Temaundersøgelse om bæredygtighedsoplysninger for fonde, der har bæredygtige investeringer som mål

Finanstilsynet har gennemført en temaundersøgelse om bæredygtighedsoplysninger i prospekter og dokumenter med central investorinformation for otte fonde med bæredygtige investeringer som mål (også omtalt som ”fuldt bæredygtige” fonde). Undersøgelsen viser, at investeringsforvaltningsselskaberne (IFS'erne) for de otte fonde ikke har sikret, at fondene oplyser om bæredygtighed på en klar, fyldestgørende og forståelig måde. På flere væsentlige områder er bæredygtighedsoplysningerne derfor utilstrækkelige.

Finanstilsynet igangsatte temaundersøgelsen i juni 2022. Undersøgelsen skulle bl.a. afdække, om investorer modtager de bæredygtighedsoplysninger, som de er berettiget til, og om disse oplysninger er givet på en klar, fyldestgørende og forståelig måde. IFS’et skal bl.a. sikre, at fonden oplyser, hvilke bæredygtighedsmål den bidrager til gennem investeringer (de bæredygtige investeringsmål), hvordan den sikrer, at de faktiske investeringer er i overensstemmelse med målene, og hvilke bæredygtighedsrisici investor påtager sig.    

”Det er vigtigt for forbrugere og investorer, at de modtager bæredygtighedsoplysninger på en måde, som er til at forstå, og som er fyldestgørende. Det er især vigtigt for de såkaldte ”fuldt bæredygtige” fonde, hvor man må forvente, at oplysningerne indgår som et centralt element i investorernes investeringsbeslutning,” siger Henrik Brarup Damgaard, kontorchef for tilsynet med ESG hos Finanstilsynet.

IFS’ets interne processer, f.eks. om disse sikrer, at fonden investerer i overensstemmelse med de oplyste bæredygtige investeringsmål, var ikke en del af Finanstilsynets undersøgelse.

Resultatet af undersøgelsen 

Finanstilsynets undersøgelse viser, at IFS’erne af de otte omfattede fonde generelt oplyser for overordnet om bæredygtighedsforhold. På flere væsentlige områder er oplysningerne desuden utilstrækkelige, da der enten oplyses uklart, inkonsistent eller mangelfuldt. 

Af prospektet skal det fremgå, hvordan fonden skal nå de bæredygtige investeringsmål, og hvordan bidraget til målene måles. Prospektet skal også beskrive, hvordan det sikres, at de underliggende investeringer i fonden er bæredygtige. Derudover er der yderligere oplysningskrav, hvis fonden investerer i økonomiske aktiviteter, som bidrager til et miljømål. 

Oplysningerne om, hvordan målene skal nås, og hvordan bidraget måles, er generelt mangelfulde eller utilstrækkelige. Prospekterne indeholder dermed generelt ikke tilstrækkelige oplysninger om, hvordan det sikres, at fondene når de bæredygtige investeringsmål, og hvordan de måler bidraget til deres bæredygtige investeringsmål.

Hvor der gives tilsagn om at investere i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter i overensstemmelse med taksonomiforordningen, oplyses det enten ikke – eller på utilstrækkelig vis – hvordan investeringerne lever op til kravene. IFS’erne skal sikre, at det for fondene eksempelvis bliver oplyst, hvordan investeringerne overholder fastsatte tærskelværdier og krav til, hvornår en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig. Prospekterne for flere af fondene indeholder desuden inkonsistente og uklare oplysninger om fondenes bæredygtige investeringsmål.

”Det er svært for investorer at forstå, hvad fondens bæredygtighedsmål betyder for den måde, som investorernes midler investeres på, når de enkelte mål eller hvordan målene sikres nået gennem investeringerne ikke fremgår klart og tydeligt af prospektet. For de såkaldte ”fuldt bæredygtige” fonde er det et centralt element i lovgivningen, at der skal redegøres for dette”, udtaler Henrik Brarup Damgaard.

I forhold til at sikre, at de underliggende investeringer i fondene er bæredygtige, skal IFS’erne for fondene sikre, at prospekterne beskriver, bl.a. hvordan det sikres, at investeringerne alene sker i virksomheder, der følger god ledelsespraksis, og at investeringerne ikke er til væsentlig skade for nogen sociale eller miljømæssige mål. 

Finanstilsynet konstaterer, at prospekterne for flere fonde indeholder utilstrækkelige oplysninger om, hvordan det sikres, at investeringerne ikke gør væsentlig skade på nogen sociale eller miljømæssige mål. Det skyldes, at der ikke er tilstrækkelige oplysninger om IFS’ernes processer og kriterier til at vurdere, hvornår en investering gør væsentlig skade på nogen sociale eller miljømæssige mål. 

Finanstilsynet konstaterer tillige, at dokumentet med central investorinformation (KIID) for flere af fondene enten ikke indeholder en beskrivelse af fondenes bæredygtige investeringsmål eller indeholder en beskrivelse af målene, som ikke er konsistent med oplysningerne i prospektet.  

Det skal også fremgå af prospektet, hvordan bæredygtighedsrisici integreres i investeringsbeslutningerne og de sandsynlige indvirkninger af bæredygtighedsrisici på afkastet. For flere fonde i undersøgelsen fremgår det ikke tydeligt, at de har forholdt sig til disclosureforordningens definition af bæredygtighedsrisici. Forordningen definerer disse risici som miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige begivenheder eller omstændigheder, som, hvis de opstår, kan have faktisk eller potentielt væsentlig negativ indvirkning på værdien af investeringerne. I stedet indeholder nogle af prospekterne oplysninger om resultatet af fondenes eget arbejde med bæredygtighed og deres arbejdes betydning for afkastet. For enkelte fonde oplyses desuden, at bæredygtighedsrisici potentielt kan have en positiv indvirkning på afkastet. Dette er ikke i overensstemmelse med den formelle definition af bæredygtighedsrisici.

De enkelte redegørelser

Finanstilsynet har på baggrund af de mangelfulde oplysninger i prospekterne og KIID givet påbud til IFS’erne af fondene, der skal sikre, at oplysningskravene er overholdt. 

”De mangler, vi har identificeret, vedrører væsentlige forhold og er klare overtrædelser af kravene i særligt disclosure- og taksonomiforordningen. Vi har derfor valgt at bruge vores sædvanlige tilsynsreaktioner. Det er vigtigt, at investorerne modtager de oplysninger, som de er berettiget til. Et løbende tilsyn med området er også med til at opretholde en berettiget tillid til finansielle produkter og til bæredygtighedsoplysninger” afslutter Henrik Brarup Damgaard.

De enkelte redegørelser for selskaberne kan findes her:

Finanstilsynet vil desuden i løbet af 2023 offentliggøre et notat, som beskriver, hvad Finanstilsynet i undersøgelsen har identificeret som god praksis på området. 

 

Please find the press release in English here