(1) Brugeroprettelse til e-Reg
Har du endnu ikke en brugeradgang i Finanstilsynets selvbetjeningsportal? Nedenfor finder du vejledning til, hvordan du får en brugeradgang.
Brugeradgange kan skabes med 2 forskellige login-metoder:
- enten MitID Erhverv (ikke privat MitID)
- eller MFA (multifaktor)
Vi opfordrer på det kraftigste til, at man vælger MitID Erhverv som login-metode, da det er hurtigst at sætte op. Brugeradgang med MitID Erhverv-login kan skabes fra dag til dag. Brugeradgang med MFA-login er en væsentligt mere kompliceret proces og tager tid.
Primær metode: MitID Erhverv-login
Alternativ metode: MFA-login
(2) Rettighedstildeling i e-Reg
Når du har fået en brugeradgang i Finanstilsynets selvbetjeningsportal (step 1 ovenfor), skal du ansøge om indberetningsrettigheder i e-Reg, så du har mulighed for at indsende relevante indberetninger på vegne af de relevante virksomheder.
Hvis du allerede har en brugeradgang til e-Reg og blot ønsker ekstra rettigheder til at kunne foretage flere typer indberetninger, skal du stadig følge de trin, der beskreves nedenfor.
Primær metode: Send en rettighedsanmodning til virksomhedens e-Reg brugeradministrator (primær fremgangsmåde)
Du ansøger om indberetningsrettigheder i e-Reg ved at logge på Finanstilsynets selvbetjeningsportal, navigere til siden vedrørende e-Reg og derefter til siden "Mine rettigheder". Derinde kan du anmode om at få tildelt enhver type indberetningsrettighed for dén eller de virksomheder, der er relevant for dig. Herefter vil e-Reg brugeradministratoren i den pågældende virksomhed tage stilling til, om du skal have tildelt rettigheder eller ikke.
Virksomhedens e-Reg brugeradministrator er en medarbejder internt i den pågældende virksomhed, som af Finanstilsynet har fået administratorrettigheder til at tildele/fjerne indberetningsrettigheder vedrørende virksomheden blandt brugere i Finanstilsynets selvbetjeningsportal.
Læs mere om e-Reg brugeradministration i Finanstilsynets selvbetjeningsportal her
Alternativ metode: Har virksomheden ikke en e-Reg brugeradministrator?
Hvis virksomheden. du skal indberette for, ikke har en intern e-Reg brugeradministrator, skal du som bruger ansøge om indberetningsrettigheder i e-Reg ved at udfylde en ansøgningsformular og sende den til Finanstilsynet.
Formularen til ansøgning om indberetningsrettigheder i e-Reg er i MS Word-format. Når du har downloadet den og udfyldt formularen, og denne er underskrevet af en tegningsberettiget i virksomheden, så bedes du sende formularen til e-Reg@ftnet.dk. Herefter vil vi tildele rettighederne til din bruger og kontakte dig, når det er klart.
Hent rettighedsansøgningsformularen her
Sådan finder du stamdata fra din brugeradgang i Finanstilsynets selvbetjeningsportal
Når du udfylder formularen til ansøgning om rettigheder i e-Reg, skal du blandt andet udfylde stamdata fra din brugeradgang i Finanstilsynets selvbetjeningsportal. Hertil skal du logge ind på dén brugeradgang, du oprettede i step 1 ovenfor. Stamdataen er individuel for hver enkelt persons brugeradgang.