Aktietilbagekøbsprogrammer – det skal selskaberne være opmærksomme på

Aktietilbagekøb anvendes af børsnoterede selskaber. Aktietilbagekøb kan påvirke aktiekursen. Derfor har Finanstilsynet formuleret en række forhold, som selskaberne bør være særligt opmærksomme på, når de gennemfører aktietilbagekøbsprogrammer.

Børsnoterede selskaber anvender blandt andet aktietilbagekøb som led i deres kapitalstyring. Finanstilsynet har konstateret, at handelsaktiviteten ofte stiger både før og efter et aktietilbagekøbsprogram. Mens en øget handelsaktivitet efter lanceringen af et aktietilbagekøb er forventelig, er en stigning forud for lanceringen derimod mistænkelig.  

Finanstilsynet har konstateret flere tilfælde, hvor medarbejdere i børsnoterede selskaber handler selskabets aktier forud for et aktietilbagekøbsprogram. På den baggrund har Finanstilsynet formuleret en række forhold, som selskaberne bør være særligt opmærksomme på. 

Klassificering af intern viden

Lanceringen af et aktietilbagekøbsprogram, herunder særligt den konkrete iværksættelse, bør som udgangspunkt klassificeres som intern viden og offentliggøres i overensstemmelse med reglerne i markedsmisbrugsforordningen. Selskaberne bør sikre, at de vurderer og håndterer klassificeringen rettidigt. Finanstilsynet har tidligere offentliggjort en artikel om, hvorvidt lanceringen af et aktietilbagekøbsprogram udgør intern viden eller blot betragtes som erhvervelse af egne aktier. Artiklen kan læses her.

Finanstilsynet er blevet opmærksom på, at nogle selskaber indgår rammeaftaler med finansielle formidlere, som gør det muligt at igangsætte aktietilbagekøbsprogrammer hurtigt – typisk inden for 1-2 uger. I sådanne tilfælde kan tidspunktet, hvor selskabet tager kontakt til den finansielle formidler, fungere som indikation på, hvornår programmet bør klassificeres som intern viden. Det skal dog understreges, at den endelige vurdering altid beror på en konkret vurdering af de faktiske omstændigheder. 

Derudover offentliggøres aktietilbagekøbsprogrammer ofte i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, altså i perioder hvor medarbejdere er underlagt lukkeperioder. Dette reducerer risikoen for handel baseret på intern viden i relation til lanceringen af et aktietilbagekøbsprogram. Det børsnoterede selskab skal dog være opmærksom på, at intern viden skal offentliggøres hurtigst muligt.

Handel blandt medarbejdere

Det forekommer, at medarbejdere i børsnoterede selskaber køber aktier umiddelbart før annonceringen af et aktietilbagekøbsprogram. Da aktiekursen typisk stiger efter annonceringen, blandt andet fordi selskabets egne opkøb naturligt øger efterspørgslen i markedet, opfordrer Finanstilsynet selskaberne til at sikre, at medarbejdere med kendskab til den konkrete iværksættelse eller udmøntning af et forestående aktietilbagekøbsprogram ikke køber selskabets aktier op til programmets offentliggørelse. Derudover bør selskaberne være opmærksomme på reglerne om lukkeperioder for ledende medarbejdere, jf. artikel 19, stk. 11, i markedsmisbrugsforordningen. 

For god ordens skyld bemærkes det, at Finanstilsynet skelner mellem den bemyndigelse, som generalforsamlingen kan give ledelsen til at gennemføre aktietilbagekøb, og den efterfølgende faktiske iværksættelse af programmet. Det er først i forbindelse med udmøntningen af et konkret tilbagekøbsprogram – som typisk medfører øget efterspørgsel efter selskabets aktier – at der som udgangspunkt foreligger intern viden.

Anvendelse af safe habour-regimet

De børsnoterede selskaber bør inden gennemførelsen af et aktietilbagekøbsprogram tage stilling til, om de ønsker at anvende safe harbour-reglerne. Ved at benytte safe harbour kan selskabet drage fordel af fritagelsen fra forbuddene mod insiderhandel og markedsmanipulation i forbindelse med handel med egne aktier i aktietilbagekøbsprogrammet. Hvis selskabet vælger at anvende safe habour, skal det sikre, at betingelserne overholdes gennem hele programmets løbetid. Læs mere om de nærmere betingelser på Finanstilsynets hjemmeside her.

Senest opdateret 09-12-2025