Indledning
Undersøgelsen var en ordinær undersøgelse, hvor alle bankens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko.
Sammenfatning og risikovurdering
Jutlander Banks forretningsmodel er primært at være bank for kunder i lokalområdet samt i Aalborg, Aarhus og København. Banken tilbyder derudover rådgivning og servicering af kunder uden for disse områder gennem fjernkundeafdelinger for henholdsvis erhvervskunder og privatkunder.
Bankens eksponering inden for mere risikofyldte brancher som ejendomme og landbrug ligger over gennemsnittet for sammenlignelige institutter. Udlånet til landbrug udgør således 15,0 pct. og til ejendomme 14,2 pct. mod henholdsvis 11,1 pct. og 12,2 pct. i øvrige gruppe 2 institutter.
Bankens forretningsmodel er på visse punkter upræcis, for eksempel mangler den en uddybning af bankens intention med fjernkundeafdelingerne, og bankens markedsområde i Københavns-området mangler præcisering. Banken fik påbud om at præcisere forretningsmodellen og at sikre overensstemmelse mellem forretningsmodellen og bankens politikker og mål.
På undersøgelsen gennemgik Finanstilsynet de 36 største udlån, de 30 største landbrugsudlån, 190 udlån udtaget ved stikprøve samt alle udlån til bestyrelse og direktion. Gennemgangen viste, at banken har få udlån med god bonitet blandt de store udlån. Boniteten af den øvrige portefølje var ligeledes svag.
Finanstilsynet kunne ved gennemgangen i juni og september måned konstatere behov for yderligere nedskrivninger på 47,6 mio. kr. i forhold til 31. marts 2016. Nedskrivningerne vedrørte de største landbrug, udlån udtaget ved stikprøve samt bankens egne ejendomme. Banken har bogført nedskrivningerne.
Finanstilsynet gennemgik yderligere 20 bevillinger med baggrund i, at det ved en tidligere undersøgelse blev konstateret, at bankens beslutningsgrundlag var dårligere end i sammenlignelige institutter. Finanstilsynet fandt overordnet, at grundlaget for de gennemgåede bevillinger nu er på niveau med sammenlignelige institutter.
Bankens aktiviteter inden for projektfinansiering af ejendomme kræver særlig styring og overvågning. Banken fik påbud om at uddybe sin kreditpolitik omkring principperne for styring af disse risici. Finanstilsynet fandt, at projekterne generelt hænger sammen under de aktuelle forholdsvist gunstige markedsforhold. Finanstilsynet vurderede dog også, at bankens kreditpolitik på området er upræcis. Banken fik påbud om, at den i sin kreditpolitik skal forholde sig til den ønskede grænse for projektfinansiering samt til hvor store enkelteksponeringer, banken ønsker. Yderligere skal krav til kundens egenfinansiering samt krav til den andel af et projekt, som skal være solgt eller udlejet på forhånd, fremgå af kreditpolitikken.
Finanstilsynet konstaterede derudover, at banken ikke følger kreditpolitikken for så vidt angår geografi, idet banken også har finansieret ejendomsprojekter uden for sit primære markedsområde. Banken fik påbud om at sikre, at kreditpolitikken følges.
Ved seneste inspektion i januar-april 2015 konstaterede Finanstilsynet en række mangler, herunder at kvaliteten på kreditområdet var utilstrækkelig.
Finanstilsynet kunne på denne undersøgelse konstatere, at de områder der blev påpeget ved seneste undersøgelse i 2015, generelt var blevet væsentligt forbedret, og at kreditpolitikken på flere områder var strammet. Udlånsgennemgangen viste dog også, at der fortsat er områder, hvor banken kan styrke kreditstyringen, herunder eksempelvis ved at sikre, at kreditpolitikken følges, og ved at mindske omfanget af fejl i ejendomsskemaer.
Der blev derudover givet enkelte påbud på markedsrisikoområdet og kreditområdet.
Banken havde pr. 30. juni 2016 opgjort solvensbehovet til 10,8 pct. Finanstilsynet vurderede, at det opgjorte solvensbehov tager højde for bankens risici. Bankens faktiske solvens udgjorde pr. 30. juni 2016 18,4 pct.