Redegørelse om inspektion i DSV Insurance A/S

Risikovurdering og sammenfatning

DSVI tegner forsikringer for både DSV-koncernen og dens kunder. Selskabet tegner fire typer forsikringer: fragtføreransvar, godstransport, kreditforsikring og bygnings- og lagerforsikring.

Bestyrelsens arbejde

Bestyrelsens vurdering af egen risiko og solvens (ORSA-rapporten) for 2024 opfylder ikke kravene om vurdering af alle væsentlige risici, herunder IT-sikkerhed, compliance- og klimarisici, samt oplysning om det samlede solvensbehov. Selskabets ORSA er et centralt redskab for bestyrelsens overblik over selskabets samlede risiko, og ikke mindst til at få en forståelse af, hvordan negative begivenheder kan ramme selskabet. DSVI har fået påbud om at lade selskabets ORSA omfatte samtlige væsentlige risici[1].

En række af bestyrelsens centrale politikker og retningslinjer, herunder for forsikringsområdet, investeringsområdet, risikostyring og intern kontrol mangler væsentlige bestemmelser om bl.a. risikotagning, reassurancedækning, skadebehandling, geografisk afgrænsning, acceptregler, tariffer og maksimal forsikringssum[2], og selskabet har derfor fået påbud om at rette op herpå. Bestyrelsens styringsdokumenter er et vigtigt styringsredskab, da det bl.a. er igennem disse dokumenter, at bestyrelsen udøver den strategiske ledelse af virksomheden og her har et samlet overblik over de ansvarsområder, som hviler på bestyrelsen.

Nøglefunktioner

Selskabets nøglefunktioner udgør en vital del af ledelsessystemet. De har en betydelig rolle i at sikre, at selskabet drives inden for rammerne af lovgivningen og de politikker og retningslinjer, som bestyrelsen har fastlagt.

Selskabet har fået påbud om at supplere funktionsbeskrivelserne for nøglefunktionerne, så de beskriver alle funktionens opgaver, den aktuelle opgave- og ansvarsfordeling og de interessekonflikter, som findes i funktionen, når den ansvarlige nøgleperson samtidig varetager andre ansvarsområder[3]. Selskabets aktuarfunktion har fået en række påbud vedrørende funktionens arbejde, og der er på grund af antallet og væsentligheden af påbuddene desuden givet påbud om at sikre en effektiv aktuarfunktion[4]. Intern auditfunktionen har fået påbud om at udarbejde en auditplan, der omfatter alle identificerede risici[5].

Hensættelser

De forsikringsmæssige hensættelser udgør ofte den største risiko i forsikringsselskabet, og det er derfor en kerneopgave for et forsikringsselskab at fastsætte sine hensættelser på basis af de bedst mulige data og metoder.

Selskabet har fået flere påbud vedrørende de forsikringsmæssige hensættelser. Der er bl.a. ikke anvendt en korrekt segmentering af forsikringsforpligtelserne i homogene risikogrupper[6], og der anvendes ikke passende og relevante aktuarmæssige metoder til opgørelse af bedste skøn af indtrufne, men ikke anmeldte skader (IBNR/IBNER) for godstransport-branchen[7]. Selskabet har desuden beregnet bedste skøn for IBNR/IBNER efter fradrag for beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler (netto)[8].

Selskabet har indregnet fortjenstmargen i kapitalgrundlaget, selvom præmiehensættelserne til solvensbalancen er baseret på den forsimplede metode i regnskabsbekendtgørelsen. Selskabet har derfor fået påbud om ikke anvende den forsimplende metode til beregning af præmiehensættelserne til regnskab.[9]. Derudover har selskabet fået påbud om at validere beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser mindst én gang om året[10].

Investeringsområdet

På investeringsområdet har selskabet fået påbud om at udarbejde rapportering til bestyrelsen, som viser udnyttelsen af de fastsatte grænser[11]. Uden rapporteringen er der risiko for at bestyrelsen ikke har tilstrækkeligt indsigt i overskridelser af grænser og dermed investeringsrisikoen.

Solvenskapitalkravet (SCR)

SCR skal sikre, at et forsikringsselskab indenfor det næste år med stor sandsynlighed kan betale alle sine forpligtelser. SCR skal afspejle selskabets risici, og det er derfor vigtigt, at SCR opgøres korrekt.

Kapitalkravene for options-, motoransvars-, naturkatastrofe-, valuta-, rente- og modpartsrisici er ikke korrekt beregnet, hvorfor Selskabets SCR ikke er opgjort korrekt. Selskabet har derfor fået påbud om at ændre beregningen for disse risici[12]. De udskudte skatters tabsabsorberende evne er desuden ikke tilstrækkeligt dokumenteret, hvorfor der også er givet påbud om at gøre dette[13].

Risikooplysning

På baggrund af det store antal tilsynsreaktioner på mange centrale områder er det Finanstilsynets samlede vurdering, at der er forhøjet risiko for, at selskabets organisatoriske set-up, kompetencer samt processer og procedurer ikke i tilstrækkelig grad sikrer en effektiv risikostyring. Finanstilsynet har som følge heraf givet selskabet en risikooplysning og har anmodet selskabet om en redegørelse om, hvilke foranstaltninger, selskabet vil iværksætte for at sikre en effektiv risikostyring.