Finanstilsynet offentliggør i dag en analyseartikel om markedsudviklingen i 2004 for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser
(Afsnit 5.1 er opdateret den 25. august 2005)
Download hele artiklen her
Konklusioner:
* Selskaberne opnåede samlet betragtet et resultat før skat på godt 16 mia. kr. i 2004. Resultatet er det bedste i den seneste 5-års-periode
* Der blev tjent knap 107 mia. kr. på investeringerne, hvilket er det klart bedste investeringsresultat i den seneste 5-års-periode.
* De forsikringsmæssige omkostninger er faldet - positiv udvikling i omkostningsnøgletal
* Aktieandelen i selskabernes porteføljer er vokset. Det danske aktiemarked leverede høje afkast i 2004
* Den opsparingsbaserede pensionsformue udgjorde godt 1.800 mia. kr. ultimo 2004 og er vokset med over 10 % i 2004
* Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser tegner sig for 63 % af pensionsformuen
* Knap 55 % af livsforsikringsselskabernes samlede bruttopræmier er hentet på den markedsorienterede del af markedet for livs- og pensionsforsikring
* Ultimo 2004 var 0 selskaber i rødt lys og 6 selskaber i gult lys
* Selskabernes samlede solvensdækning er på 2,8 ultimo 2004 - dvs. at selskabernes basiskapital er næsten 3 gange større end lovgivningens kapitalkrav