På inspektionen gennemgik Finanstilsynet diverse politikker, forretningsgange og rapporteringer på områderne.
Inspektionen omfattede desuden på værdiansættelsesområdet en gennemgang af en stikprøve på 64 vurderinger af landbrugsejendomme.
Inspektionen omfattede også en gennemgang af en stikprøve på 30 sager med fokus på store lån indenfor landbrug.
Sammenfatning og risikovurdering
På kreditområdet var fokus på, om Nykredits kreditpolitik blev overholdt, herunder om bevillinger til landbrugskunder efterlevede kreditpolitikken og instituttets bevillingsbeføjelser. Fokus var også på, om instituttet overholdt sine forretningsgange på området, om der skete rapportering på området, og om der i stikprøven skete en korrekt rating af landbrugskunder. Instituttet bevilger forholdsvis mange – ca. 60 pct. af alle landbrugseksponeringer – på baggrund af kompenserende foranstaltninger.
Inspektionen gav ikke anledning til væsentlige tilsynsreaktioner.