Indledning
Finanstilsynet var i september 2014 på ordinær inspektion i Faster Andelskasse. På inspektionen blev alle andelskassens væsentlige områder gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko.
Sammenfatning og risikovurdering
Faster Andelskasse har en forretningsmodel, baseret på ind- og udlån til private og mindre erhvervsdrivende i lokalområdet.
Udlånet til privatkunder og erhvervskunder fordeler sig med ca. 50 pct. til hver. Andelskassen har hermed en forholdsvist høj eksponering mod erhvervskunder i forhold til gennemsnittet for gruppe 4 institutter på ca. 37 pct. af de samlede udlån og garantier.
Andelskassen har i kraft af sin historik og beliggenhed endvidere en høj eksponering mod landbrug, som udgør ca. 25 pct. af de samlede udlån og garantier.
Andelen af store udlån er endeligt med ca. 73 pct. en del større end gennemsnittet for gruppe 4 institutter på ca. 40 pct. Andelskassen er således mere udsat i forhold til en negativ udvikling i de største udlån.
Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen andelskassens 51 største udlån, svarende til ca. 104 mio. kr. eller ca. 52 pct. af de samlede udlån.
Finanstilsynet fandt ikke anledning til at påbyde yderligere nedskrivninger end dem, andelskassen selv på forhånd havde beregnet.
Finanstilsynet gav en række påbud om ændringer af andelskassens skriftlige retningslinjer. Herudover fik andelskassen flere påbud omkring forbedring af indretningen af bestyrelsens forhandlingsprotokol, herunder påbud om at sikre, at bestyrelsens forhandlingsprotokol afspejler bestyrelsesmødernes drøftelser og beslutninger, særligt om bevilling af udlån.
Andelskassen havde ultimo juni 2014 opgjort sit individuelle solvensbehov til 14,7 pct., mens den faktiske solvens var opgjort til 24,1 pct. Finanstilsynet har taget andelskassens opgørelse af solvensbehovet til efterretning.