Redegørelse om inspektion i Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn er et mindre pengeinstitut som udøver traditionel pengeinstitutvirksomhed til private kunder, landbrugskunder og mindre erhvervsvirksomheder. Sparekassens hovedsæde er beliggende i Nr. Nebel og filialerne i Outrup og Varde. Sparekassens udlån udgjorde ca. 971 mio. kr. ultimo 2025.

Inspektionen havde fokus på ledelse og styring, bankens forretningsmodel, compliance- og risikostyringsfunktionen, kreditområdet, herunder en gennemgang af udvalgte udlån og kapitalforhold. 

Inspektionens centrale konklusioner

Finanstilsynet vurderer, at Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn har en forhøjet risiko, særligt på kreditområdet. Vurderingen bygger bl.a. på sparekassens brede markedsområde, vækststrategi og væsentlige mangler i kreditstyringen, herunder kreditpolitik, risikoklassifikation, overvågning, beslutningsgrundlag, værdiansættelse af sikkerheder, nedskrivninger og mangelfulde interne kreditkontroller. 

Sparekassen har et bredt markedsområde i forhold til andre mindre sparekasser. Sparekassen ønsker privatkunder fra hele Danmark og erhvervskunder primært fra Vestjylland og sekundært landsdækkende. Det indebærer en risiko for, at sparekassen ikke har et tilstrækkeligt lokalkendskab. Sparekassen har desuden en strategi om vækst. Begge dele kan medføre en øget kreditrisiko og forudsætter, at sparekassen forbedrer sin kreditstyring, og at ledelsen øger sit fokus på kreditområdet, da sparekassens kreditstyring var mangelfuld. 

Sparekassens kreditpolitik gav for brede rammer, som ikke i tilstrækkeligt omfang fastlagde grænser for sparekassens risikoappetit ift. produkter og markedsområde. Desuden manglede retningslinjer om, at undtagelser skal godkendes på et højere bevillingsniveau. Det øger risikoen for, at sparekassen påtager sig større kreditrisici, end bestyrelsen ønsker. Sparekassen har fået påbud om at præcisere kreditpolitikken[1].

Sparekassen mangler tilstrækkelige interne kontroller af væsentlige aktiviteter på kreditområdet. Det udgør en risiko for, at fejl og mangler ikke opdages og håndteres, hvilket kan medføre forhøjede kreditrisici og tab for sparekassen. Sparekassen har fået påbud om at sikre tilstrækkelige interne kreditkontroller[2].

Finanstilsynet gennemgik i alt 82 eksponeringer svarende til 49 pct. af de samlede udlån pr. 31. december 2025.

Ved gennemgangen var der flere eksempler på eksponeringer, der var risikoklassificeret for positivt eller var nedklassificeret for sent. Det drejede sig om 10 ud af 59 i strata med store eksponeringer, 2b-eksponeringer og nye privat-eksponeringer. Det medfører en risiko for, at sparekassen har et for positivt billede af udlånsporteføljens kreditkvalitet og træffer beslutninger på et forkert grundlag.

Det hænger bl.a. sammen med, at sparekassens løbende overvågning var utilstrækkelig, og at sparekassen konstaterede væsentlige svaghedstegn for sent, samt havde mangelfulde bevillingsgrundlag. Sparekassen risikerer, at den ikke i tide får iværksat relevante tiltag, som kan reducere sparekassens risiko for tab. Sparekassen har fået påbud om sikre en korrekt risikoklassifikation og en betryggende overvågning[3].

Eksponeringsgennemgangen viste eksempler på mangelfulde beslutningsgrundlag, hvor sparekassen ikke havde taget stilling til kundens reelle kapitalforhold, indtjeningsevne og likviditet. Det medfører en risiko for, at kundens robusthed og tilbagebetalingsevne overvurderes, og kundens kreditrisiko dermed undervurderes. Sparekassen har fået påbud om at udarbejde betryggende beslutningsgrundlag ved bevilling af erhvervseksponeringer[4].

Der blev i flere tilfælde konstateret mangler ved værdiansættelsen af pantsatte erhvervsejendomme, hvorved der er en risiko for, at sparekassen overvurderer værdierne. Sparekassen har fået påbud om at sikre en betryggende værdiansættelse af de erhvervsejendomme, som den har pant i, herunder skal sparekassen sikre betryggende retningslinjer[5].

Ved finansiering af andelsboligbeviser foretog sparekassen ikke en tilstrækkelig vurdering af andelsboligforeningens ejendom og dermed andelsbevisets reelle værdi. Sparekassen risikerer at overvurdere bevisets værdi og kundens formue, hvilket kan føre til, at sparekassen påtager sig en større kreditrisiko end ønsket. Sparekassen har fået påbud om at sikre en forsigtig værdiansættelse af andelsboligsbevisets reelle værdi[6].

Sparekassens tilgang til beregning af individuelle nedskrivninger (stadie 3) medfører, at dens nedskrivninger i flere tilfælde var opgjort for positive, hvilket har medført mernedskrivninger med 3,4 mio. kr. Der var desuden en stor nedskrivning på en af sparekassens største eksponeringer, der var placeret i et forkert stadie. Der er derved en risiko for, at sparekassens undervurderer sit nedskrivningsbehov, da dens stadie 3-nedskrivninger bliver opgjort for lavt. Sparekassen har fået påbud om at foretage korrekt nedskrivning og stadieplacering[7].

Finanstilsynet vurderede, at sparekassen bør øge sit ledelsesmæssige skøn for opgørelsen af det forventede kredittab med mindst 3,6 mio. kr. på baggrund af de konstaterede mangler. Sparekassen vil tage højde for det ved den næste ordinære opgørelse.

_Solvensbehov

Gennemgang af sparekassens store eksponeringer gav anledning til en yderligere solvensreservation på 9,7 mio. kr. for store kunder med finansielle problemer i søjle II, svarende til 0,78 pct. af de risikovægtede aktiver.

Finanstilsynet vurderer, at sparekassen som minimum skal afsætte yderligere kapital svarende til 0,6 pct. af de risikovægtede aktiver til dækning af operationelle risici som følge af manglerne på kreditområdet, herunder kreditkontroller. Sparekassens solvensbehov er efter inspektionen opgjort til 13,3 pct.