Redegørelse vedr. forløbet i Fionia Bank A/S

Sammenfatning
Fionia Bank A/S (Fionia Bank) var en mellemstor regionalbank med hovedsæde på Fyn. Banken drev som udgangspunkt traditionel bankvirksomhed men fra 2003 med stigende fokus på finansiering af ejendomsudvikling og pantebrevsporteføljer.

Den kraftige opbremsning af ejendomsmarkedet fra 2007 og frem kunne banken ikke stå imod. Banken var som følge af en svag kreditstyring i både bevillings- og håndteringsfasen samt store eksponeringer inden for ejendomsudvikling og pantebreve meget udsat over for et sådant skift i konjunkturerne.

Bankens betydelige ejendomseksponering var en af årsagerne til, at Finanstilsynet i efteråret 2008 påbegyndte en undersøgelse af banken.

Finanstilsynet konstaterede ved undersøgelsen adskillige mangler i styringen af banken. Bl.a. kan nævnes, at banken ikke havde foretaget de nød-vendige kontroller og overvågning, kreditpolitikken ikke havde været overholdt, og at engagementerne ikke var konsoliderede efter reglerne.

Læs hele redegørelsen her (pdf)