Sammenfatning og risikovurdering
Møns Bank er et lokalt pengeinstitut, hvor det primære markedsområde omfatter Stege, Præstø, Næstved, Vordingborg og Rønnede, mens resten af Sjælland samt Lolland og Falster udgør bankens sekundære markedsområde. Banken tilbyder traditionelle finansielle produkter til privatkunder, foreninger og mindre og mellemstore erhvervskunder.
Banken har udvidet sit primære markedsområde med Køge og har åbnet en ny filial i Køge i efteråret 2025. Banken budgetterer med en samlet udlånsvækst på henholdsvis 14 pct. og 20 pct. i 2025 og 2026. En høj udlånsvækst primært baseret på tilgang af nye kunder i et nyt markedsområde indebærer en risiko for en svækkelse af bankens kreditkvalitet, og det stiller store krav til bankens kreditstyring.
Banken har en lavere andel af gode eksponeringer og en højere andel af svage eksponeringer end sammenlignelige institutter. Desuden har banken en større andel af store eksponeringer, som endvidere er kendetegnet ved, at en større andel udviser væsentlige svaghedstegn eller er kreditforringede. Disse forhold indebærer, at banken har en forhøjet kreditrisiko.
Finanstilsynet gennemgik i alt 66 udlån - svarende til ca. 21 pct. af bankens udlån pr. 31. marts 2025.
Gennemgangen viste væsentlige mangler i bankens beslutningsgrundlag, og i flere tilfælde har banken overvurderet værdien af sikkerheder, haft utilstrækkeligt indblik i kundernes økonomi, udarbejdet mangelfulde rådighedsberegninger og formueopgørelser og haft utilstrækkelige handlingsplaner på svage udlån samt undladt at identificere og følge op på væsentlige forhold rettidigt. Mangelfulde beslutningsgrundlag giver en risiko for, at kreditmæssige beslutninger træffes på et forkert grundlag.
Eksponeringsgennemgangen har ført til flere nedklassificeringer, herunder objektiv indikation for kreditforringelse (OIK) samt mernedskrivninger på knap 14 mio. kr. fordelt på fem eksponeringer.
Banken har derfor fået påbud om at styrke beslutningsgrundlaget for udlån, identificere og håndtere kreditforringede engagementer rettidigt samt sikre, at der udarbejdes operationelle handlingsplaner[1].
Banken har etableret en ny kreditkontrolfunktion, men de planlagte kontroller er ikke fuldt implementeret, og rapporteringen vurderes for positiv i forhold til de faktiske forhold. Dette indebærer en risiko for, at bankens ledelse ikke har tilstrækkeligt indblik i den reelle kreditrisiko, samt at mangler i kreditstyringen ikke identificeres og rettes op.
Banken har fået påbud om at sikre, at omfanget af kreditkontrol er i overensstemmelse med bankens politikker og forretningsgange, og at kreditkontrolrapporteringen afspejler de faktiske forhold[2].
Bankens risikostyring og håndtering af operationelle risici er mangelfuld, da banken ikke i tilstrækkeligt omfang har sikret, at der sker korrekt indberetning og håndtering af hændelser og nærved-hændelser. Bankens egen rapportering afdækker desuden væsentlige svagheder i håndteringen af hændelser. Bankens håndtering af operationel risiko efterlader en risiko for, at ikke alle hændelser bliver korrekt registreret, hvilket medfører en risiko for, at banken ikke får afdækket og forholdt sig til det reelle billede af den operationelle risiko.
Banken har fået påbud om at sikre effektive systemer og metoder til at identificere, registrere, kategorisere og rapportere tabshændelser og nærved-hændelser[3].
På baggrund af inspektionen vurderer Finanstilsynet, at banken undervurderer behovet for kapital i forhold til den mangelfulde håndtering af operationelle risici, herunder utilstrækkelig kreditstyring, mangelfulde kreditkontroller og utilstrækkelig risikostyring i relation til tabshændelser. Bankens søjle-II-tillæg for operationelle hændelser forhøjes derfor med 0,10 procentpoint. Operationelle risici udgør herefter samlet 0,35 pct. Desuden har banken yderligere taget et tillæg vedrørende udlånsvækst på 0,5 procentpoint ved opgørelsen af solvensbehovet ultimo juni 2025.
Bankens solvensbehov er efter inspektionen opgjort til 10,4 pct. pr. 31. marts 2025.
[1] jf. ledelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 2, nr. 1, jf. bilag 1, nr. 16, litra a, nr. 17, litra g og nr. 21 litra C.
[2] jf. ledelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 2, nr. 1, jf. bilag 1, nr. 39.
[3] jf. ledelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 3, jf. bilag 3, nr. 9 litra a-f.