Finanstilsynet har i undersøgelsen forholdt sig til bæredygtighedsoplysningerne i Investeringsforeningen Nordea Invests prospekt og dokument med central investorinformation (KIID) for afdelingen Klima og Miljø KL. Det er blevet undersøgt, om investorer har modtaget de bæredygtighedsoplysninger, som de er berettiget til, og om disse bæredygtighedsoplysninger er givet på en klar, fyldestgørende og forståelig måde.
Nordea Funds Oy’s interne processer, herunder om disse sikrer, at fonden (afdelingen) investerer i overensstemmelse med bæredygtighedsmålene, har ikke været en del af Finanstilsynets undersøgelse.
Grundlaget for undersøgelsen
Når en fond har bæredygtig investering som mål, er der en række bæredygtighedsoplysninger, som skal indgå i prospektet og KIID. Formålet med disse krav er, at investorerne kan betrygge sig i, at fondens investeringsmål er i overensstemmelse med de bæredygtighedsmål, som investor ønsker at bidrage til, og hvilke bæredygtighedsrisici den indebærer for investor, så investor kan træffe sin investeringsbeslutning på et oplyst grundlag.Der skal derfor for fonden oplyses, hvilke bæredygtighedsmål den bidrager til, hvordan det sikres, at de faktiske investeringer er i overensstemmelse med målene, og hvilke bæredygtighedsrisici som investor påtager sig.
En bæredygtig investering er en investering i en økonomisk aktivitet, som bidrager til et miljømæssigt eller socialt mål, hvor sådanne investeringer ikke må væsentligt skade nogen af disse mål, og hvor der alene må investeres i virksomheder, der følger god ledelsespraksis.
Det miljømæssige og/eller sociale mål, som investeringen i den økonomiske aktivitet bidrager til, kaldes for det bæredygtige investeringsmål.
Det/de bæredygtige investeringsmål kan f.eks. være et eller flere af FN’s 17 Verdensmål. Det betyder, at hvis en fond eksempelvis har et bæredygtigt investeringsmål om at bidrage til ’Rent vand og sanitet’ (Verdensmål 6), vil fonden være omfattet af nogle specifikke oplysningskrav. Kravene sikrer, at aktuelle eller potentielle investorer på en klar, fyldestgørende og forståelig måde får oplysninger om, hvordan investorens midler bidrager til dennes specifikke bæredygtighedsmål, inden investoren eventuelt vælger at investere i fonden.
Det skal fremgå af prospektet, hvordan det bæredygtige investeringsmål skal nås, hvordan bidraget til målene måles, samt hvordan det sikres, at de underliggende investeringer i fonden er bæredygtige. Hvis der anvendes et indeks som referencebenchmark, f.eks. til løbende at måle opnåelse af det bæredygtige investeringsmål, skal der i prospektet oplyses om, hvordan indekset er tilpasset målet, og redegøres for, hvorfor og hvordan det angivne indeks afviger fra et bredt markedsindeks. Hvis fonden har reduktion af CO2-emissioner som mål med henblik på at nå Parisaftalens langsigtede mål for den globale opvarmning, gælder der nogle yderligere specifikke oplysningskrav.
Det skal også fremgå af prospektet, hvis bæredygtighedsrisici forventes at kunne påvirke afkastet negativt. Hvis bæredygtighedsrisici ikke anses for relevante, skal der klart og præcist redegøres for årsagerne hertil.
Derudover er der yderligere oplysningskrav til prospektet, hvis fonden, der har bæredygtig investering som mål, investerer i økonomiske aktiviteter, som bidrager til et miljømål.
Endelig skal de bæredygtige investeringsmål fremgå af KIID på en måde, der er konsistent med oplysningerne om det/de bæredygtige investeringsmål i prospektet.
Finanstilsynet har udelukkende undersøgt overholdelsen af de oplysningskrav, der følger direkte af disclosure- og taksonomiforordningen og af KIID-forordningen. Oplysninger der gives i medfør af den delegerede retsakt til disclosure- og taksonomiforordningen, som har fundet anvendelse siden den 1. januar 2023, har ikke være omfattet af undersøgelsen. Den delegerede retsakt til disclosure- og taksonomiforordningen indeholder bl.a. rapporteringsskabeloner for de oplysninger, der følger af de to forordninger.
