Sammenfatning
På baggrund af undersøgelsen i sparekassen har et antal områder givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner.
Sparekassens undersøgelse af midlernes, herunder formuens, oprindelse ift. private banking kunderne var i mange tilfælde mangelfuld. I nogle tilfælde havde sparekassen visse oplysninger, dog uden at have en fyldestgørende og ajourført dokumentation, herunder manglede der bl.a. oplysninger om nogle kunders samlede indkomstforhold. Derfor har sparekassen fået et påbud om at vurdere og hvor relevant indhente oplysninger om oprindelsen af kundernes formuer og midler samt løbende at overvåge, om transaktionerne er i overensstemmelse med sparekassens viden om kundernes forretningsprofil. I den forbindelse skal sparekassen undersøge midlernes oprindelse, hvor det er nødvendigt.[1]
Herudover var sparekassens kundekendskab vedrørende højrisikokunder utilstrækkeligt, idet der bl.a. manglede dokumentation for kundernes indkomstforhold og formuens oprindelse. Derfor har sparekassen fået et påbud om at sikre, at sparekassen gennemfører skærpede kundekendskabsprocedurer i de kundeforhold, hvor sparekassen har vurderet, at der er øget risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme, herunder at indhente oplysninger om formuens oprindelse og om midlernes oprindelse for 2020 og frem.[2]
Ovennævnte forhold kan erfaringsmæssigt indebære en risiko for, at en finansiel virksomhed kan blive misbrugt til hvidvask, uden at det opdages.
[1] Hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 4 og nr. 5.
[2] Hvidvasklovens § 17, stk. 1.