Redegørelse om inspektion i Jutlander Bank A/S

20-12-2018

Finanstilsynet var i august - september 2018 på inspektion i Jutlander Bank A/S. Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor de væsentligste risikoområder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, og hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko.

 

Sammenfatning og risikovurdering

Bankens forretningsmodel er baseret på traditionelle bankforretninger primært for kunder i de kommuner, hvor banken har fysiske afdelinger. Banken har tillige udpeget et markedsområde, der for privatkunder dækker det meste af Storkøbenhavn. Banken har inden for de seneste år åbnet flere filialer.

Banken tilbyder samtidig online rådgivning og servicering af kunder uden for det primære markedsområde via særskilte afdelinger.

 

Bankens udlånsvækst er mere end dobbelt så høj som gennemsnittet for andre mellemstore pengeinstitutter (gruppe 2-institutter). Finanstilsynet gennemgik en stikprøve af bevillinger til nye kunder, der viste, at bankens vækst i høj grad er baseret på kunder med visse svaghedstegn. Kun ca. hver tredje nye kunde har normal risiko.

 

Kreditpolitikken var på nogle områder ikke tilstrækkeligt præcis med hensyn til at udstikke bankens risikoprofil eller opdateret i forhold til nyeste lovgivning. Banken fik påbud om at tilrette kreditpolitikken og bl.a. sikre bestyrelsens stillingtagen til risikoprofilen for privatkunder, herunder krav til tilstrækkeligt rådighedsbeløb, gældsfaktor og formue.

 

På inspektionen gennemgik Finanstilsynet 145 udlån valgt ud fra en risikovurdering. Udlånene omfattede lån til både privat- og erhvervskunder, herunder ejendomsfinansiering og landbrug.

 

Finanstilsynet vurderede, at bankens praksis for værdiansættelse ved lån til finansiering af andelsboligbeviser var utilstrækkelig. Finanstilsynet konstaterede eksempler på, at risikoen blev undervurderet, eller at banken ikke havde det nødvendige grundlag til at foretage en vurdering. Banken fik et påbud om at tage stilling til den reelle værdi af andelsbeviset og dermed også vurdere andelsboligforeningens ejendom i alternativ anvendelse som udlejningsejendom.

 

Finanstilsynet konstaterede flere sager med finansiering af privatkunders køb af grund og byggefinansiering, hvor kundens egenfinansiering var for lav. Typisk var der tale om et færdigt projekt, hvor et grundstykke blev købt med henblik på, at der skulle opføres en bolig i forlængelse af købet. En passende egenfinansiering vil i disse sager bero på en vurdering af den samlede købesum for både grund og byggeprojekt. Bankens krav om egenfinansiering tog alene hensyn til købesummen for grundstykket, hvilket ikke er i overensstemmelse med god skik-reglerne. Banken fik påbud om følge god skik-reglerne for boligkredit.  

 

Banken har et højt og stigende udlån til projektfinansiering, som er et risikabelt segment. Bankens kreditpolitik og analysemodel giver mulighed for at bevilge lån med lav egenfinansiering, uden at projektet er solgt eller udlejet på bevillingstidspunktet. Risikoen ved projekters gennemførelse er størst ved manglende forhåndssalg eller lav egenfinansiering, og bankens kreditpolitik og analyse giver således ikke et retvisende billede af den samlede risiko ved projektet. Banken fik påbud om revidere sin praksis og forretningsgange. Banken fik desuden en risikooplysning om, at den har påtaget sig en betydelig risiko ved de etablerede udlån og bør sikre en lavere vækst på området fremadrettet.

 

Rapporteringen fra risikostyringsfunktionen og den risikoansvarlige var ikke velegnede til at give ledelsen overblikket over kvaliteten af risikostyringen i banken og over bankens aktuelle og fremtidige risici i lyset af strategi, forretningsmodel og politikker. Banken fik påbud om at styrke risikostyringsfunktionens arbejde og rapportering og sikre, at risikostyringsfunktionen har tilstrækkelige ressourcer.

 

På baggrund af undersøgelsen vurderede Finanstilsynet, at bankens opgjorte solvensbehov pr. 30. juni 2018 på 8,8 pct. ikke var tilstrækkeligt. Banken havde ikke afsat tilstrækkelig kapital til dækning af kreditspændrisiko og udlånsvækst. Desuden havde banken ikke i tilstrækkeligt omfang foretaget en solvensmæssig afdækning af bankens kreditrisikoprofil med en høj andel af kunder med visse svaghedstegn, en høj risiko på projektfinansiering samt mangler i behandlingen af andelsboliglån. Banken har øget solvensbehovet til 9,5 pct., hvilket Finanstilsynet vurderer er dækkende.

 

Senest opdateret 20-12-2018