Sammenfatning og risikovurdering
Sparekassens forretningsmodel er baseret på ind- og udlånsvirksomhed til private samt små og mellemstore virksomheder i det primære markedsområde på Sjælland og Fyn.
Ved inspektionen konstaterede Finanstilsynet, at sparekassens kreditpolitik indeholdt en række fravigelsesmuligheder, der ikke var klart defineret. Sparekassen havde desuden fornyligt åbnet op for finansiering af såvel syndikerede lån som akkvisitionsfinansiering. Sparekassens rapportering viser, at sparekassen aktuelt har få eksponeringer mod akkvisitionsfinansiering og ingen eksponeringer med syndikerede lån. Sparekassen fik påbud om at tilrette kreditpolitikken, så der er overensstemmelse mellem den ønskede risikoprofil og risikoappetitten fastsat i kreditpolitikken, samt en nærmere afgrænsning af fravigelsesmuligheder.
Sparekassens kreditrapportering til bestyrelsen manglede beskrivelser og vurderinger af de påtagne kreditrisici. Desuden var rapporteringen om afvigelser fra kreditpolitikken på erhvervsområdet, herunder projektfinansiering, både mangelfuld og fejlagtig. Sparekassen fik påbud om at forbedre rapporteringen til bestyrelsen.
De konstaterede mangler på kreditområdet indebærer en væsentlig risiko for, at sparekassen påtager sig større kreditmæssige risici, end sparekassen faktisk ønsker, og der er yderligere risiko for, at sparekassen ikke er opmærksom på disse risici, før de materialiserer sig.
Sparekassen fik derudover påbud om at sikre en mere ensartet anvendelse af ejendomsskemaer, samt styrke rapporteringen fra risikostyringsfunktionen til bestyrelsen således, at der rapporteres på alle væsentlige risici, både aktuelle og fremtidige, på tværs af organisationen.
Finanstilsynet gennemgik 171 udlån udvalgt ud fra en risikobaseret tilgang. Gennemgangen viste, at sparekassen havde mange fejl i risikoklassificeringen af kunderne, svarende til 14 pct. af de gennemgåede udlån. Der var særligt mange ændringer til en ringere bonitet for erhvervs- og landbrugskunder, og der var flere afvigelser fra kreditpolitikken.
Bevillingsgrundlaget var i flere erhvervs- og landbrugssager utilstrækkeligt. De bagvedliggende analyser var utilstrækkelige, og sparekassen havde i flere tilfælde en for positiv tilgang til kunden. Sparekassen fik påbud om at sikre korrekt risikoklassifikation, samt sikre et betryggende beslutningsgrundlag ved bevillinger til landbrugs- og erhvervskunder.
For privatkunder fandt Finanstilsynet, at der var stor forskel i kvaliteten af bevillingsgrundlaget, og i flere sager fremgik formålet med bevillingen ikke klart.
Sparekassen fik påbud om at sikre en betryggende kreditstyring og et bedre bevillingsgrundlag for privatkunder.
Finanstilsynets gennemgang resulterede i mernedskrivninger for 16,5 mio. kr., som sparekassen har taget højde for i halvårsrapporten 2020.
Sparekassens tabskapacitet er spinkel og lavere end gennemsnittet for gruppe 2-institutter. Sparekassens basisindtjening er højere end gennemsnittet, men dette er endnu ikke aflejret i kapitalisering og dermed tabskapaciteten. Kombinationen af en lavere tabskapacitet end gennemsnittet og mangelfuld kreditbehandling er i den aktuelle konjunktursituation bekymrende.
Sparekassens solvensbehov var den 30. juni 2020 opgjort til 10 pct. Sparekassen havde i opgørelsen ikke taget højde for manglerne i kreditstyringen, mangelfuld rapportering til bestyrelsen samt fejl i risikoklassificeringen. Finanstilsynet vurderede, at det opgjorte solvensbehov ikke var tilstrækkeligt. Sparekassen har øget solvensbehovet til 10,3 pct., hvilket, Finanstilsynet vurderer, er dækkende.