Resumé af fondsrådsafgørelse vedrørende indregning og måling af en finansiel leasingaftale.
Kontrollen har omfattet virksomhedens årsrapport, der er aflagt efter IFRS. Revisionspåtegningen er uden forbehold eller supplerende oplysninger.
1. Beskrivelse af sagen
Sagen vedrører indregning og måling af en finansiel leasingaftale af et produktionsanlæg (maskiner m.v.).
Aftalen med leasinggiver består af følgende to dele:
- Den første del omfatter perioden fra leverandøren leverer delleverancer i form af maskiner m.v. og frem til leasingaktivet er færdigt, og virksomheden kan bruge aktivet. I denne periode betales der en rente til leasinggiver af de betalinger, som leasinggiver har foretaget til leverandøren. Første periode af leasingarrangementet begynder i 2006 og fortsætter ind i 2007.
- Den anden del omfatter perioden fra leasingaktivet står klart og et vist antal måneder frem (leasingperioden). Her betales der en normal leasingafgift. Anden del vedrører kun regnskabsåret 2007 (og fremefter).
Selve leasingaftalen træder efter sin ordlyd i kraft i 2007. Risikoen for leasingaktivet overgår dog til virksomheden i takt med delleverancerne.
Det er virksomheden, som har ønsket delleverancerne, da det er virksomhedens medarbejdere, som bygger produktionsanlægget ved at sammensætte de leverede maskiner m.v.
Spørgsmålet er hvorvidt, leasingaftalen kan indregnes i balancen i virksomhedens årsregnskab i 2006.
2. Vurdering
Virksomheden har valgt at indregne en leasingaftale i 2006, som først træder formelt i kraft i 2007, jf. leasingaftalen. Den samlede aftale med leasinggiver består dog af to elementer. Første element omhandler en rentebetaling og ligger forud for den formelle påbegyndelse af leasingaftalen. Andet element omhandler den reelle leasingydelse, som påbegyndes i 2007.
Det er Fondsrådets vurdering, at hele grundlaget for IAS 17, leasingkontrakter er, at leasingaftalen skal vurderes ud fra de faktiske realiteter, jf. IAS 17.21.
Der er tale om en byggeperiode på leasingaktivet på omkring 1 år. Havde virksomheden optaget en byggekredit og selv betalt for de enkelte delleverancer, ville renterne i byggeperioden som udgangspunkt være blevet aktiveret sammen med produktionsanlægget, jf. IAS 23. Havde der i stedet været tale om et leasingaktiv, og der ikke blev betalt nogen ydelse, før leasingaktivet blev taget i brug, ville renterne i byggeperioden alt andet lige have givet sig udtryk i højere leasingydelser og en større kontraktsum i leasingkontrakten. Det taler for, at der er tale om én sammenhængende leasingkontrakt, uanset at det af leasingkontrakten fremgår, at leasingperioden først påbegyndes, når leasingaktivet står klart til brug i 2007.
Det er samtidig Fondsrådets vurdering, at "brugsret" i definitionen på "påbegyndelsen af leasingperioden" i IAS 17.4 ikke skal forstås snævert som det tidspunkt, hvor leasingtager kan bruge aktivet til produktion. Brugsretten omfatter efter Fondsrådets vurdering også den konkrete situation, hvor leasingtager kan disponere over og bearbejde aktivet, så det efterfølgende kan benyttes til sit formål.
FASB (Financial Accounting Standards Board) har afgivet en Staff Position, FSP FAS 13-1, om "Accounting for Rental Costs Incurred during a Construction Period". Vi har benyttet denne udtalelse som inspiration (Jf. IAS 8, afsnit 10 og 12). Omstændighederne, som lå til grund for udtalelsen, var, at:
"in some lease arrangements, an entity (lessee) may take possession or be given control of leased property before it commences operations or make rental payments under the terms of the lease. The leased property may include both land and building(s). During this period, the lessee has the right to use the leased property and does so for the purpose of constructing a lessee asset (for example, leasehold improvements)."
I denne sammenhæng nævner FSP FAS 13-1:
"There is no distinction between the right to use a leased asset during the construction period and the right to use that asset after the construction period."
Fondsrådet er hermed på linje med udtalelsen fra FASB, hvorefter der ikke er forskel mellem retten til at bruge et leaset aktiv i byggeperioden og retten til at bruge det efterfølgende.
Samlet set er det derfor Fondsrådets vurdering at leasingperioden uanset leasingkontraktens ordlyd om ikrafttræden i 2007 må anses for at være trådt i kraft på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen pr. 31. december 2006. Leasingaftalen skal derfor indregnes i overensstemmelse med IAS 17. Rentebetalingen skal opfattes på linje med de leasingydelser, hvor betalingen påbegyndes i 2007. Det er Fondsrådets vurdering, at leasingaktivet under opførelse pr. 31. december 2006 skal indregnes som om, der var tale om et anlægsaktiv under opførelse, som virksomheden selv havde ejendomsretten til. Indregning og måling af leasingaktivet og de dertil hørende forpligtelser skal derfor ske i takt med de enkelte delleverancer.
I denne sammenhæng nævner FSP FAS 13-1:Fondsrådet er hermed på linje med udtalelsen fra FASB, hvorefter der ikke er forskel mellem retten til at bruge et leaset aktiv i byggeperioden og retten til at bruge det efterfølgende.Samlet set er det derfor Fondsrådets vurdering at leasingperioden uanset leasingkontraktens ordlyd om ikrafttræden i 2007 må anses for at være trådt i kraft på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen pr. 31. december 2006. Leasingaftalen skal derfor indregnes i overensstemmelse med IAS 17. Rentebetalingen skal opfattes på linje med de leasingydelser, hvor betalingen påbegyndes i 2007. Det er Fondsrådets vurdering, at leasingaktivet under opførelse pr. 31. december 2006 skal indregnes som om, der var tale om et anlægsaktiv under opførelse, som virksomheden selv havde ejendomsretten til. Indregning og måling af leasingaktivet og de dertil hørende forpligtelser skal derfor ske i takt med de enkelte delleverancer.
3. Fondsrådets afgørelse og reaktion
Dette betyder derfor, at Fondsrådet tager virksomhedens bemærkninger til efterretning. Fondsrådet har ikke nogen bemærkninger til den anvendte metode og de indregnede beløb.