Indledning
Finanstilsynet var i august 2015 på inspektion i Sparekassen Djursland. Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor sparekassens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko.
Sammenfatning og risikovurdering
Sparekassens forretningsmodel er bl.a. at yde lån m.v. til privatkunder samt til mindre og mellemstore virksomheder på Djursland og i omegnen heraf.
Sparekassens eksponering overfor landbrug udgør 14,7 pct. og ligger dermed over gennemsnittet for sammenlignelige institutter, som er 9,0 pct. Sparekassens privatkundeandel udgør 56,8 pct. mod 50,9 pct. i sammenlignelige institutter.
Sparekassen Djursland er de senere år vokset gennem fusioner med andre lokale sparekasser. Sparekassen har derudover primo 2015 overtaget en filial fra Sparekassen Kronjylland.
På inspektionen gennemgik Finanstilsynet de 43 største udlån, 10 udvalgte udlån fra den tidligere Vistoft Sparekasse samt alle udlån til medlemmerne af sparekassens bestyrelse og direktion.
Finanstilsynet vurderede, at nedskrivningerne skulle øges med ca. 3,4 mio. kr. Mernedskrivningerne vedrørte udlån, som sparekassen i forvejen havde nedskrevet på og knyttede sig i høj grad til landbrug. Finanstilsynet fandt således ikke flere udlån omfattet af OIV (objektiv indikation for værdiforringelse).
Inspektionen viste, at sparekassen i vid udstrækning har de fornødne forretningsgange på sine aktivitetsområder. Imidlertid fandt Finanstilsynet flere eksempler på, at sparekassen ikke efterlevede egne retningslinjer for fx risikoklassifikation af kunderne, hvorfor Finanstilsynet fandt 7 meget svage eksponeringer, som sparekassen ikke havde identificeret som meget svage. Sparekassen fik påbud om at forbedre disse forhold.
Sparekassen fik endvidere påbud om at sikre en bedre sammenhæng mellem visse politikker og instruksgrænserne givet til direktionen. Sparekassen bør tillige sikre, at udlån til direktion og bestyrelse lever op til reglerne herom.
Sparekassen havde ultimo juni 2015 opgjort sit solvensbehov til 10,2 pct. Efter indregning af Finanstilsynets observationer er solvensbehovet opgjort til 11,9 pct. Forøgelsen af solvensbehovet skal i høj grad ses i lyset af den ændrede klassifikation på flere kunder, jf. ovenfor. Sparekassens faktiske solvens ultimo juni 2015 efter mernedskrivninger udgør 14,6 pct., svarende til en solvensoverdækning på 2,7 pct.point.
Sparekassen havde ultimo juni 2015 en renterisiko på 4,7 pct. af kernekapitalen.
I lyset af den lave basisindtjening og kapitalforholdene er det en høj renterisiko. Sparekassen bør nedbringe renterisikoen og styrke indtjeningen og kapitalforholdene.