.eks. hvor aktionæren besidder aktierne gennem dennes ejerskab af et datterselskab.
Meddelelsen skal gives straks til selskabet og Finanstilsynet, dog senest fire hverdage efter, at den flagningspligtige bliver eller burde været blevet bekendt med, at transaktionen er gennemført, jf. § 41 i lov om kapitalmarkeder.
En overtrædelse af § 38, stk. 1, § 39, stk, 1 og § 40 i lov om kapitalmarkeder kan efter omstændighederne straffes med bøde, jf. § 247 i lov om kaptitalmarkeder
7. Opbevaring af dine personoplysninger
Vi opbevarer og behandler dine personoplysninger i Finanstilsynets OAM-system, så længe det er nødvendigt for det formål, vi bruger oplysningerne til, for at kunne opfylde vores forpligtigelser som offentlig myndighed, og for at kunne overholde gældende lovgivning, herunder arkivloven. Når formålet med behandlingen ikke længere er til stede, og vi har iagttaget vores forpligtigelser som offentlig myndighed, vil en kopi af data fra systemet afleveres til Rigsarkivet i overensstemmelse med arkivloven til opbevaring i Rigsarkivet.
Herudover kan dine personoplysninger også overgå til vores elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem, hvis din indberetning giver anledning til videre sagsbehandling. Vi opbevarer dine personoplysninger i vores elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem, så længe det er nødvendigt i forhold til behandling af sagen, eller så længe det er nødvendigt for det formål, vi bruger oplysningerne til, eller indtil en lovbestemt frist udløber. Oplysninger om dig i Finanstilsynets elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem overføres i overensstemmelse med arkivloven til opbevaring i Rigsarkivet efter afslutning af den journalperiode, hvori sagen, som oplysningerne indgår i, er afsluttet. Efter en journalperiode er afsluttet, vil Finanstilsynet i en periode fortsat have adgang til søge oplysningerne frem i en historisk udgave af journalperioden. Den historiske udgave af journalperioden slettes senest 15 år efter afslutningen af den journalperiode, hvori sagen er afsluttet.
8. Dine rettigheder
Efter databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder i forhold til Finanstilsynets behandling af oplysninger om dig.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Finanstilsynet.
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. Du har også ret til at få dine oplysninger suppleret med yderligere oplysninger, hvis dette vil gøre dine personoplysninger mere fuldstændige og/eller ajourførte.
Ret til sletning
I visse tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk
9. Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF. Af artikel 13, stk. 1, fremgår det, at den dataansvarlige skal give den registrerede en række oplysninger, når personoplysninger indsamles hos den registrerede.