Forbrugslånsvirksomhed og kreditformidling

En forbrugslånsvirksomhed er en virksomhed, der tilbyder lån eller andre former for kredit til forbrugere.

Det kan f.eks. være, når en virksomhed:

  1. tilbyder et lån, som forbrugeren kan bruge frit
  2. giver kredit i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser hos en anden virksomhed
  3. tilbyder afbetaling eller anden kredit som et selvstændigt forretningsområde

En kreditaftale kan derfor både være et almindeligt lån, en aftale om udsat betaling eller en anden finansiel ordning, hvor forbrugeren får mulighed for at betale senere.

Hvis din virksomhed ikke selv yder kreditten, men formidler kreditaftaler til forbrugere, kan virksomheden i stedet være omfattet af reglerne om registrering som kreditformidler.

En kreditformidler får betaling for at formidle kontakten mellem en kunde og den virksomhed, der tilbyder kreditaftaler.

Betalingen kan være penge eller en anden form for finansiel modydelse.

Det kan f.eks. være en virksomhed, der:

  • præsenterer kunder for kreditaftaler
  • hjælper kunder med forberedelse eller administration i forbindelse med at indgå en kreditaftale
  • indgår kreditaftaler med kunder på vegne af en virksomhed, der tilbyder lån.

Ansøgninger og indberetninger

Her finder du information og ansøgningsskemaer ang. tilladelse som forbrugslånsvirksomhed og registrering som kreditformidler.

Ansøgning om tilladelse som forbrugslånsvirksomhed

Ansøgning om registrering som kreditformidler