1. Indledning
Finanstilsynet var i februar 2013 på inspektion i Svendborg Sparekasse A/S. Inspektionen var en funktionsundersøgelse af risikoen ved sparekassens udlån til privatkunder og kreditstyring på området. Inspektionen var et led i en tværgående undersøgelse, hvor samme tema blev undersøgt i andre mindre institutter.
2. Sammenfatning og risikovurdering
Finanstilsynet gennemgik ved inspektionen en stikprøve på 72 udlånsengagementer på mindst 250.000 kr.
Sparekassen manglede i 7 tilfælde at konstatere, at der var indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). Det svarer til 9,7 pct. af de gennemgåede engagementer.
Der var i alt 11 engagementer med OIV i stikprøven, og sparekassen havde således kun konstateret OIV for 4 af disse. Finanstilsynet gav derfor sparekassen påbud om at sikre, at den konstaterer OIV efter reglerne, så der i tide bliver vurderet et eventuelt nedskrivningsbehov.
På baggrund heraf udarbejdede sparekassen 7 nye nedskrivningsberegninger, der imidlertid i alle tilfælde manglede en begrundelse for indregningen af kundernes tilbagebetalingsevne. Den indregnede tilbagebetalingsevne var generelt for optimistisk. Finanstilsynet gav påbud om at sikre, at der alene tages højde for en realistisk tilbagebetalingsevne.
Finanstilsynet fandt i gennemgangen af stikprøven nye nedskrivninger, der opregnet på alle sparekassens privatkundeengagementer på mindst 250.000 kr. svarer til et nedskrivningsbehov på ca. 33 mio. kr. Finanstilsynet har påbudt sparekassen at identificere det nøjagtige nedskrivningsbehov, og sparekassens revision skal erklære sig om resultatet heraf. Resultatet skal indberettes til Finanstilsynet.
Finanstilsynet vurderede, at sparekassens klassifikation i forhold til rangordningen af kunderne i mange tilfælde (47 pct.) ikke var retvisende. I samtlige disse tilfælde var klassifikationen for positiv. Den væsentligste forklaring på de konstaterede fejl var, at forretningsgangen for klassifikation af kunder var mangelfuld. Det skal særligt bemærkes, at 21 pct. af kunderne i stikprøven manglede at blive klassificeret som svage. Sammenlignet med de øvrige institutter i Finanstilsynets privatkundeundersøgelse har Svendborg Sparekasse den mest fejlbehæftede klassifikation.
Forkert klassifikation af kunderne indebærer en risiko for, at kreditstyringen bliver mangelfuld, at ledelsesinformationen ikke bliver retvisende, og at det opgjorte solvensbehov bliver forkert. Finanstilsynet gav derfor sparekassen påbud om at sikre en retvisende klassifikation.
Sparekassen fik påbud om at dokumentere, at den selv foretager test af, at klassifikationerne er korrekte. Det er en skærpende omstændighed, at Finanstilsynet ved inspektionen i sommeren 2012 gav sparekassen et tilsvarende påbud.
Finanstilsynet konstaterede, at sparekassen ikke udviser tilstrækkelig agtpågivenhed i forhold til kunder, der er i overtræk. Sparekassen påtager sig dermed unødvendige risici. Finanstilsynet gav derfor påbud om, at sparekassen skal have en forsvarlig administration af kunder, der er i overtræk.
Andelen af de gennemgåede kunder med væsentlige svaghedstegn og kunder med OIV udgjorde herefter 25 pct. Boniteten af kunderne ligger gennemsnitligt i forhold til de øvrige undersøgte institutter.
Finanstilsynet fandt, at sparekassen ikke udarbejdede handlingsplaner i overensstemmelse med reglerne, og at de skriftlige bevillingsgrundlag i en del sager ikke var retvisende. Beregningen af rådighedsbeløbet og formuen gav ikke et retvisende billede af kreditrisikoen, hvorfor sparekassen risikerer at træffe forkerte beslutninger. Sparekassen fik påbud om at sikre, at kvaliteten af beslutningsgrundlaget og handlingsplanerne forbedres.
Sparekassen har i vid udstrækning uddelegeret beslutningskompetence til de enkelte medarbejdere, og samtidig giver forretningsgangene den enkelte medarbejder et stort rum for fortolkning. Dette kan medføre, at kreditstyringen bliver uensartet, og giver risiko for, at sparekassen ikke har effektive procedurer til at håndtere risici. Finanstilsynet gav derfor sparekassen påbud om at tilpasse sin forretningsgang for bevilling af engagementer, så individuel fortolkning begrænses mest muligt.
Inspektionen afdækkede et behov for, at sparekassens kreditafdeling følger privatkunder tættere. Finanstilsynet konstaterede, at kreditafdelingen ikke har tilstrækkelige ressourcer til at løse dens opgaver i forhold til den overordnede kreditstyring af privatkundeområdet. Finanstilsynet gav derfor sparekassen påbud om at tilføre kreditafdelingen yderligere ressourcer.
Endelig fik sparekassen et påbud om, at bestyrelsen minimum en gang i kvartalet skal modtage separat rapportering om udviklingen i privatkundeporteføljen.
Sparekassen har opgjort sit solvensbehov pr. 31. december 2012 til 10,2 pct. Den faktiske solvens pr. 31. december 2012 var 22,1 pct.
Inspektionen har ikke omfattet en gennemgang af sparekassens samlede solvensbehov. Inspektionen giver ikke anledning til særskilte bemærkninger i relation til opgørelse af solvensbehov for privatkunder.