Markedsudvikling for Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser i 2023

04-09-2024

Pensionsselskabernes resultat blev samlet på 10,6 mia. kr. primært grundet positive afkast på noterede kapitalandele. Læs om udviklingen i kapitalforhold og tilsynsmæssige fokusområder for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser i årets markedsudviklingsartikel.

Pensionsselskaberne kom ud af 2023 med et samlet overskud på 10,6 mia. kr. mod et tab på 11,5 mia. kr. i 2022. Overskuddet kan primært tilskrives positive investeringsafkast, særligt på noterede kapitalandele. Noterede kapitalandele fylder meget mere i markedsrenteprodukter end i gennemsnitsrenteprodukter. Derfor var det absolutte afkast i markedsrenteprodukterne væsentligt højere end i gennemsnitsrenteprodukterne.

Afkastene på unoterede kapitalandele i gennemsnitsrenteprodukterne steg fra 5,3 pct. i 2022 til 6,9 pct. i 2023. Afkastene på unoterede kapitalandele i markedsrenteprodukterne faldt til gengæld fra 11,1 pct. til 3,3 pct. Unoterede kapitalandeles afkast i markedsrenteprodukterne er altså gået fra i 2022 at være over dobbelt så højt som afkastet i gennemsnitsrenteprodukterne til i 2023 at være under halvt så højt som afkastet i gennemsnitsrenteprodukterne.

Pensionsselskabernes beholdning af alternative investeringer var ved årets udgang på 766 mia. kr. Det er en stigning på 4 pct. i forhold til udgangen af 2022. De alternative investeringer som andeI af selskabernes samlede investeringsaktiver udgjorde 17,7 pct. ultimo 2023 mod 17,9 pct. ultimo 2022.

Om analyserne

Markedsudviklingsartiklen for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser sammenfatter de konsoliderede regnskabs- og nøgletal for disse selskaber.

Læs hele markedsudviklingsartiklen for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Senest opdateret 04-09-2024