Tabsniveauer på eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom

10-11-2025

Finanstilsynet offentliggør hermed tabsniveauer for eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom for 2016 - 2024 i overensstemmelse med artikel 430a stk. 3, i EU-forordning nr. 1623/2024, herefter benævnt CRR3. Det er ikke muligt at offentliggøre tabsniveauer i Grønland pga. fortrolighed.

Kreditinstitutter har hermed muligheden for at fravige kravet i CRR3 artikel 125, stk. 2, første afsnit, artikel 126, stk. 2 første afsnit på danske, grønlandske og færøske eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendomme samt 
erhvervsejendomme, da tabsprocenterne i 2024 ligger under de regulatoriske grænser. Dermed tildeles eksponeringsdelen op til 55 % af ejendomsværdien en risikovægt på 20 % for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendomme. Tilsvarende tildeles eksponeringsdelen op til 55 % af ejendomsværdien en risikovægt på 60 % for eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendomme.  

Institutterne vil også have mulighed for at fravige kravet i CRR3 artikel 199, stk. 2, litra b på danske, grønlandske og færøske eksponeringer, da der er offentliggjort dokumentation for, at tabsprocenterne i 2024 ligger under de regulatoriske grænser.

Institutterne skal altid foretage en konkret vurdering af, hvorvidt det er relevant 
og risikomæssigt forsvarligt at se bort fra kravet for en given eksponering.

Læs rapporten her