Konklusioner
I pengeinstitutternes balance- og fundingstruktur er en tilpasning i gang - gearingen og indlånsunderskuddet er mindsket. Fremadrettet er der dog fortsat betydelige udfordringer for institutternes funding og likviditet. Pengeinstitutterne har som helhed øget deres likviditetsoverdækning siden indførslen af den generelle statsgaranti i oktober 2008. Det er imidlertid vigtigt, at institutterne forbereder sig på, at både prisen på og tilstedeværelsen af funding kan være anderledes, når den generelle statsgaranti udløber til oktober 2010. Kreditpakken giver mulighed for, at institutterne kan ansøge om at foretage gældsudstedelser med individuel statsgaranti. Det enkelte institut bør som led i sine forberedelser til udløbet af den generelle statsgaranti vurdere behovet for at ansøge om individuel statsgaranti.
Stigningen i pengeinstitutternes solvensprocent i 2009 skyldes en kombination af reducerede balancer og tilført kapital i form af statslig hybrid kernekapital. Penge-institutterne har imidlertid fortsat en betydelig kreditrisiko – sårbare engagementer er fortsat i pengeinstitutternes udlånsporteføljer. Derfor forventer Finanstilsynet, at penge-institutternes solvensbehov i 2010 fortsat skal ligge på et forholdsvis højt niveau.
Hovedtallene for pengeinstitutterne i 2009 var:
- Pengeinstitutterne tabte 15,3 mia. kr. før skat i årsregnskaberne 2009.
- Store nedskrivninger på udlån, 58 mia. kr., hvilket er rekordhøjt i absolutte termer. I relative termer (2,2 pct. af udlån og garantier) er nedskrivningerne nu på højde med de årlige hensættelser til tab i starten af 1990’erne – som dengang dog tog afsæt i et forsigtighedsprincip ved opgørelsen af hensættelserne.
- Kerneindtjeningen i form af nettorenteindtægter steg med 15,7 mia. kr. (22 pct.) i forhold til året før. Gebyrindtægterne faldt.
- Pengeinstitutternes udlån er i 2009 faldet med 295 mia. kr. (13 pct.).
- Indlånsunderskuddet (udlån ift. indlån) er mindsket i 2009 - til 326 mia. kr., mod 595 mia. kr. året før.
- Kernekapital- og solvensprocent er steget for sektoren som helhed. Stigningen kan tilskrives tilførsel af statslige kapitalindskud i henhold til Kreditpakken samt reduktion i pengeinstitutternes balancer.
- Der er tilført statslige kapitalindskud i form af hybrid kernekapital for 35,4 mia. kr. i 2009.
- Pengeinstitutternes økonomiske modstandskraft - kapitaloverdækningen over lovkravet (solvensbehovet) - udgør 5,7 pct. af udlån og garantier ved udgangen af 2009, mod 3,1 pct. året før. Bag dette sektorniveau skal man dog være opmærksom på spredningen mellem de enkelte institutter.
Se hele artiklen her (pdf)