Sammenfatning og risikovurdering
Lollands Bank A/S er et lokalt pengeinstitut med hovedsæde i Nakskov og med Lolland, Falster, Sydsjælland samt Møn som det primære markedsområde.
Banken har en højere eksponering mod erhvervskunder end andre tilsvarende institutter. En væsentlig andel af bankens erhvervsudlån er mod brancherne fast ejendom og bygge & anlæg, som historisk har været forbundet med forhøjet tabsrisiko, særligt i perioder med lavkonjunktur.
Sammenlignet med tilsvarende institutter har banken desuden en højere andel af udlån med visse eller væsentlige svaghedstegn samt med objektive indikationer for kreditforringelse (OIK) blandt de største kunder. Banken er generelt afventende og udviser stor tålmodighed i forhold til at nedbringe udlånet til nødlidende kunder. Dette kan øge tabsrisikoen og føre til et øget fradrag i kapitalgrundlaget.
Kreditpolitikken stiller ikke krav om likviditet og følsomhedsanalyser ved udlån til udlejningsejendomme og ejendomsprojekter, og definitionerne af undtagelser og afvigelser er uklare. Dette medfører en øget risiko for, at banken påtager sig højere risici end ønsket. Banken har derfor fået påbud om at tilrette kreditpolitikken og indsætte klare, præcise og målbare retningslinjer for disse forhold.[1]
Finanstilsynet gennemgik 88 eksponeringer, svarende til 17 pct. af bankens udlån pr. 31. december 2024. Finanstilsynet har nedklassificeret fire kunder til en dårligere risikoklassifikation, svarende til 8,1 pct. af de gennemgåede udlån målt på volumen. Derudover havde banken inden gennemgangen selv nedklassificeret 13 kunder, hvoraf der var konstateret væsentlige svaghedstegn hos én kunde, mens der for tre kunder var konstateret OIK.
Bankens retningslinjer for udfyldelse af ejendomsskemaer og stillingtagen til eksterne vurderinger af erhvervs- og udlejningsejendomme er mangelfulde. Banken har som følge heraf ikke foretaget korrekt og fyldestgørende værdiansættelse af flere ejendomme til sikkerhed, og den har derfor undervurderet risikoen ved de berørte kunder. Banken har derfor fået påbud om at uddybe og præcisere sine retningslinjer på området.[2]
Banken har en væsentligt højere NPL-ratio (andel af misligholdte udlån) end sammenlignelige institutter. Banken mangler at udarbejde retningslinjer for opgørelsen af NPE-bagstopperen samt at udføre regelmæssig kontrol og validering af opgørelsen heraf. Herved øges risikoen for, at NPE-bagstopperen ikke opgøres korrekt, og at banken ikke har en tilstrækkeligt effektiv styring af risiciene herved. Banken har derfor fået påbud om at udarbejde retningslinjer og procedurer for identificering, forvaltning, overvågning og rapportering om NPE-bagstopperen, herunder for løbende kontrol af opgørelsen af NPE-bagstopperen.[3]
Den risiko- og complianceansvarliges risikovurderinger er ikke tilstrækkeligt dokumenteret, og de udførte kontroller er ikke tilstrækkelige i omfang og dybde. Det indebærer en risiko for at banken ikke har et tilstrækkeligt overblik over sine risici, og banken har derfor fået påbud om at udbedre disse mangler.[4]
Finanstilsynet har efter inspektionen opgjort solvensbehovet til 10,4 pct. Solvensbehovet er opjusteret med 0,2 procentpoint, der skal dække operationelle risici som følge af de konstaterede svagheder i 2. forsvarslinje.
[1] Jf. ledelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, jf. bilag 1, nr. 2, litra i, og bilag 1, nr. 3, litra h.
[2] Jf. ledelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, samt bilag 1, nr. 26, litra a og b.
[3] Jf. ledelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, og § 19, stk. 1, nr. 6.
[4] Jf. ledelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, og stk. 2, nr. 2 og § 17, stk. 1, stk. 8, samt bilag 7, nr. 4 og 6.