Investeringsforeningen Sydinvest
Att. Direktionen
Peberlyk 4
Postboks 274
6200 Åbenrå
Investeringsforeningen Sydinvests markedsføring af afdelingen Sydinvest Klima & Miljø
Påtale
Finanstilsynet påtaler, at Investeringsforeningen Sydinvest (i det følgende Sydinvest) i sin oprindelige brochure markedsførte afdelingen Klima & Miljø i strid med § 3 i bekendtgørelse nr. 1252 af 24. oktober 2007 om god skik for investeringsforeninger m.v., idet det ikke af brochuren fremgik, at afdelingen foretog investeringer i forsyningsvirksomheder, som i dag benytter traditionelle fossile brændstoffer, men som har konkrete planer om at omlægge deres produktion, samt i atomkraftværker. Finanstilsynet påtaler ligeledes, at de billeder, der var anvendt i brochuren ikke på dækkende måde illustrerede afdelingens investeringer.
Finanstilsynet påtaler endvidere, at Sydinvest markedsførte afdelingen ved bannerreklamer med en vindmølle og udtryk som ”billet til grønnere afkast” og ”invester miljørigtigt”, der gav et entydigt billede af afdelingen og dens investeringsunivers som værende udelukkende ”grønt” og vedrørende vedvarende energi. Det samme gælder foreningens outdoor reklame med samme illustration og teksten ”Nu kan det betale sig at investere grønt”. Disse reklamer overholder heller ikke § 3 i bekendtgørelsen om god skik.
Endelig påtaler Finanstilsynet, at Sydinvests annoncer ”Få udsigt til et godt afkast med Sydinvest Klima & Miljø” var vildledende og i strid med § 3, idet de udelod information om, at afdelingen også investerer i virksomheder, der anvender kul og olie samt atomkraftværker.
Baggrund
Sydinvest introducerede efteråret 2009 en ny afdeling Sydinvest Klima & Miljø. Ifølge prospektet for foreningen skal den investere i globale aktier i selskaber som direkte eller indirekte har aktiviteter inden for klima og miljø.
Sydinvest udarbejdede samtidig en brochure om afdelingen, som er vedlagt som bilag 1.
I brochuren blev de klimamæssige udfordringer opridset, og de målsætninger som bl.a. EU og U.S.A. har opstillet på klimaområdet, omtalt. Det fremgik endvidere, at afdelingens investeringsunivers ligger inden for 3 hovedgrupper – vedvarende energi, effektiv ressourceudnyttelse og modvirkning af allerede indtrufne klimaforandringer – hvilket leder til 3 investeringsområder:
- Energi
- Affaldshåndtering
- Vand
Brochuren omtalte desuden nogle eksempler på virksomheder, foreningen investerer i, nemlig Iberdrola, som er forsyningsselskab indenfor elektricitet, First Solar, som producerer solceller og Corning, som laver højteknologiske produkter, der giver renere luft.
Brochuren var illustreret med billeder af vindmøller, solceller samt vandkraftværker – og dæmninger.
Sydinvest indrykkede samtidig forskellige annoncer for foreningen i dagblade m.v. samt benyttede outdoor reklamer og bannerreklamer. Eksempler på disse annoncer er vedlagt som bilag 2-6.
Endelig bragte Sydinvests medlemsblad Horisont i oktober 2009 et tema om klima & miljø, hvor man omtalte afdelingen og bragte et interview med den daværende klimaminister Connie Hedegaard.
I oktober 2009 ændrede Sydinvest salgsbrochuren efter, at der var blevet rejst kritik af denne bl.a. i en artikel i avisen Metro Express. Kritikken byggede på en gennemgang af afdelingens aktieportefølje, som DanWatch havde foretaget, og som viste, at afdelingen bl.a. investerede i kul- og atomkraftværker. På den baggrund fandt man salgsbrochuren misvisende, bl.a. på grund af de billeder, der var anvendt i brochuren.
