Finanstilsynet har i sin redegørelse af 29. januar 2019 om tilsynet med Danske Bank beskrevet ansvarsfordelingen mellem værtsland (Estland) og hjemland (Danmark) i forhold til hvidvasktilsynet med Danske Banks estiske filial. EFSA udtrykker i sin meddelelse af d.d. overraskelse over denne beskrivelse.
Denne ansvarsfordeling er dog også beskrevet i den fælles udtalelse, Finanstilsynet og EFSA udsendte 28. maj 2018 og bekræftet af Kammeradvokaten i forbindelse med Finanstilsynets redegørelse af 29. januar 2019 om tilsynet med Danske Bank.
Den beskrevne ansvarsfordeling har også været fulgt i praksis. EFSA gennemførte som beskrevet i redegørelsen hvidvaskinspektioner i Danske Bank i Estland i 2007, 2009 og 2014. I 2013 anmodede EFSA filialen om materiale om de russiske kunder i filialen, som var omtalt i en advarsel fra den russiske centralbank. EFSA fandt ikke væsentlige brud på interne procedurer eller lovkrav og fandt generelt, at filialens hvidvaskprocedurer var i overensstemmelse med kravene hertil. Selvom EFSA fortsat var bekymret, orienterede EFSA Finanstilsynet om, at EFSA ikke fandt grund til umiddelbare tilsynshandlinger.
EFSA havde kompetencen til at stoppe lovovertrædelserne, da EFSA blev opmærksom på dem ved inspektionerne i 2014. EFSA var ikke afhængig af mulige tiltag fra hjemlandstilsynet (Finanstilsynet).
EFSA har deltaget i tilsynskollegiet for Danske Bank, siden dette blev etableret, og EFSA har her ikke givet udtryk for uenighed om tilsynsmodel eller ansvarsfordeling i forhold til hverken governance- eller hvidvasktilsyn.
Som det fremgår af Finanstilsynets redegørelse, er hvidvasktilsynet i Danske Banks andre udenlandske filialer og datterselskaber ligeledes blevet udført af tilsynsmyndighederne i værtslandet. Finanstilsynet er derfor uforstående overfor EFSA’s betragtning om, at ansvarsfordelingen skulle være anderledes i andre lande.
Finanstilsynet vil tage kontakt til EFSA med henblik på nærmere at forstå EFSA’s position.