Finanstilsynet gennemførte i 2021 og 2022 en temaundersøgelse om kreditinstitutters implementering af krav om NPE-bagstopper.
Finanstilsynet bemærkede i den forbindelse, at reglerne om overgangsordningen i NPE-bagstopper ud fra en forsigtig tilgang skal fortolkes som værende på kundeniveau, men at et spørgsmål om overgangsordningen for NPE-bagstopper i relation til kunde- eller facilitetsniveau, var under behandling i EBA.
EBA har den 22. marts 2024 offentliggjort Kommissionens svar på Finanstilsynets spørgsmål i relation til overgangsordningen i NPE-bagstopper.
Finanstilsynet spurgte til den situation, hvor et kreditinstitut har en eksponering mod en kunde omfattet af overgangsordningen, og nu bevilger et nyt lån til at betale forfaldne ydelser på det oprindelige lån.
Kommissionen har svaret, at hvis et institut bevilger en kreditlempelse i form af en hel eller delvis refinansiering af en gældsforpligtelse/eksponering, der øger den samlede eksponering overfor låntager, fører det til, at den oprindelige gældsforpligtelse/eksponering falder ud af overgangsordningen.