Indledning
Finanstilsynet var i januar 2015 på inspektion i Skjern Bank A/S. Inspektionen var en fuld undersøgelse, dog med hovedvægt på kreditområdet, ledelsens arbejde samt kapitaldækning.
Sammenfatning og risikovurdering
Banken har efter Finanstilsynets vurdering en relativt kompleks forretningsmodel primært begrundet i kompleksiteten af flere af bankens store udlån, debitorernes generelt komplicerede koncernforhold samt udstrakt finansiering af udenlandske ejendomme. Bankens udlån til udenlandske ejendomme udgør således ca. 48 pct. af det samlede udlån til ejendomme.
Banken har en høj andel af udlån til erhverv på 73,5 pct. mod 48,2 pct. i sammenlignelige institutter, ligesom bankens udlån er mere koncentreret mod ejendomme og landbrug. Udlånet til disse brancher udgør hhv. 16,9 pct. og 14 pct. mod hhv. 10,5 pct. og 9,6 pct. i sammenlignelige institutter.
Banken fik derfor en risikooplysning om, at en høj andel af udlån til erhverv, kombineret med en høj andel af udlån til landbrug og ejendomme, er forbundet med forhøjet risiko. Banken fik en tilsvarende risikooplysning i 2011 og 2012, men har på trods af dette øget andelen af udlån til erhverv. Den høje andel af udlån til erhverv bør nedbringes, i overensstemmelse med bestyrelsens ønske om et samlet udlån til erhverv på maksimalt 65 pct.
Banken fik påbud om at præcisere sin forretningsmodel på en række punkter, herunder præcisere den ønskede geografiske fordeling af udlån samt forholde sig til den maksimale grænse for udlån i udlandet.
På inspektionen gennemgik Finanstilsynet bankens 74 største udlån, 42 udlån til landbrug i intervallet 4,0-13,8 mio.kr, 13 udlån til store privatkunder, alle udlån til bestyrelses- og direktionsmedlemmer samt en stikprøve på 90 tilfældigt udvalgte erhvervsudlån.
Finanstilsynet fandt at der skulle nedskrives i alt 104,3 mio. kr., hvoraf ca. 69 mio. kr. vedrørte de største udlån.
De forøgede nedskrivninger blev primært udløst af bankens for høje værdiansættelser af pantsatte ejendomme, blandt andet på grund af anvendelsen af lave driftsomkostninger på udlejningsejendomme samt ikke dokumenterbare betalingsevner hos debitorer.
Bankens store og komplicerede udlån stiller store krav til bankens kreditfaglige kompetencer og til tæt løbende opfølgning. Finanstilsynet kunne konstatere et behov for styrket kreditstyring af disse eksponeringer, blandt andet i den løbende overvågning og i bankens tilgang til værdiansættelse af ejendomme
Bankens detailkendskab til belånte ejendomme var i visse tilfælde beskedent, ligesom bankens sikkerhedsregistreringer ikke i alle tilfælde var korrekt opdateret. Banken fik desuden påbud om at sikre den fornødne sammenhæng mellem bankens forretningsgange og bankens praksis for værdiansættelse af sikkerheder, idet banken i flere tilfælde anvendte andre afkastkrav end hvad der fremgik af forretningsgangene.
Finanstilsynet vurderede endvidere tre af bankens egne ejendomme. Dette afstedkom et påbud om nedskrivning af de bogførte værdier på ca. 9,1 mio. kr.
Banken modtog også påbud om at tilrettelægge arbejdet i risikostyringsfunktionen på en måde, så de nødvendige ressourcer og den nødvendige viden er til stede.
Bankens opgjorte individuelle solvensbehov ultimo september 2014 var 11,9 pct., mens den faktiske solvens var opgjort til 12,0 pct. Finanstilsynet vurderede på baggrund af inspektionen, at det opgjorte solvensbehov var tilstrækkeligt til dækning af bankens risici, om end solvensoverdækningen var yderst beskeden.
Banken har primo 2015 solgt aktier i DLR Kredit A/S for 75 mio.kr., hvilket har bragt overdækningen til solvensbehovet op på 1,7 procentpoint. Den beskedne overdækning medfører, at banken bør iværksætte yderligere tiltag i sin genopretningsplan for at forbedre solvensoverdækningen.