Fra tredje kvartal 2019 ændres indberetningskravene for de danske firmapensionskasser.
Justeringerne skyldes primært et ønske om på europæisk niveau at sætte fokus på effekter fra IORP-sektoren på den finansielle stabilitet. EIOPA har til dette formål udarbejdet en række nye rapporteringsskemaer, som giver bedre mulighed for at overvåge relevante forhold i IORP’er. I Danmark indebærer dette justeringer i forhold til firmapensionskasser.
De fire største firmapensionskasser skal foretage en række nye omfattende indberetninger. For disse firmapensionskasser er skemaerne pARI og pQRI oprettet til hhv. de årlige og kvartalsvise indberetninger.
Øvrige danske firmapensionskasser er grundet deres størrelse undtaget fra de fulde rapporteringer. Disse firmapensionskasser skal alene indberette det årlige skema for undtagne firmapensionskasser AXI (Annual exempted individual), dvs. indberetningsskemaet pAXI, der rummer oplysninger om bl.a. medlemmer og investeringer.
Læs nærmere om kravene til indberetning og skemaernes indhold på EIOPAs hjemmeside her. (Link virker ikke på Chrome)
Første frist for de årlige skemaer er d. 16 juni 2020. Fristen vil årligt blive reduceret med 14 dage indtil 2024.
Alle firmapensionskasser skal fortsat indberette trafiklysindberetningen (FFR), den årlige regnskabsindberetning (FFK) og registrerede aktiver (FPF).
Indberetningerne skal også fremadrettet ske via indberetningssystemet FIONA. Der er her mulighed for at indberette i XBRL eller ved manuel indtastning. Læs nærmere om oprettelse og registrering af brugere til FIONA online på Finanstilsynets hjemmeside her og anvendelse af FIONA på Finanstilsynets hjemmeside her.