Redegørelse om inspektion i Frøslev-Mollerup Sparekasse

20-05-2025

Finanstilsynet var i februar 2025 på inspektion i Frøslev-Mollerup Sparekasse. Inspektionen var en ordinær inspektion, hvor de væsentligste risikoområder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering.

Sammenfatning og risikovurdering

Frøslev-Mollerup Sparekasse er et lokalt pengeinstitut med hovedsæde i Nykøbing Mors, og det primære markedsområde er Mors, Thy og Salling. Sparekassens forretningsmodel er baseret på traditionel pengeinstitutvirksomhed til private kunder og mindre erhvervskunder samt landbrugskunder.

Finanstilsynet gennemgik i alt 83 udlån svarende til 47 pct. af sparekassens udlån pr. 30. september 2024. Sparekassens bevillingsgrundlag ved udlån er mangelfuldt i flere sager, hvor der bl.a. mangler tilstrækkelige finansielle analyser af kundens fremtidige indtjening og likviditet samt en analyse af kundens følsomhed over for rentestigninger, hvis kunden i væsentligt omfang har eller ønsker en variabel rente. Det medfører en risiko for, at sparekassen undervurderer kundernes kreditrisiko. Sparekassen har fået et påbud om at forbedre bevillingsgrundlaget ved udlån til både privat- og erhvervskunder.[1]

Finanstilsynet har nedklassificeret 13 eksponeringer, hvilket svarer til 17 pct. af de gennemgåede eksponeringer, hvilket er et meget højt antal. Sparekassen har fået påbud om at foretage en korrekt og rettidig risikoklassifikation af kunderne.[2]

Sparekassens nedskrivningsberegninger er i flere sager mangelfulde, da sagsmaterialet ikke er opdateret, og da valg af scenarier og vægte ikke er veldokumenteret. Det medfører en risiko for, at sparekassen ikke har et retvisende billede af kreditrisikoen. Sparekassen har derfor fået påbud om at sikre, at det forventede tab i de individuelle nedskrivningsberegninger opgøres korrekt.[3]

Finanstilsynets gennemgang førte til en mernedskrivning på 3,2 mio. kr. samt en forøgelse af solvenstillægget for store kunder med finansielle problemer på 2,2 mio. kr.   

Sparekassen har i 2022-2023 bevilget ni § 78-sager uden bestyrelsens forudgående godkendelse, hvor bestyrelsen først efterfølgende har godkendt bevillingen. Det medfører en risiko for, at bestyrelsesmedlemmer og direktører opnår fordele, de ellers ikke ville kunne opnå, ligesom risikoen for inhabilitet og utilbørlige dispositioner øges. Finanstilsynet påtaler, at disse § 78-sager ikke har været forelagt bestyrelsen til godkendelse inden bevilling.[4]

Sparekassens kreditpolitik mangler en operationel afgrænsning af risici og en præcis beskrivelse af afvigelses- og undtagelsesmuligheder. Politikken mangler desuden en beskrivelse af håndtering af nødlidende eksponeringer og eksponeringer med en kreditlempelse samt krav om positiv likviditet og følsomhedsanalyser ved ejendomsfinansiering. Det medfører en risiko for, at bestyrelsens risikoappetit ikke efterleves i praksis, og at sparekassen påtager sig en forhøjet kreditrisiko. Sparekassen har fået påbud om at tilrette kreditpolitikken.[5]

Sparekassens kreditrapportering indeholder alene tal, og rapporteringen mangler således relevante bemærkninger om udviklingen samt analyser af forventninger til fremtiden. Det udgør en risiko for, at bestyrelsen ikke er tilstrækkeligt informeret om sparekassens væsentlige kreditrisici, og derfor ikke kan reagere i tide, hvis bestyrelsens risikoappetit ikke efterleves. Sparekassen har fået påbud om at sikre en tilstrækkelig kreditrapportering.[6]

Sparekassens kontroller på kreditområdet er hverken i omfang eller dybde tilstrækkelige, og forretningsgangen for kreditkontroller er meget kort. Det medvirker til utilstrækkelig kreditstyring og dermed en forhøjet kreditrisiko. Sparekassen har fået påbud om at etablere uafhængige og tilstrækkelige interne kontroller af alle væsentlige aktiviteter på kreditområdet, og der skal være operationelle forretningsgange på området.[7]

Risikostyringsfunktionens arbejde er ikke tilstrækkeligt, hverken i omfang eller dybde. Den årlige rapportering mangler dybdegående analyser og forholder sig ikke i tilstrækkeligt omfang til sparekassens samlede risikobillede. Det øger risikoen for, at der er områder, hvor risici undervurderes og ikke håndteres. Sparekassen har fået påbud om at sikre, at risikostyringsfunktionen udfører alle sine opgaver, og at alle væsentlige risici i sparekassen identificeres, måles, håndteres og rapporteres korrekt.[8]

På baggrund af inspektionens observationer vurderer Finanstilsynet, at sparekassen undervurderer de operationelle risici pga. nøglepersonsafhængighed og utilstrækkeligt arbejde i risikostyringsfunktionen. Der skal afsættes yderligere kapital til dækning af øget tillæg i søjle II for store kunder med finansielle problemer samt tillæg for operationelle risici.

Finanstilsynet vurderer, at en forøgelse på samlet 0,85 procentpoint af disse tillæg er dækkende. Sparekassens solvensbehov er efter inspektionen opgjort til 12,3 pct.

 

[1] Jf. ledelsesbekendtgørelsen § 4, stk. 2, nr. 1, jf. bilag 1, nr. 16, litra a, nr. i-xii

[2] Jf. ledelsesbekendtgørelsen § 4, stk. 2, nr. 1, jf. bilag 1 nr. 21, litra a og b

[3] Jf. regnskabsbekendtgørelsen § 52, stk. 1, jf. bekendtgørelsens bilag 10, nr. 47 og nr. 48

[4]  Jf. § 78, stk. 1., nr. 1, i lov om finansiel virksomhed

[5] Jf. ledelsesbekendtgørelsen § 4, stk. 2, nr. 1, jf. bekendtgørelsens bilag 1, nr. 3, litra d og h, samt bilag 1, nr. 20

[6] Jf. ledelsesbekendtgørelsen § 4 stk. 2 nr. 1 jf. bilag 1, nr. 21, nr. 39, nr. 40 og nr. 42

[7] Jf. lov om finansiel virksomhed § 71 stk. 1, nr. 7 og ledelsesbekendtgørelsen § 19, samt bekendtgørelsens bilag 1, nr. 12, 13 og 15

[8]  Jf. ledelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 3. og 4., jf. bilag 7, nr. 6