Finanstilsynet har gennemført en undersøgelse af fem pengeinstitutters efterlevelse af reglerne om certificering af medarbejdere, der rådgiver om komplekse produkter jf. bekendtgørelsen om kompetencekrav for ansatte der yder investeringsrådgivning og formidling af information om visse investeringsprodukter § 7, stk. 1 og stk. 21. Reglernes formål er at sikre, at detailkunder, som står overfor at investere i komplekse og risikofyldte produkter, modtager kompetent og konkret rådgivning omkring det enkelte produkt. Reglerne er en del af den finansielle regulering, som skal sikre en høj beskyttelse af detailkunder, når de investerer i værdipapirhandler.
Undersøgelsen har været afgrænset til at se på, om virksomhederne sørger for, at de rådgivere, der yder rådgivning om komplekse produkter overholder særlige kompetencekrav og kan dokumentere overholdelse i form af test.
Undersøgelsens resultat
Alle undersøgte benytter Finanssektorens Uddannelsescenter (FU) som prøveudbyder, når de skal efterleve pligten til at certificere deres medarbejdere. Gennem FU kan virksomhedens ansvarlige afdelinger til enhver tid holde sig ajourført med, om de ansatte har den nødvendige certificering, om den er ved at udløbe, og om der er behov for en gencertificering i overensstemmelse med stk. 2.
I flere institutter har HR-afdelingen dele af ansvaret for efterlevelse af reglerne, herunder den løbende kontrol af behovet for gencertificering. I andre institutter er det den nærmeste leder eller lederen for handelsafdelingen, som forestår denne opgave.
Undersøgelsen viser, at institutterne i deres forretningsgange har informeret de ansatte om reglerne på området og fremhævet, at handel med komplekse produkter alene kan ske via certificerede medarbejdere. Ansatte uden den rette certificering, som bliver spurgt til rådgivning om komplekse produkter af kunderne, skal derfor henvise til relevante certificerede medarbejdere.
Finanstilsynet kan derudover konstatere, at det primært er ansatte i dedikerede handelsafdelinger i institutterne, som rådgiver om komplekse produkter. For nogle af institutterne indebærer det ligeledes, at handelsplatformen systemmæssigt er indrettet således, at kun medarbejdere med certificering har adgang til at handle komplekse produkter, hvilket nedbringer risikoen for, at medarbejdere uden certificering rådgiver om disse risikofyldte produkter.
Finanstilsynet har som en del af undersøgelsen spurgt de undersøgte institutter, om de kontrollerer, om medarbejdere, uagtet den proces som er fremhævet i virksomhedens forretningsgang, alligevel rådgiver om handler uden den rette certificering, og hvordan virksomheden håndterer dette, hvis det er tilfældet.
Institutterne har enten selv eller efter forespørgsel fra Finanstilsynet foretaget en stikprøvekontrol eller fuldstændig kontrol af, hvorvidt der i de gennemførte handler med komplekse produkter, er udført rådgivning af en medarbejder med korrekt certificering.
Nogle institutter har konstateret, at der er gennemført handler, hvor medarbejderen oplyser, at der er sket rådgivning om komplekse produkter, uden at medarbejderen har haft den specifikke certificering til det konkrete produkt. De pågældende institutter har i den forbindelse iværksat forskellige initiativer, f.eks. indskærpet forretningsgange og instrukser overfor medarbejderne, analyser af de pågældende transaktioner og eventuel kontakt til kunden.
Finanstilsynet bemærker hertil, at Finanstilsynet forventer, at institutterne fører regelmæssig kontrol med området, herunder specifikt undersøger om transaktioner med komplekse produkter er gennemført af medarbejdere uden certificering, og om der i givet fald er ydet rådgivning.
Finanstilsynet gør samtidig opmærksom på, at Finanstilsynet vurderer, at god skik, jf. investorbeskyttelsesbekendtgørelsens § 3, forudsætter, at banken i de situationer, hvor den ved en kontrol konstaterer, at en medarbejder har rådgivet en kunde om komplekse produkter uden de nødvendige certificeringer, gennemgår den konkrete transaktion og kontakter kunden for at sikre, at denne har modtaget korrekt rådgivning, og at kunden er tilstrækkeligt informeret om risici og egenskaber ved investeringsproduktet.
Retsgrundlaget
Bekendtgørelsen om kompetencekrav til ansatte, der yder investeringsrådgivning og formidler information om visse investeringsprodukters § 7, stk. 1 fastsætter, at virksomheder, der har ansatte, som yder rådgivning om komplekse produkter, udover den grundlæggende uddannelse har bestået en prøve udstedt af en af Finanstilsynet godkendt prøveudbyder jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1. Prøven skal dokumentere, at den ansatte besidder de fornødne kompetencer om de investeringsprodukter, den ansatte rådgiver om, jf. bekendtgørelsens bilag 1. Prøven skal bestås, inden den ansatte begynder at yde rådgivning.
Komplekse produkter er defineret i § 7 som alle andre produkter end de produkter, som er oplistet i investorbeskyttelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr. 1, litra a-f. Et produkt kan f.eks. være kompleks, fordi der er risiko for at tabe det investerede beløb, eller det er vanskeligt at gennemskue.
Derudover fremgår det, af § 7, stk. 2 at den ansatte med tre års mellemrum skal bestå en ny prøve, der dokumenterer, at den ansatte fortsat besidder de fornødne kompetencer.
1 BEK nr. 1037 af 15. juni 2022