Sagsfremstilling
Finanstilsynet blev spurgt om, i hvilket omfang et selskabs ordning var forsikringsvirksomhed, og dermed omfattet af lov om forsikringsvirksomhed § 1, stk. 1.
Selskabet udarbejder tilstandsrapporter, energimærker m.v. og tilbyder i forbindelse hermed en ordning, hvor kunden mod vederlag kan få dækket udgifterne til tilstandsrapport m.v., hvis ejendommen ikke sælges. Ordningen var kendetegnet ved, at den blev tilbudt en begrænset kreds, og at der efter hver "skade" skulle ansøges om midler til dækningen af udgifter.
I medfør af lov om forsikringsvirksomhed § 9, stk. 1 må forsikringsvirksomhed alene udøves af forsikringsselskaber med koncession hertil. Uden for Finanstilsynets tilsyn falder selvforsikring og abonnementsordninger/serviceordninger.
Afgørelse/begrundelse
Finanstilsynet meddelte selskabet, at den ordning de tilbød efter en gennemgang af det indsendte materiale, var omfattet af den traditionelle definition af forsikringsvirksomhed. Der er tale om forsikringsvirksomhed, hvis der foreligger en aftale om overtagelse af en risiko for en uvis begivenheds indtræden mod et vederlag, der kan beregnes statistisk.
Imidlertid var forsikringselementerne i den konkret sag af ringe størrelse, og selskabet havde ikke etableret ordningen med henblik på egentlig selvstændig erhvervsudøvelse på forsikringsområdet. Endelig havde selskabet ikke etableret ordningen med henblik på at opnå en fortjeneste, men alene haft til hensigt, at ordningen skulle hvile i sig selv.
Finanstilsynet meddelte selskabet, at deres ordning efter en samlet vurdering af alle omstændighederne i relation til ordningen, ikke var at betragte som forsikringsvirksomhed.