1. Indledning
Finanstilsynet var i marts 2013 på inspektion i Sparekassen Hobro. Inspektionen var en funktionsundersøgelse af risikoen ved sparekassens udlån til privatkunder og kreditstyringen på området. Inspektionen var et led i en tværgående undersøgelse, hvor samme tema blev undersøgt i andre mindre institutter.
2. Sammenfatning og risikovurdering
Finanstilsynet gennemgik ved inspektionen en stikprøve på 73 udlånsengagementer på mindst 100.000 kr.
Sparekassen manglede i 6 tilfælde at konstatere, at der var indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). Det svarer til 8,2 pct. af de gennemgåede engagementer.
Der var i alt 13 engagementer med OIV i stikprøven. Finanstilsynet gav sparekassen påbud om at sikre, at den konstaterer OIV efter reglerne, så der i tide bliver vurderet et eventuelt nedskrivningsbehov.
På baggrund heraf udarbejdede sparekassen 6 nye nedskrivningsberegninger, der imidlertid i alle tilfælde manglede en begrundelse for indregningen af kundernes tilbagebetalingsevne. Den indregnede tilbagebetalingsevne var generelt for optimistisk, både vedrørende den månedlige ydelse og tidshorisonten. Finanstilsynet gav påbud om at sikre, at der alene tages højde for en realistisk tilbagebetalingsevne.
Med virkning fra og med 4. kvartal 2012 havde sparekassen ændret nedskrivningsprocedure, således at for kunder, der fortsat betaler afdrag, bogføres individuelle nedskrivningsbehov på under 300.000 kr. pr. udlånsengagement ikke længere.
Nedskrivninger under 300.000 kr. pr. udlånsengagement blev således tilbageført i 4. kvartal 2012, uden at de gruppevise nedskrivninger samtidig blev forøget. Sparekassens metode er i strid med regnskabsreglerne, og Finanstilsynet gav derfor påbud om at sikre, at nedskrivninger sker i henhold til reglerne.
Effekten af ændringen fremgik ikke af sparekassens årsrapport, men er efterfølgende opgjort til i alt 18,6 mio. kr. Heraf er 16,7 mio. kr. relateret til privatkunder. Effekten var isoleret set væsentlig i forhold til sparekassens årsrapport for 2012.
Finanstilsynet fandt i gennemgangen af stikprøven nye nedskrivninger i 9 sager for i alt 1,8 mio. kr., der opregnet på alle sparekassens privatkundeengagementer på mindst 100.000 kr. svarer til et nedskrivningsbehov på 70 mio. kr. (inkl. de 18,6 mio. kr.). Finanstilsynet har påbudt sparekassen at identificere det nøjagtige nedskrivningsbehov og sparekassens revision skal erklære sig om resultatet heraf. Resultatet skal indberettes til Finanstilsynet.
De dele af de manglende nedskrivninger, der vedrører 2012, er væsentlige i forhold til sparekassens årsrapport for 2012 og vurderes derfor at udgøre en fejl i årsrapporten. Finanstilsynet vil vende særskilt tilbage til sparekassen herom.
Finanstilsynet vurderede på baggrund af inspektionen, at sparekassens efterlevelse af reglerne vedrørende konstatering af OIV og nedskrivninger er mangelfuld. Der er behov for, at sparekassen generelt forøger kendskabet til reglerne på dette centrale område. Sparekassens kreditkontor havde i flere tilfælde modtaget information fra filialerne, som burde have ført til konstatering af OIV, men hvor dette ikke var sket. Finanstilsynet gav derfor sparekassen påbud om at sikre, at den har de nødvendige ressourcer og kompetencer.
Finanstilsynet vurderede, at sparekassens klassifikation i forhold til rangordningen af kunderne i mange tilfælde (37 pct.) ikke var retvisende. Som oftest var klassifikationen for positiv. Den væsentligste forklaring på de konstaterede fejl var, at sparekassens klassifikation af kunder med god og middelgod bonitet sker automatisk ud fra nogle nøgletal, der ikke er tilstrækkeligt nuancerede og dermed ikke giver et retvisende billede. Klassifikationen af svage kunder og kunder med OIV sker manuelt af kreditafdelingen. Kreditafdelings klassifikation var i en del tilfælde for positiv. Det skal særligt bemærkes, at 19 pct. af kunderne i stikprøven manglede at blive klassificeret som svage. Forkert klassifikation af kunderne indebærer en risiko for, at kreditstyringen bliver mangelfuld, at ledelsesinformationen ikke bliver retvisende, og at det opgjorte solvensbehov bliver forkert. Finanstilsynet gav derfor sparekassen påbud om at sikre en retvisende klassifikation.
Andelen af kunder med væsentlige svaghedstegn og kunder med OIV udgjorde herefter 29 pct. Boniteten af kunderne er lidt under gennemsnittet i forhold til de øvrige undersøgte institutter.
Finanstilsynet fandt, at sparekassens skriftlige bevillingsgrundlag generelt indeholdt gode beskrivelser. Der var dog en del tilfælde, hvor bevillingsgrundlaget for så vidt angår beregningen af rådighedsbeløb ikke gav et retvisende billede af kreditrisikoen, hvorfor sparekassen risikerer at træffe forkerte beslutninger. Sparekassen fik påbud om at sikre, at kvaliteten af beslutningsgrundlaget forbedres med retvisende økonomiske nøgletal.
Sparekassen har opgjort sit solvensbehov pr. 31. december 2012 til 11,5 procent. Den faktiske solvens pr. 31. december 2012 var 22,0 procent.
Inspektionen har ikke omfattet en gennemgang af sparekassens samlede solvensbehov. Finanstilsynet forventer, at sparekassen forholder sig til inspektionens konklusioner ved næste opgørelse af solvensbehovet.