Pakken indeholder ændringer til bæredygtighedsrapporteringsdirektivet (CSRD) og due diligence-direktivet (CSDDD) samt relateret lovgivning som revisordirektivet og regnskabsdirektivet, og blev foreslået.
Omnibus I-forenklingspakken indeholder bl.a. disse ændringer:
· Reduktion i antallet af virksomheder omfattet af CSRD og CSDDD:
o CSRD: Mindst 1000 ansatte gennemsnitligt i regnskabsåret samt en årlig nettoomsætning på mindst 450 mio. euro
o CSDDD: Mindst 5000 ansatte gennemsnitligt i regnskabsåret samt en årlig nettoomsætning på mindst 1,5 mia. euro
o Udvidede undtagelsesvilkår for finansielle holdingvirksomheder
o Virksomheder, som ikke længere er omfattet af anvendelsesområdet, forventes allerede undtaget for rapportering for regnskabsåret 2025
· Lempelse af krav til:
o Revision af bæredygtighedsrapporteringer
o Handling vedr. afdækkede indvirkninger og risici, særligt ved kontakt med virksomheder udenfor CSDDD’s anvendelsesområde
o Indsamling af data fra værdikædevirksomheder
· Forenkling af bæredygtighedsrapporteringsstandarderne (ESRS’erne) samt krav om løbende revision af disse. De reviderede ESRS’er forventes offentliggjort senest 6 måneder efter direktivet er trådt i kraft. Det betyder, at virksomheder omfattet af CSRD skal aflægge bæredygtighedsrapportering efter de nuværende standarder for regnskabsåret 2025.
· Sletning af krav vedrørende:
o Klimatransitionsplaner i CSDDD
o Fælleseuropæisk civilretligt ansvar i CSDDD
· Fælleseuropæisk harmonisering af flere due diligence-krav
Derudover lægger aftalen op til yderligere revision af krav vedrørende ESG eller bæredygtighed for den finansielle sektor, herunder sektorspecifik finansiel lovgivning, de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne) og tilsynsforventninger. Der er dermed opmærksomhed på, at disse krav bør udformes eller tilpasses på en måde, der sikrer overensstemmelse med bæredygtighedsrapporteringsforpligtelserne i CSRD for at sikre strømlining og at undgå dobbeltrapportering. Derudover er der indsat mulighed for, at Kommissionen kan udvikle sektorspecifik vejledning og for at oprette en fælleseuropæisk informationsportal om bæredygtighedsrapporteringskrav.
Stop-the-clock
Som led i forenklingspakken er det såkaldte stop-the-clock-direktiv vedtaget. Formålet er at lette implementerings- og rapporteringsbyrden for virksomheder og myndigheder, og navnlig at undgå stigninger i rapporteringsbyrderne i perioden, indtil substansændringerne i den færdigforhandlede Omnibus-forenklingspakke I er implementeret nationalt. Direktivet udskyder indfasningen af krav om bæredygtighedsrapportering for en lang række virksomheder, der endnu ikke er omfattet, men som efter de gældende regler vil blive omfattet i bølge 2 og 3. Direktivet udskyder rapporteringspligten efter CSRD med to år for store virksomheder, der endnu ikke er begyndt at rapportere (dvs. fra regnskabsåret 2025 til regnskabsåret 2027), og for børsnoterede SMV’er (dvs. fra regnskabsåret 2026 til regnskabsåret 2028).
Implementering af stop-the-clock-direktivet i dansk lovgivning er netop vedtaget og for de finansielle virksomheder gennemført ved ændring i bekendtgørelserne om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. hhv. forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, som finder anvendelse pr. 31. december 2025. Krav om særskilt vedtagelse ved afregistrering af revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere, der var valgt til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, er frafaldet ved implementeringen af direktivet i dansk lov.
Der blev desuden givet ministerhjemmel til at undtage virksomheder under årsregnskabsloven fra krav om bæredygtighedsrapportering, hvis de ikke er omfattet af det endelige direktivs anvendelsesområde. Da direktivet giver medlemsstaterne muligheder for at førtidsimplementere lempelserne fra direktivet, vil ministerhjemlen udnyttes til i en bekendtgørelse at tillade, at disse virksomheder ikke medtager en bæredygtighedsrapportering i deres årsrapport for 2025. Det er intentionen, at finansielle virksomheder bliver omfattet af de samme lempelser som virksomheder omfattet af årsregnskabsloven.
