Finanstilsynet har efter drøftelse i Forsikringsrådet fundet anledning til at tydeliggøre sin fortolkning af lov om forsikringsvirksomhed § 87 i forhold til tværgående pensionskassers og livsforsikringsselskabers investeringspolitik, herunder hvorvidt selskaberne på forhånd kan fravælge direkte eller indirekte investeringer i specifikke selskaber og/eller lande.
Problemstillingen berører alle selskabernes investeringer, uanset om der er tale om investeringer i boligbyggeri, i udlån eller i kapitalandele.
Overordnet indebærer § 87, at ledelsen af et forsikringsselskab eller en pensionskasse skal søge at investere midlerne, således at forsikringstagerne/-medlemmerne opnår de bedst mulige bonustilskrivninger/pensioner. En investering skal foretages under hensyn til sikkerhed og likviditet. Desuden indebærer reglen, at ledelsen i sin generelle investeringspolitik skal sørge for en så stor spredning af de samlede investeringer, at selv om enkelte investeringer viser sig uholdbare, vil selskabet alligevel kunne udrede de løbende forpligtelser samt kunne honorere fremtidige ydelser i henhold til det tekniske grundlag inklusive den allerede tilskrevne bonus. For så vidt angår de investeringsaktiver, der skal afdække de forsikringsmæssige eller pensionsmæssige hensættelser, suppleres § 87, af § 127 a, stk. 1, 2. pkt.
Finanstilsynet har tidligere fastlagt en praksis med hensyn til fortolkningen af lov om forsikringsvirksomhed § 87 i relation til pensionskassers allerede foretagne investeringer i boligbyggeri, hvor huslejen lå under, hvad lejlighederne kunne være udlejet til på et frit boligmarked.
Tilsynet tilkendegav i denne forbindelse, at såfremt en pensionskasse lod et generelt fastlagt afkastmål være bestemmende for huslejefastsættelsen i pensionskassens ejendomme, sikredes det ikke, at der i hvert enkelt tilfælde opnåedes det størst mulige afkast af investeringen. Der ville således efter tilsynets opfattelse foreligge en overtrædelse af lov om forsikringsvirksomhed § 87.
Tilsynet udtrykte efterfølgende som generelt princip, at ledelsen i en pensionskasse ved bedømmelsen af, om en påtænkt investering er inden for lovgivningens rammer, har en fri adgang til at vælge investeringsobjekter ud fra en række generelle hensyn. Disse generelle hensyn omfatter blandt andet investeringernes sikkerhed og værdifasthed, afkastets størrelse og den begrænsning af risikoen, der opnås ved, at investeringerne spredes på mange forskellige aktiver og typer aktiver. Når ledelsen inden for de herved afstukne rammer har foretaget en investering, er det dens opgave at opnå størst muligt afkast af den pågældende investering.
Finanstilsynet fandt, at man ved tolkningen af lov om forsikringsvirksomhed § 87 kan opdele forsikringsselskabers og tværgående pensionskassers investeringsaktiver i 4 grupper, med hver sine kendetegn:
1)Allerede foretagne investeringer.
2)Nye investeringer, hvor ledelsen både hvad angår valg af eller fravalg af investeringsobjekter tilsigter størst muligt afkast.
3)Nye investeringer, hvor ledelsen bevidst foretager en investering, der ikke vil give størst mulige afkast, eller hvor ledelsen dog med stor sandsynlighed ved, at dette ikke vil blive tilfældet.
4)Nye investeringer, hvor ledelsen er vidende om, at selvvalgte omkostninger i henseende til udvælgelse og/eller efterkontrol - f.eks. overholdelse af miljøkrav svarende til (mindst) de danske - vil medføre, at der ikke opnås det størst mulige afkast.
Hvad angår investeringer omfattet af gruppe 1, er at der allerede i tilsynets tidligere afgørelse om huslejefastsættelse i boligejendomme, jf. ovenfor, er taget stilling til rækkevidden af lov om forsikringsvirksomhed § 87.
Hvad angår nye investeringer omfattet af gruppe 2 , giver valget af investeringer - f.eks. i miljøvirksomheder - eller fravalg af investeringer - f.eks. i visse lande - ikke anledning til problemer i relation til lov om forsikringsvirksomhed § 87, når der tilsigtes størst muligt afkast af investeringerne. Som nævnt ovenfor indgår der i målsætningen "størst muligt afkast" en række generelle hensyn - eksempelvis risikobegrænsning gennem spredning samt sikkerhed og værdifasthed i videre forstand - som muliggør, at målsætningen er opfyldt, selv om selskabet/pensionskassen med sin investering - der skal være på markedsmæssige vilkår - ikke har valgt det på kort sigt maksimale afkast.
Nye investeringer omfattet af gruppe 3 og 4 er i strid med lov om forsikringsvirksomhed § 87.
Da det ikke på forhånd er muligt at afgøre, hvilken investeringsstrategi der vil være mest fordelagtig, kan livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser inden for de nævnte rammer, jf. herved lov om forsikringsvirksomhed § 87 og §§ 127 a-129, lovligt vælge flere investeringsstrategier - herunder strategier, der rummer krav om "etiske investeringer". Dette ændrer imidlertid ikke ved pligten til på lang sigt at opnå det bedst mulige afkast. Det påhviler ledelsen at sikre sig - og i givet fald at kunne dokumentere - at stedfundne investeringer er sket på markedsvilkår, herunder at de forudsætninger, der er lagt til grund ved investeringsbeslutningen, er realistiske.
Det blev præciseret, at ansvaret for valg af investeringsstrategi påhviler ledelsen. § 87 er ikke til hinder for, at ledelsen forinden valg af investeringsstrategi rådfører sig med selskabets aktionærer/pensionskassens medlemmer. Ansvaret for valg af investeringsstrategi - samt pligten og retten til at træffe beslutninger - er imidlertid alene bestyrelsens og direktionens.