I den nye salgsbrochure, der er vedlagt som bilag 7, er illustrationerne ændret, så der også er billeder af højspændingsledninger og atomkraftværker. Ligesom der er indsat flere nye afsnit i brochuren, herunder et afsnit som forklarer, at afdelingen investerer i virksomheder, som i dag har en mindre aktivitet inden for klima og miljø, men som har ambitioner om at øge indsatsen indenfor området. Desuden var der indsat to nye afsnit, som særligt beskriver baggrunden for, at afdelingen investerer i kernekraft og kulkraft.
Den 7. december 2009 oversendte Forbrugerombudsmanden en klage over afdelingens markedsføring til Finanstilsynet. Klagen var indgivet af Forbrugerrådet, som anførte, at Sydinvest vildleder, når der i en portefølje, der hedder Sydinvest Klima & Miljø, investeres i virksomheder, hvis aktiviteter er blandt de mest forurenende i verden, i virksomheder, der producerer atomkraft og i virksomheder, der udfører minedrift, der forurener nærmiljøet.
Forbrugerrådet klager samtidig over, at der i markedsføringen af porteføljen fremhæves ord som ”bæredygtig”, ”grøn vækst” og virksomheder med miljøprofiler fremhæves bl.a. Vestas og First Solar. Forbrugerrådet er opmærksomt på, at foreningen har ændret salgsbrochuren efter kritikken fra DanWatch, men finder ikke, at det ændrer ved det overordnede indtryk, om at en forbruger vil gøre noget godt for miljø ved at investere i porteføljen. Forbrugerrådets klage er vedlagt som bilag 8.
Finanstilsynet anmodede den 10. december 2009 Sydinvest om en redegørelse vedr. klagen og for investeringsforeningens overholdelse af § 3 i bekendtgørelsen om god skik for investeringsforeninger (bilag 9). Sydinvest afgav den 23. december 2009 sin redegørelse, der er vedlagt som bilag 10.
I redegørelsen anfører Sydinvest, at der hverken i lovgivningen eller i den tilhørende praksis entydigt er defineret hvorledes begreber som klima, miljø og andre etisk ladede udtryk kan anvendes i markedsføringssammenhæng. Sydinvest finder ikke, at man har tilsidesat reglerne om god skik eller har markedsført sig i strid med § 3. Afdelingen Klima & Miljø har en investeringsstrategi, der direkte eller indirekte har aktiviteter inden for klima og miljø. Afdelingen investerer i ca. 96 selskaber, og Forbrugerrådets klage nævner kun 15 af disse. Det må holdes for øje, at der ved alle typer virksomheder er forhold, der kan have negative konsekvenser for miljøet. Fx er produktion, transport og opstilling af vindmøller forbundet med stort energiforbrug og materialer, som ikke er gavnlige for miljøet.
For så vidt angår de 15 selskaber, der er nævnt i Forbrugerrådets klage angiver Sydinvest selskab for selskab, hvorfor disse kan indgå i en portefølje sammensat efter en investeringsstrategi indenfor selskaber, der direkte eller indirekte har aktiviteter inden for klima & miljø.
Sydinvest fremhæver i redegørelsen, at de i markedsføringen har taget udgangspunkt i deres tilgang til investeringer, således at markedsføringen skal kunne ”rumme” investeringsstrategien. Afdelingens portefølje er sammensat, så afdelingen har fået en så bred eksponering med stor risikospredning i hele klima- og miljøområdet, og der er investeret i selskaber der allerede har gjort en stor forskel eller må forventes at komme til at gøre det, og som man kan forvente vil fortsætte med at gøre en forskel inden for klima og miljø.
Afdelingen har altså foretaget investeringer, som er gavnlige for klimaet.
Det har været disse holdninger og hensigter man har kommunikeret ud i markedsføringsmaterialet.
Da et af de bærende formål med investeringerne er en reduktion af CO2- udledningen, har man ved valg af billeder til markedsføringen illustreret dette formål i form af vindmøller m.v.