Quick fix
Derudover er ESRS Quick Fix-forordningen vedtaget af Kommissionen i juli 2025. Forordningen retter sig mod de virksomheder, der allerede er omfattet af CSRD, og forlænger indfasningsmulighederne i ESRS med to år. På den måde får bølge 1-virksomheder med mere end 750 ansatte de samme indfasningsmuligheder, som hidtil kun har været gældende for virksomheder med op til 750 ansatte. Quick Fix-forordningen giver dermed bølge 1-virksomheder mulighed for at rapportere uændret i regnskabsårene 2025 og 2026. Dermed lettes også byrderne for disse virksomheder, allerede inden omnibuspakken og revisionen af ESRS’erne er endelig og implementeret. Da det er en forordning, gælder Quick Fix automatisk i hele EU uden national implementering for at finde anvendelse.
Frivillig bæredygtighedsrapportering for virksomheder udenfor CSRD’s anvendelsesområde
Virksomheder, der ikke er omfattet af CSRD, men som ønsker at udarbejde frivillig bæredygtighedsrapportering, kan anvende VSME-standarden. Disse standarder er ikke underlagt krav om revisorerklæring.
Erhvervsstyrelsen arbejder derudover på en opdatering af bekendtgørelsen om offentliggørelse af redegørelse for samfundsansvar efter årsregnskabsloven, som forventes at træde i kraft 1. januar 2026 og offentliggøres i december 2025. Ved vedtagelse vil denne opdatering muliggøres anvendelsen af VSME-standarden til efterlevelse af krav om redegørelse for samfundsansvar. Efter redegørelsesbekendtgørelsen kan virksomheder allerede i dag ved anvendelse af andre internationale retningslinjer og standarder, undlade at medtage en redegørelse for samfundsansvar. Hvis en redegørelse for samfundsansvar udarbejdet efter internationale retningslinjer eller standarder ikke lever op til kravene i årsregnskabsloven, skal virksomheden dog supplere redegørelsen, så den lever optil lovkravene om redegørelse for samfundsansvar. Finansielle virksomheder vil også være omfattet af ændringerne i bekendtgørelsen. Det følger automatisk af § 155, stk. 9, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. og § 147, stk. 9, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
Forenkling af bæredygtighedsrapportering under EU-taksonomien
EU-Kommissionen har endelig, som en del af Omnibus I-pakken, præsenteret et forslag om ændringer til de delegerede retsakter til taksonomiforordningen. Forslaget blev vedtaget af Kommissionen den 4. juli 2025, og ændringerne skulle finde anvendelse fra den 1. januar 2026 for regnskabsåret 2025.
Europa-Parlamentet har dog forlænget indsigelsesperioden med to måneder til den 4. januar 2026. Virksomhederne kan derfor anvende ændringerne for regnskabsåret 2025, men kan også vælge at vente med at anvende ændringerne til fra og med regnskabsåret 2026.
Formålet med ændringerne til de delegerede retsakter til taksonomiforordningen er at forenkle bæredygtighedsrapporteringen under EU-taksonomien og dermed reducere virksomhedernes administrative byrder. De delegerede retsakter ændrer ikke på anvendelsesområdet for rapportering efter artikel 8 i taksonomiforordningen. Anvendelsesområdet fremgår derimod af CSRD.
En oversigt over de væsentligste ændringer til de delegerede retsakter findes her.
Opmærkning af bæredygtighedsrapporter efter ESRS-taksonomi
Virksomheder, som indberetter bæredygtighedsrapportering efter CSRD, og virksomheder, som rapporterer efter taksonomiforordningens artikel 8, vil for de omtalte regnskabsdokumenter på et senere tidspunkt skulle opmærke bæredygtighedsrapporteringen i inline XBRL. Opmærkningskrav vil for disse fastsættes i de tekniske standarder tilhørende den delegerede ESEF-forordning (European Single Electronic Format). ESMA og EFRAG er i gang med at udarbejde taksonomier til ESRS og taksonomiforordningens artikel 8. Der er endnu ikke fastsat en endelig publiceringsdato for taksonomierne. Virksomheder, der aflægger efter en eller begge lovgivningssæt, kan, indtil taksonomierne udgives, block-opmærke bæredygtighedsrapporteringen i det designerede felt under ledelsesberetningen i Finanstilsynets taksonomi.