Bekendtgørelse nr. 827 af 10. november 1999 om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser § 3, stk. 1, nr. 12, og § 5.
Sagsfremstilling:
Ansøger, som havde erhvervet en kontrollerende aktiepost i et børsnoteret aktieselskab, ønskede dispensation fra tilbudsbekendtgørelsens § 5 om tilbudskursen, subsidiært fra § 3, stk. 1, nr. 12, om tilbudsperiodens længde. Efterfølgende anmodede ansøger desuden om fritagelse fra tilbudspligten i værdipapirhandelslovens § 31, stk. 1, jf. § 31, stk. 2.
Ansøger begrundende ansøgningen med, at hensigten med erhvervelsen af aktierne havde været at sikre en fornuftig prisfastsættelse af aktien i forhold til indre værdi og ikke at erhverve en aktiepost af en vis størrelse eller udøve bestemmende indflydelse på selskabet herunder at afnotere selskabet.
Ansøger anførte endvidere, at de gældende tilbudsregler ikke tog højde for de specielle forhold, der gjaldt for selskaber, hvis aktiver bestod af likvide værdipapirer, og hvis egenkapital derfor med stor sikkerhed kunne opgøres dagligt, og hvis værdi derfor ikke som for traditionelle virksomheder i høj grad beroede på subjektive skøn og vurderinger.
I henhold til værdipapirhandelslovens § 84, stk. 2, nr. 1, forelagde Finanstilsynet sagen for Fondsrådet.
Afgørelse:
Fondsrådet imødekom alene ansøgningen om dispensation fra tilbudsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 12, om tilbudsperiodens længde, således at tilbudsperioden kunne nedsættes fra 4 uger til 2 uger.
Vedrørende dispensation fra værdipapirhandelslovens § 31, stk. 1, jf. § 31, stk. 2, blev anmodningen ikke imødekommet, idet Fondsrådet fandt, at det måtte have stået klart for ansøger, at ansøger med sin prisstiller-rolle i forhold til aktien i det børsnoterede selskab påtog sig en risiko for, at markedet ville reagere på en måde, så selskabet kunne udløse tilbudspligten i værdipapirhandelslovens § 31, stk. 1. Der var derfor ikke efter Fondsrådets opfattelse godtgjort sådanne særlige forhold, som kunne begrunde, at der skulle meddeles dispensation efter værdipapirhandelslovens § 31, stk. 2.
Kravet i værdipapirhandelslovens § 31, stk. 1, om afhændelse på identiske betingelser og tilbudsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, sikrede, at minoritetsaktionærerne fik mindst samme høje kurs for deres aktier, som der var betalt for kontrolaktieposten. Efter Fondsrådets vurdering havde ansøgeren ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at mindretalsaktionærerne ikke skulle have interesse i at kunne sælge deres aktier til en pris, der svarede til den pris, som ansøgeren selv havde betalt for aktieposten. Ansøgeren måtte således påtage sig risikoen for, at kursen på aktien i det børsnoterede selskab i tilbudsperioden ville falde til et niveau under den kurs, som ansøgeren betalte for kontrolaktieposten. Fondsrådet fandt herefter, at der ikke kunne dispenseres fra kravet om højeste pris i tilbudsbekendtgørelsens § 5.
Med hensyn til anmodningen om dispensation fra tilbudsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 12, om tilbudsperiodens længde, fandt Fondsrådet, at aktionærerne og markedet skulle have tilstrækkelig tid til at bedømme tilbudsvilkårene og acceptere tilbuddet. I det konkrete tilfælde, hvor det børsnoterede selskab dagligt opgjorde aktiens indre værdi, var det Fondsrådets vurdering, at mindretalsaktionærerne relativt hurtigt kunne beslutte, om det ville være en fordel at acceptere tilbudskursen. Det var derfor Fondsrådets vurdering, at der i det konkrete tilfælde gjorde sig sådanne særlige omstændigheder gældende, at tilbudsperioden kunne nedsættes til 2 uger. Herved nedsættes samtidig længden på den periode, hvor ansøgeren var forhindret i at stille bedre priser i det børsnoterede selskabs aktier, uden samtidig at tilbyde forbedrede vilkår til aktionærerne.