Sydinvest afviser, at man særligt har fremhævet ord som ”bæredygtig” og ”grøn”. Ordet bæredygtig optræder i medlemsbladet Horisont og i forteksten på to annoncer, men slet ikke i brochurerne. Hertil kommer, at formålet med investeringerne er at nedbringe CO2 udledningen gennem øget anvendelse af vedvarende energi, hvilket må betegnes som bæredygtigt.
Ordet ”grøn” optræder flere gange i bannerannoncer, outdoor reklamer, i Horisont og faktabladet. Sydinvest lægger ikke skjul på, at man betragter investeringer i en reduktion af CO2 udledningen som grøn, men finder ikke at man aggressivt har markedsført afdelingen som en ”grøn afdeling”.
Sydinvest oplyser, at man på baggrund af en rapport fra DanWatch og en avisartikel i gratisavisen Metro Express, hvori afdelingen blev beskyldt for at vildlede kunderne, foretog ændringer i brochuren. Ikke fordi man fandt kritikken berettiget, men fordi man erfaringsmæssigt har begrænsede muligheder for at komme til orde i medierne.
Da man ikke har haft noget ønske om at vildlede kunderne, valgte man yderligere at tydeliggøre baggrunden for investeringer i forsyningsselskaber inden for kulkraft og atomkraft i brochuren.
Sydinvest har endvidere redegjort specifikt for, hvorfor 15 konkrete investeringer - typiske forsyningsvirksomheder - som DanWatch har kritiseret, ligger indenfor afdelingens investeringsstrategi, herunder for at disse virksomheder enten har eller planlægger at omlægge deres virksomhed fra fossile brandstoffer til vedvarende energi.
Hvad angår investeringer i atomkraftværker anfører afdelingen, at investeringerne skal ses i lyset af, at denne energiform for nuværende er en af de mest effektive til at nedbringe CO2–udledningen. Atomkraft er således blevet anerkendt af FNs Klimapanel som en teknologi, der kan anvendes til at nedbringe CO2 udledningen. Atomkraft er en teknologi, som det vil være nødvendigt at anvende i det mindste i en overgangsperiode indtil vedvarende energikilder er blevet billigere, mere effektive og stabile.
Sammenfattende fastholder Sydinvest, at markedsføringsmaterialet som helhed, herunder valg af tekster, ord og billeder stemmer overens med formålet for afdelingen, investeringsstrategien og de faktiske investeringer. Der snyltes ikke på en grøn profil. Hvad der kan betegnes som ”grønt” er ikke defineret i lovgivningen og det må vurderes, om der er sammenhæng mellem de ”grønne begreber” i markedsføringsmaterialet og indholdet af investeringer.
Finanstilsynet har til brug for sagens behandling indhentet en udtalelse fra Forbrugerombudsmanden om anvendelsen af miljøargumenter i markedsføring i relation til markedsføringsloven, herunder især om der efter markedsføringsloven stilles særlige krav, hvis udtryk som ”grøn”, ”grøn vækst” og ”bæredygtig” anvendes. Tilsynet har endvidere bedt om at få oplyst, hvordan Forbrugerombudsmanden praktiserer anvendelsen af markedsføringslovens § 3, stk. 3 om dokumentation, i relation til miljøargumenter.
Forbrugerombudsmanden har den 20. januar 2010 afgivet en udtalelse, der vedlægges som bilag 11. Det fremgår heraf at Forbrugerombudsmanden har udarbejdet et udkast til en ny national vejledning om miljømæssige og etiske påstande i markedsføring.
Forbrugerombudsmanden har overfor Finanstilsynet understregetat udkastet er udtryk for Forbrugerombudsmandens umiddelbare bud på forhold, der skal tillægges vægt ved anvendelsen af miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen, og vil som sådan kunne anvendes ved vurderingen af, hvad der kan kaldes klima- og miljøinvesteringer og lignende udtryk. Forbrugerombudsmanden gør dog samtidig opmærksom på, at forhandlinger om vejledningen vil kunne resultere i en række ændringer til de opstillede krav.
Forbrugerombudsmanden har desuden efterfølgende henledt tilsynets opmærksomhed på den norske forbrugerombudsmands vejledning, ”Forbrukerombudets veiledning om bruk av miljø- og etikkpåstander i markedsføringen” fra september 2009.
