Sektoren i tal, første halvår 2025” samler en række nøgletal fra regnskaberne for første halvår 2025 fra henholdsvis kreditinstitutter (penge- og realkreditinstitutter), livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser samt skadesforsikringsselskaber.
Hovedtendenser i indberetningerne for første halvår 2025:
- Kreditinstitutterne kom ud af første halvår med en lavere indtjening end året før. Faldet kan primært henføres til faldende nettorenteindtægter. Indtjeningen var dog stadig forholdsvis høj set over en længere årrække. Udlånet steg mærkbart med 5,2 pct. Stigningen i pengeinstitutternes udlån var især drevet af et voksende udlån til større erhvervskunder.
- Livsforsikringsselskaberne og de tværgående pensionskasser havde et lavere resultat end året før. Markedsrenteprodukter udgør nu knap 60 pct. af hensættelserne og fortsætter med at vinde frem.
- Skadesforsikringsselskabernes forbedrede resultat kan primært henføres til kerneforretningen, dvs. salg og administration af forsikringer, som resulterede i et højere forsikringsteknisk resultat.