Indledning
Finanstilsynet var i maj-juni 2014 på inspektion i Bankpension, Pensionskasse for finansansatte. Nogle af observationerne på inspektionen nødvendiggjorde yderligere drøftelser med udgangspunkt i uddybende redegørelser fra virksomheden.
På inspektionen blev pensionskassens væsentlige områder gennemgået med fokus på pensionskassens forretningsmodel og med størst vægt på de områder, der har den største risiko. Inspektionen omfattede bl.a. ledelse og organisation, forsikringsområdet, investeringsområdet, opgørelse af det individuelle solvensbehov og outsourcing.
Sammenfatning og risikovurdering
Pensionskassen administrerer pensionsordninger via firmaaftaler for cirka 17.400 medlemmer inden for det finansielle område.
Pensionskassen udbyder gennemsnitsrenteprodukter med ret til bonus, hvor hovedparten er tegnet med betinget garanti med grundlagsrenter i intervallet -5 pct. til 1 pct. Medlemmer på de betingede grundlag har mulighed for at vælge mellem 6 risikoprofiler og en livscyklusprofil.
Finanstilsynet konstaterede, at pensionskassen ved depotindskud i forbindelse med optagelse via virksomhedsaftaler opdeler de indbetalte pensionsbidrag i en del, for hvilken der optjenes en betinget garanteret pension, og i en del som tilgår det kollektive bonuspotentiale. Det er Finanstilsynets opfattelse, at det ikke er muligt at aftale en opdeling af pensionsbidraget i en garantidel og en kollektiv del uden at foretage en fuld afdækning af garantidelen. Finanstilsynet gav derfor påbud om at ændre det tekniske grundlag og derudover tilbageføre de pensionsbidrag, der historisk er overført til det kollektive bonuspotentiale.
Finanstilsynet konstaterede endvidere, at pensionskassen i et enkelt år ikke har anvendt egenkapitalen, men indirekte via skyggekontoen har anvendt medlemmernes andel af det realiserede resultat til finansieringen af ugaranterede pensionisttillæg. Pensionskassen har i den forbindelse ikke ført regnskab med eller taget højde for, hvilke medlemmer som har modtaget tillægspensionen indirekte via kundemidler. Finanstilsynet vurderede, at dette er urimeligt, og gav derfor pensionskassen påbud om at tilbageføre pengene fra egenkapitalen til det kollektive bonuspotentiale.
Finanstilsynet observerede derudover, at pensionskassen har indført et omkostnings- og risikoværn mod det tilfælde, hvor en medlemsvirksomhed beslutter at flytte sin pensionsordning til en ny pensionsleverandør og i strid med den indgåede kollektive aftale f.eks. lader den del af medlemsvirksomhedens ansatte, der ikke vil kunne opnå invalidedækning hos den nye leverandør som følge af utilfredsstillende helbredsoplysninger, blive tilbage i pensionskassen. Formålet med værnet er at beskytte tilbageværende medlemmer og egenkapitalen mod at lide tab. Finanstilsynet vurderede, at der med de indgåede virksomhedsaftaler allerede er indført et værn, og at det derfor ikke er rimeligt, at nogle medlemmer skal betale for, at en medlemsvirksomhed i strid med en indgået virksomhedsaftale kun flytter en del af sine ansatte til en ny pensionsleverandør. Finanstilsynet gav derfor pensionskassen påbud om at fjerne det indførte omkostnings- og risikoværn.
Finanstilsynet gav endvidere pensionskassen påbud om at opgøre et risikotillæg til hensættelserne for de betingede grundlag og om løbende at opdatere risikotillægget i forbindelse med opgørelserne af det individuelle solvensbehov.
På investeringsområdet gav Finanstilsynet påbud om at fastsætte investeringsrammer og grænser for renterisici for hver enkelt risikoprofil. Finanstilsynet vurderede således, at bestyrelsens stillingtagen sker på for overordnet niveau. Derudover gav Finanstilsynet påbud om at fastlægge retningslinjer, der sikrer, at der ikke foreligger en uforholdsmæssig afhængighed af en bestemt type aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt investering.
Finanstilsynet konstaterede, at pensionen ved medlemmers skift af investeringsprofil bliver omtegnet til den grundlagsrente, der passer til den valgte profil, og som konsekvens heraf skifter policen rentegruppe. Ved skift af rentegruppe overføres ud over medlemmets depot også en andel af de ufordelte kollektive midler. Andelen opgøres ud fra gennemsnittet af de to gruppers bonusgrader (dvs. de samlede ufordelte midler set i forhold til depoterne). Pensionskassen overvåger løbende, at forskellene i gruppernes bonusgrad ikke overstiger 2 pct., men det er ikke besluttet, hvad en overskridelse af 2 pct. grænsen medfører. På denne baggrund gav Finanstilsynet en risikooplysning, idet tilsynet vurderede, at der er en forøget risiko for urimelig omfordeling mellem medlemmerne som følge af skift mellem investeringsprofiler, fordi bestyrelsen ikke har besluttet, hvad der skal gøres, hvis forskellene i bonusgrader overstiger 2 pct.
Endelig konstaterede Finanstilsynet, at pensionskassen har mange små og store eksterne porteføljeforvaltere. Derfor gav Finanstilsynet pensionskassen en risikooplysning, idet Finanstilsynet vurderede, at det meget høje antal eksterne porteføljeforvaltere indebærer en betydelig overvågnings- og opfølgningsopgave og medfører en forøget risiko for manglende overblik og utilstrækkelig risikostyring.
Finanstilsynet vurderer på baggrund af ovenstående observationer overordnet set, at der fra bestyrelsens side er behov for mere eksplicit stillingtagen på investeringsområdet og på visse punkter behov for større fokus på en mere rimelig behandling af forsikringstagerne.
Pensionskassen har i 4. kvartal 2014 opgjort kapitalkravet til 724 mio. kr., og basiskapitalen til 1,5 mia. kr. svarende til en solvensgrad på 2,2.