Forbrugerombudsmandens udtalelse har været forelagt Sydinvest, der hertil har anført at Forbrugerombudsmandens udkast ikke kan tillægges større betydning, da der såvel er udtryk for kommende – og ikke gældende - retningslinjer ligesom der er stor usikkerhed om indholdet af sådanne fremtidige regler.
Hvad angår kravet til dokumentation finder man at afdelingen Klima & Miljø har kvalitative fortrin frem for tilsvarende afdelinger i investeringsforeninger, der investerer i aktier. Nemlig at bidrage til at udledningen af CO2 nedbringes.
Sydinvest finder, at man kan dokumentere at påstandene er rigtige idet de underbygges af HSBCs arbejde med klimaindeksene, Stern rapporten samt de uafhængige revisorers påtegning af de regnskaber, som man har fremlagt som dokumentation. Sydinvests brev er vedlagt som bilag 12.
Sydinvest har den 22. marts 2010 fået Finanstilsynets udkast til påtale i høring og har den 12. april 2010 afgivet et høringssvar. Høringssvaret, der ikke har givet Finanstilsynet anledning til at foretage ændringer i udkastet til påtale, er vedlagt som bilag 13.
Retligt grundlag
Bekendtgørelse nr. 1252 af 24. oktober 2007 om god skik for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger samt udenlandske investeringsinstitutter § 3 har følgende ordlyd:
§ 3. En forening må ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, hvis dette er egnet til mærkbart at forvride kundernes økonomiske adfærd på markedet.
Stk. 2. Markedsføring, som i sit indhold, sin form eller den anvendte fremgangsmåde er vildledende, aggressiv eller udsætter kunderne for en utilbørlig påvirkning, og som er egnet til mærkbart at forvride deres økonomiske adfærd, er ikke tilladt.
Stk. 3. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres.
Bestemmelsen svarer ganske til markedsføringslovens § 3, som indeholder den generelle regulering af vildledning, og bestemmelsen i god skik bekendtgørelsen skal fortolkes i overensstemmelse med denne bestemmelse.
Bestemmelserne i god skik bekendtgørelsens § 3 og markedsføringslovens § 3 implementerer begge direktivet om urimelig handelspraksis.
For så vidt angår brugen af miljøargumenter i markedsføringen, har Forbrugerombudsmanden sammen med de nordiske forbrugerombudsmænd i 2005 udarbejdet en fælles vejledning om brug af etiske og miljømæssige påstande i markedsføringen. Denne vejledning er vedlagt som bilag 13.
Af vejledningen fremgår det bl.a.
"budskabet må fremføres tydeligt og afbalanceret.
……….
Generelle etiske eller miljømæssige påstande som fx. ”miljøvenlig”, ”økologisk” eller ”grøn” er uklare og upræcise og må alene bruges, hvis der er gennemfør en virkelig grundig udredning om hele produktets livscyklus.
……..
Der er ikke fastlagt metoder til måling af begrebet ”bæredygtighed”. Derfor er påstande om bæredygtighed uklare og bør ikke fremsættes.”
Forbrugerombudsmanden har endvidere påbegyndt udarbejdelsen af en national vejledning om miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen. Et udkast til vejledningen har været sendt i høring og skal i den kommende tid drøftes med høringsparter og relevante myndigheder. Udkastet vedlægges som bilag 14.
Af udkastet fremgår bl.a.
”Benyttes generelle miljømæssige og etiske påstande, må påstanden følges af en forklaring, idet påstanden oftest ikke vil gælde alle sider af produktet.
……
Et markedsføringstiltag vurderes altid ud fra det helhedsindtryk, som det giver forbrugeren. det er derfor vigtigt, at markedsføringen giver et balanceret og rigtigt helhedsindtryk af det produkt, som markedsføres.
