Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD)

Introduktion

Med implementeringen af direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD) i dansk lovgivning skærpes kravene til virksomheders rapportering om bæredygtighed. Sammenlignet med tidligere regler skal omfattede virksomheder offentliggøre væsentligt udvidede og standardiserede oplysninger om bæredygtighed. Formålet er at ensrette rapporteringen og øge gennemsigtigheden på bæredygtighedsområdet, sådan at virksomheders bæredygtighedsrapportering er både relevant, troværdig og sammenlignelig for regnskabsbrugerne. Standardiserede bæredygtighedsdata skal samtidig være med til at bekæmpe greenwashing og kanalisere finansiering mod de mest bæredygtige virksomheder.

CSRD er suppleret af en delegeret retsakt, der fastsætter de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS), som virksomheder skal anvende til at udføre deres bæredygtighedsrapportering.

Direktiv

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering trådte i kraft den 5. januar 2023 og skal være implementeret i medlemsstaternes nationale lovgivning senest den 6. juli 2024. Selve rapporteringspligten træder i kraft fra regnskabsåret 2024 med trinvis udvidelse af, hvilke virksomheder der bliver omfattet.

Direktivets samspil med dansk lovgivning

Implementeringen af CSRD har medført en række ændringer i love og bekendtgørelser på det finansielle område, herunder:

  • Lov om finansiel virksomhed (FIL)
  • Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v.
  • Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
  • Lov om kapitalmarkeder
  • Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser (FBEK)
  • Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (KBEK)
  • Bekendtgørelse om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen for virksomheder omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder. 

Dertil kommer ændringer i revisorloven og en række bekendtgørelser på revisorområdet.

Direktivets samspil med anden EU-lovgivning

CSRD skal bl.a. ses i sammenhæng med disclosure- og taksonomiforordningen, da bæredygtighedsrapporteringen efter CSRD bidrager til de oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til disse regelsæt. Derudover vil CSRD være tæt forbundet med det kommende due diligence-direktiv (CSDDD), der handler om at fremme bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd i hele værdikæden. 

Hvilke virksomheder er omfattet?

  • For regnskabsår der starter i 2024: Store virksomheder af interesse for offentligheden (primært børsnoterede virksomheder, kreditinstitutter og visse forsikringsselskaber) med mere end 500 ansatte.
  • For regnskabsår der starter i 2025: Øvrige store virksomheder, der overskrider to ud af tre størrelseskriterier på balancetidspunktet:
    o   Balancesum:  195 mio. kr.
    o   Nettoomsætning: 391 mio. kr.
    o   Antal ansatte: 250
  • For regnskabsår der starter i 2026: Børsnoterede SMV’er (undtagen børsnoterede mikrovirksomheder) samt små og ikkekomplekse kreditinstitutter og captive-forsikringsselskaber og -genforsikringsselskaber, forudsat at de er store eller børsnoterede. Disse virksomheder kan dog undlade at rapportere indtil 2028.
  • For regnskabsår der starter i 2028: Visse tredjelandsvirksomheder uden for EU/EØS, som har en stor dattervirksomhed eller en filial i EU og på koncernniveau har en omsætning på over 1.118 mio. kr. i EU i hvert af de seneste to regnskabsår. Hvis der er tale om en filial, skal filialens nettoomsætning være over 40 mio. EUR.

 I henhold til direktivet er UCITS og AIF undtaget fra rapporteringspligten.

Hvad er ESRS?

Virksomheder omfattet af CSRD forpligtes til at rapportere om og offentliggøre deres arbejde med bæredygtighed efter de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS). Det er både sektoragnostiske standarder, der gælder for alle de omfattede virksomheder, standarder for børsnoterede SMV’er, sektorspecifikke standarder samt standarder for visse lande uden for EU, som har aktiviteter inden for EU.

Der skelnes mellem tværgående standarder, som er obligatoriske for alle virksomheder, og emnespecifikke standarder, der skal rapporteres efter, hvis en virksomhed har vurderet emnet væsentligt igennem en dobbelt væsentlighedsvurdering. De emnespecifikke standarder er inddelt i kategorierne E (environment), S (social) og G (governance).

Standarderne er EU-forordninger, som er vedtaget af Kommissionen, og de gælder derfor direkte i alle EU-medlemslande. De sektorspecifikke standarder for finansielle institutioner er under udarbejdelse og forventes vedtaget i 2026.

Læs mere om ESRS på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Læs ESMA’s public statement om førstegangsanvendelse af ESRS for store virksomheder

Hvad er en dobbelt væsentlighedsvurdering?

En dobbelt væsentlighedsvurdering er et centralt lovkrav i CSRD. Det er processen med at identificere og prioritere en virksomheds mest væsentlige indvirkninger, risici og muligheder inden for bæredygtighed (på engelsk: ’impacts, risks and opportunities’ eller ’IRO’).

Dobbelt væsentlighed bruges som begreb, fordi væsentlighed skal vurderes ud fra to perspektiver:

  1. Et ’indefra-og-ud’ perspektiv, hvor væsentligheden af virksomhedens positive og negative indvirkninger på en række bæredygtighedsaspekter vurderes. Dette kaldes også indvirkningsvæsentlighed.
  2. Et ’udefra-og-ind’ perspektiv, hvor den finansielle væsentlighed af bæredygtighedsmæssige risici og muligheder for virksomheden vurderes. Dette kaldes også finansiel væsentlighed.

Et bæredygtighedsforhold er væsentligt, hvis det opfylder kriterierne for én eller begge perspektiver af dobbelt væsentlighedsvurderingen.

Der er tale om en skønsmæssig vurdering, som er overladt til virksomheden at foretage. For de IRO’er, som vurderes væsentlige, skal virksomheden udarbejde sin rapportering i overensstemmelse med den pågældende rapporteringsstandard under CSRD.

Læs mere om dobbelt væsentlighedsvurdering på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Finanstilsynets rolle

Finanstilsynet er tilsynsførende myndighed for så vidt angår de finansielle virksomheder, og tilsynsforpligtelsen omfatter en løbende regnskabskontrol med de finansielle virksomheders års- og delårsrapporter, herunder både de finansielle oplysninger og bæredygtighedsoplysninger.

Vejledning

Erhvervsstyrelsen udgiver løbende vejledning om bæredygtighedsrapportering efter CSRD. Alle virksomhederne omfattet af reglerne om bæredygtighedsrapportering kan benytte Erhvervsstyrelsens vejledning herom. Er du en finansiel virksomhed, kan du derfor også benytte vejledningen på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

www.erhvervsstyrelsen.dk/csrd

Vejledninger | erhvervsstyrelsen.dk

Abonnér på Erhvervsstyrelsens nyheder om bæredygtighed 

Derudover kan du finde vejledning om ESG og bæredygtighedsrapportering på Virksomhedsguiden.dk: 

ESG og bæredygtighedsrapportering | Virksomhedsguiden

Vejledning fra EFRAG

EFRAG (European Financial Reporting Group) arbejder løbende på vejledningsmateriale, som du kan finde på EFRAG’s hjemmeside:

EFRAG’s Interoperability Guidance og EFRAG-GRI Joint Statement of Interoperability

EFRAG’s List of ESRS Data Points med tilhørende  Explanatory Note

EFRAG’s Value Chain vejledning

EFRAG’s Materiality Assesment vejledning

EFRAG har desuden oprettet en ESRS Q&A-platform, som har til formål at indsamle og besvare tekniske spørgsmål om ESRS: EFRAG ESRS Q&A Platform - EFRAG

EFRAG ESRS Implementation Q&A Platform – Compilation of Explanations

Senest opdateret 15-07-2024