Sammenfatning og risikovurdering
Bankens forretningsmodel er kompliceret som følge af den geografiske udbredelse af bankforretningen, den forskelligartede kundesammensætning samt forsikringsaktiviteterne. Derudover er der en højere risikoprofil i Grønland, som dog ikke umiddelbart afspejler sig i en højere marginal på udlånene.
Inspektionen fastslog, at bankens kreditdirektør har en meget bred opgaveportefølje, der ud over ansvaret for kreditområdet bl.a. også omfatter ansvaret for økonomifunktionen samt rollen som hvidvaskansvarlig. Det er usædvanligt i et pengeinstitut af bankens størrelse, at der ikke er en daglig leder af kreditkontoret, og det er usædvanligt, at kreditdirektøren også er hvidvaskansvarlig.
Finanstilsynets gennemgang af udvalgte udlån i banken viste også, at både kunderne med store erhvervsudlån og mindre erhvervsudlån i nogen udstrækning havde en dårligere risikoklassifikation, end det var tilfældet for tilsvarende udlån ved den seneste inspektion i 2017. Der var ikke på inspektionstidspunktet et entydigt billede af, at disse i alle tilfælde kunne begrundes med negative effekter af COVID-19.
Samtidig godtgjorde inspektionen også, at bankens kreditstyring ikke har et tilfredsstillende niveau, hvilket kan have været medvirkende til udviklingen i risikoklassifikationerne beskrevet oven for. Der er bl.a. en række fejl i bankens håndtering af rammer, manglende identifikation af forbindelser mellem kunder, brede fortolkninger af bankens interne retningslinjer for risikoklassifikation samt manglende og/eller utilstrækkelige handlingsplaner på svage kunder.
Derudover er banken i kreditstyringen meget optaget af sikkerheder og forholder sig i mange tilfælde ikke i tilstrækkelig grad til kundernes drift, likviditetsfremskaffelse, den reelle egenkapital samt gældsserviceringsevnen.
Banken fik således en række påbud i forhold til kreditstyringen, idet der er behov for forbedringer, men der er også et generelt behov for flere ressourcer på kreditområdet.
Banken fik ligeledes påbud i relation til kreditpolitikken. Det er fx påkrævet, at risikovilligheden i Grønland samt bygge- og projektsager får et større fokus i politikken, og at banken indhegner eventuelle undtagelsesmuligheder i kreditpolitikken. Hvis det skal være muligt i banken at fravige politikken, skal det klart fremgå heraf. Derudover skal der generelt sikres en bedre efterlevelse af kreditpolitikken.
Endvidere fik banken påbud om, at rapporteringen om efterlevelsen af kreditpolitikken skal styrkes, så bestyrelsen får reel mulighed for løbende at vurdere, hvorvidt politikken overholdes, og om de faktiske kreditrisici er acceptable.
Endelig fik banken påbud om at sikre, at der etableres en bedre governancestruktur i relation til automatiserede processer, idet der generelt mangler skriftlige retningslinjer og procedurer herfor.
Inspektionen viste behov for at øge bankens solvensbehov ultimo juni 2020 med 0,9 procentpoint (ca. 88,8 mio. kr.) til i alt 10,2 pct. Forøgelsen skyldes primært et nyt tillæg til operationelle risici, hvor særligt bankens kreditstyring og datadisciplin er de største kilder til dette yderligere tillæg. Derudover blev tillægget til store kunder med finansielle problemer forøget lidt.
Såvel bankens som Finanstilsynets kapitalfremskrivninger viste, at bankens managementbuffer på 5 procentpoint (kapitalmålsætning) oven i det samlede kapitalkrav er for lille. Banken fik derfor også påbud om at anvende egne kapitalfremskrivninger til at kvantificere en tilstrækkelig robust kapitalmålsætning for banken.