……
Såfremt generelle miljømæssige og etiske påstande, som fx "miljøvenlig", "grøn", ”retfærdig” benyttes fritstående uden en nærmere forklaring i markedsføringen af et produkt, må den erhvervsdrivende kunne dokumentere, at alle sider ved produktet under hele sin livscyklus er væsentligt bedre end tilsvarende produkter i samme produktkategori. Baggrunden herfor er, at der typisk er tale om upræcise udtryk, der efterlader tvivl om det nærmere indhold.
Forbrugerombudsmanden har overfor Finanstilsynet understreget at udkastet er udtryk for Forbrugerombudsmandens umiddelbare bud på forhold, der skal tillægges vægt ved anvendelsen af miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen, ligesom han gør opmærksom på, at forhandlinger om vejledningen vil kunne resultere i en række ændringer til de opstillede krav.
Vurdering
Finanstilsynet finder, at bekendtgørelsens § 3 om vildledning opstiller et generelt krav om, at markedsføring af investeringsforeningsbeviser skal være afbalanceret og som helhed give et dækkende billede af produktets egenskaber. Bestemmelsen fastsætter en eksplicit forpligtelse til at medtage alle relevante oplysninger, så kunden kan danne sig et billede af det produkt, der udbydes.
Da forbrugerne generelt ønsker at lade miljømæssige hensyn indgå i overvejelserne, når de handler, vil anvendelsen af miljøargumenter i forbindelse med markedsføring have en stor indvirkning på forbrugernes og dermed også investorernes adfærd på markedet.
Når en investeringsforening ønsker at udbyde et produkt, som henvender sig til investorer, der har en særlig interesse i klima og miljø og hvor der anvendes miljøargumenter i markedsføringen af produktet, bør foreningen for ikke at komme i konflikt med § 3 sikre, at markedsføringen sker på en måde, der er dækkende og retvisende i forhold til de investeringer, der tilbydes med produktet.
a. Salgsbrochurerne
Finanstilsynet finder, at når en investeringsforening anvender så diffuse og uklare begreber som ”klima og miljø” i betegnelsen af en afdeling, påhviler det som minimum foreningen i markedsføringsmateriale for afdelingen klart at beskrive dens investeringsstrategi, og hvorfor den efter foreningens opfattelse kan anses for at kunne rummes inden for betegnelsen ”klima & miljø”. Finanstilsynet skal i den forbindelse henvise til, at det i Forbrugerombudsmandens vejledning fra 2005 fremgår, at budskabet skal fremføres tydeligt og afbalanceret, og at det klart og tydeligt må fremgå, hvad påstanden refererer til.
Finanstilsynet finder, at Sydinvests oprindelige brochure (bilag 1) ikke lever op til denne forpligtelse, idet den ikke gav et dækkende billede af, hvilke virksomhedstyper man investerer i, og hvorfor dette kan anses for at være en investering i klima og miljø.
Det fremgik således ikke af brochuren, at foreningen anser investeringer i forsyningsvirksomheder, som i dag benytter traditionelle fossile brændstoffer, men som har konkrete planer om at øge anvendelse af vedvarende energikilder, som værende investeringer i klima og miljø. Det fremgik heller ikke, at Sydinvest anser investeringer i selskaber, der benytter atomkraft, som værende en klimavenlig investering.
Hertil kommer, at de illustrationer, der ledsager teksten i en brochure skal relatere sig til denne og være dækkende i forhold til denne. Dette er i Forbrugerombudsmandens udkast til vejledning udtrykt således:
”Et markedsføringstiltag vurderes altid ud fra det helhedsindtryk, som det giver forbrugeren. Det er derfor vigtigt, at markedsføringen giver et balanceret og rigtigt helhedsindtryk af det produkt, som markedsføres.
Billeder, lyde, symboler, farver og lignende kan efter en konkret helhedsvurdering føre til eller være medvirkende til at markedsføringstiltaget er vildledende…”
Alle illustrationerne i den første brochure viste vedvarende energikilder, som vand-, vind- og solkraft. Da investeringsforeningen ikke udelukkende investerer i disse energiformer, finder tilsynet ikke, at illustrationerne giver et dækkende og balanceret billede af de aktiviteter, som afdelingen investerer i.