Disclosure- og taksonomiforordningen har fundet anvendelse siden henholdsvis 10. marts 2021 og 1. januar 2022.
Resultatet af undersøgelsen
Finanstilsynet har gennemgået overholdelsen af ovenstående krav for Investeringsforeningen Nordea Invests fond, Klima og Miljø KL. Bæredygtighedsmålene for fonden er bl.a. at bidrage til en positiv miljøpåvirkning ved hovedsageligt at investere i virksomheder, der i væsentlig grad er involveret i økonomiske aktiviteter, der anses for at være miljømæssigt bæredygtige i henhold til taksonomiforordningen og at bidrage til alle miljømål i taksonomiforordningen.
Finanstilsynet har i undersøgelsen taget udgangspunkt i det prospekt og KIID, som var gældende ved undersøgelsens iværksættelse i juni 2022.
Finanstilsynets undersøgelse viser, at der for fonden Klima og Miljø KL oplyses utilstrækkeligt om bæredygtighedsforhold i prospektet. På flere væsentlige områder er oplysningerne utilstrækkelige, da der enten oplyses uklart eller mangelfuldt.
Konkret finder undersøgelsen, at:
- Oplysningerne om hvordan de enkelte bæredygtige investeringsmål for fonden skal nås, og hvordan bidraget til målene måles, er uklare og mangelfulde, ligesom oplysningerne om, hvordan det sikres, at de underliggende investeringer i fonden ikke gør væsentlig skade på nogen miljømæssige eller sociale mål er uklare og mangelfulde.
- Oplysningerne om hvordan (en del af) de underliggende investeringer er i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter er uklare og mangelfulde.
Disse forhold beskrives yderligere nedenfor.
I forhold til hvordan de enkelte bæredygtige investeringsmål for fonden skal nås, og hvordan bidraget til målene måles, er der bl.a. i prospektet beskrevet, at der anvendes ”en ramme, som er baseret på EU’s taksonomi”. Det er dog uklart ud fra oplysningerne i prospektet, hvordan fondens investeringer bidrager til positiv miljøpåvirkning og alle miljømål i taksonomiforordningen, ligesom metoden til opnåelse og måling af målene er mangelfuldt beskrevet for disse bæredygtige investeringsmål. Desuden indeholder prospektet ikke tilstrækkelige oplysninger om, hvordan det sikres, at de underliggende investeringer ikke gør væsentligt skade på nogen miljømæssige eller sociale mål. Det er dermed svært for potentielle og aktuelle investorer at forstå – baseret på oplysningerne i prospektet – hvad fondens bæredygtige investeringsmål betyder for den måde, hvorpå investorernes midler investeres, og om der er en troværdig plan for at sikre, at de bæredygtige investeringsmål nås og kan måles, samt hvordan det sikres, at investeringerne ikke gør væsentligt skade på nogen miljømæssige eller sociale mål. Finanstilsynet har derfor påbudt Nordea Funds Oy at sikre, at Investeringsforeningen Nordea Invest i prospektet oplyser klart om, hvordan fonden Klima og Miljø KLs enkelte bæredygtige investeringsmål skal nås, og hvordan bidraget til målene måles f.eks. ved hjælp af nøgleindikatorer. Nordea Funds Oy skal også sikre, at Investeringsforeningen Nordea Invest i prospektet oplyser klart om, hvordan det sikres, at de underliggende investeringer i fonden Klima og Miljø KL ikke gør væsentlig skade på nogen miljømæssige eller sociale mål.
Af prospektet fremgår, som nævnt, at fondens investeringer bl.a. bidrager til alle miljømål i taksonomiforordningen. Der oplyses dog utilstrækkeligt om, hvordan investeringerne i økonomiske aktiviteter lever op til kravene til miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Eksempelvis skal det oplyses, hvordan investeringerne overholder fastsatte tærskelværdier og krav til, hvornår en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig. Finanstilsynet har påbudt Nordea Funds Oy at sikre, at Investeringsforeningen Nordea Invest i prospektet oplyser klart om, hvordan (en del af) de underliggende investeringer i fonden Klima og Miljø KL er i økonomiske aktiviteter, der kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige.