Finanstilsynet har behandlet en række sager om, hvorvidt der kræves tilladelse i henhold til lov om fondsmæglerselskaber til at formidle anparter i kommanditselskaber og interessentskabsandele samt aktier i ejendomsselskaber.
Ifølge § 1 i lov om fondsmæglerselskaber er tjenesteydelser i forbindelse med værdipapirhandel på erhvervsmæssigt grundlag omfattet af kravet om tilladelse, når tjenesteydelserne ydes i forbindelse med de i lovens bilag 1, afsnit B, angivne instrumenter.
I bemærkningerne til § 1 er det anført, at de i bilag 1, afsnit B, pkt. 1 a), nævnte instrumenter (værdipapirer) svarer til de i lov om værdipapirhandel m.v. § 2, stk. 1, nr. 1-3, nævnte værdipapirer. Ifølge værdipapirhandelslovens § 2, stk. 1, nr. 1, er aktier og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse, omfattet af lovens bestemmelser.
Det fremgår af bemærkningerne til § 2 i værdipapirhandelsloven, at der ikke i dansk ret findes nogen fast og entydig definition af begrebet "værdipapirer". Værdipapirer skal derfor forstås meget bredt. Det fremhæves, at det karakteristiske ved de værdipapirer, som omfattes af værdipapirhandelsloven, er, at udstedelse og omsætning heraf har et finansielt formål, og at de omsættes på kapitalmarkedet. Der vil ofte være tale om flere ens eller standardiserede instrumenter.
I bemærkningerne til § 2 fremhæves kommanditanparter som værende aktielignende værdipapirer, mens det er anført, at interessentskabsandele i interessentskaber ikke er aktielignende værdipapirer, idet en sådan andel typisk ikke har det fornødne finansielle sigte. Ifølge kapitel 12 i lov om værdipapirhandel m.v. skal der offentliggøres et prospekt ved første offentlige udbud af visse værdipapirer.
I Finanstilsynets skrivelse af 18. juni 1997 blev der truffet følgende afgørelse:
Der kræves tilladelse i henhold til lov om fondsmæglerselskaber til at formidle tidligere udstedte kommanditanparter og interessentskabsandele i selskaber med mere end 10 deltagere, idet der er tale om standardiserede instrumenter (værdipapirer), der efterfølgende kan omsættes på kapitalmarkedet.
For så vidt angår formidling af disse interessentskabsandele har Finanstilsynet - uanset det i bemærkningerne til værdipapirhandelslovens § 2 anførte - lagt vægt på, at der er tale om standardiserede instrumenter, der blev udbudt og senere omsættes på samme måde som de tilsvarende kommanditanparter.
Endvidere kræves der tilladelse til formidling af aktier i aktieselskaber, der har til formål at investere i fast ejendom, når udstedelsen af disse aktier er omfattet af kapitel 12 i lov om værdipapirhandel m.v. om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer. Der kræves ikke tilladelse til formidling af aktier i aktieselskaber, hvis formål er at eje og drive en enkelt ejendom, såfremt det første udbud ikke er omfattet af kapitel 12 i lov om værdipapirhandel m.v.
Finanstilsynet har herved lagt vægt på, at det i disse tilfælde i realiteten er den enkelte ejendom, der omsættes, mens der ikke er tale om et offentligt udbud. Endvidere kræves der heller ikke tilladelse til formidling af anparter og interessentskabsandele i kommanditselskaber eller interessentskaber med højst 10 deltagere, idet der er tale om ejendomsoverdragelse, hvor kommanditanparterne eller interessentskabsandelene i realiteten ikke efterfølgende omsættes.
Det er Finanstilsynets vurdering, at disse anparter og andele heller ikke har det fornødne finansielle sigte, således at de ikke kan sidestilles med aktier, jf. § 2, stk. 1, nr. 1), i lov om værdipapirhandel m.v.