Finanstilsynet har noteret sig, at Sydinvest har revideret salgsbrochuren så den nu indeholder information om, hvordan man har udvalgt investeringerne, og at disse også omfatter investeringer i forsyningsvirksomheder, som benytter traditionelle brændstoffer som kul og olie, samt i atomkraftværker. Brochurens billedmateriale er ligeledes ændret, så der nu også er billeder af højspændingsledninger og atomkraftværker.
b. Øvrige markedsføringsmateriale
Sydinvest har i forbindelse med lanceringen af investeringsforeningen udarbejdet en række annoncer, herunder til outdoor reklame og bannerreklamer.
Finanstilsynet har konstateret, at bannerreklamerne (bilag 2, burst 1) er meget kortfattede og sender et meget forenklet budskab, eksempelvis ”Invester miljørigtigt” kombineret med en lysegrøn ”billet” med teksten ”billet til et grønnere afkast”. Annoncerne giver således modtageren et entydigt og unuanceret indtryk af, at der er tale om en ”grøn investering”.
Det er Finanstilsynets opfattelse, at en sådan annoncering må anses for at være vildledende og i strid med § 3, idet den benytter diffuse miljømæssige påstande uden at være ledsaget af den nødvendige forklaring, om hvad der konkret ligger heri, og tegner dermed et entydigt billede af investeringen som værende grøn og/eller miljørigtig, selvom der er tale om investering i et komplekst investeringsunivers, hvori der også indgår investeringer, som ikke umiddelbart opfattes af den almindelige investor som værende ”grønne” eller ”miljøvenlige”.
Det samme gælder outdoorreklamen (bilag 3) som indeholder teksten ”Nu kan det betale sig at investere grønt”.
Finanstilsynet har i den forbindelse taget højde for, at det af direktivet om urimelig handelspraksis artikel 7, stk. 3 fremgår, at når det medie, der anvendes til at formidle markedsføringsbudskaber, indebærer begrænsninger i rum eller tid, skal der tages hensyn til disse begrænsninger og til foranstaltninger, som den erhvervsdrivende har truffet for at gøre oplysningerne tilgængelige for forbrugerne på anden måde, når det afgøres, om oplysninger er blevet udeladt.
Selv om der i Sydinvests reklamer gives mulighed for at klikke videre, eller henviser til, at man kan få yderligere information på en hjemmeside eller få tilsendt materiale, ændrer det ikke efter Finanstilsynets vurdering af en reklame skal tegne et retvisende og afbalanceret billede af produktet.
For så vidt angår annoncerne” Få Udsigt til et godt afkast med Sydinvest Klima & Miljø” (bilag 4 og 5) giver disse - ligesom det var tilfældet med den oprindelige salgsbrochure - en ufuldstændig beskrivelse af afdelingens investeringsunivers, idet det ikke af annoncen fremgår at der investeres i forsyningsselskaber, der benytter kul og olie samt i atomkraftværker. Ved en gennemlæsning af annoncerne vil en investor således få det indtryk, at der investeres i virksomheder, der primært beskæftiger sig med nye energivenlige teknologier. Dette indtryk understøttes af afsnittet:
”Foruden oplagte danske selskaber som Vestas og Novozymes forventer vi blandt andet at investere i spanske Iberdrola, der er verdens største operatør inden for vedvarende energi og amerikanske First Solar – en af markedets hurtigst voksende producenter af solceller”.
Konklusion
På baggrund af ovenstående påtaler Finanstilsynet, at Sydinvest i sin oprindelige brochure markedsførte afdelingen Klima & Miljø i strid med § 3 i bekendtgørelse nr. 1252 af 24. oktober 2007 om god skik for investeringsforeninger m.v., idet det ikke af brochuren fremgik, at afdelingen foretog investeringer i forsyningsvirksomheder, som i dag benytter traditionelle fossile brændstoffer, men som har konkrete planer om at omlægge deres produktion, samt i atomkraftværker. Finanstilsynet påtaler ligeledes, at de billeder, der var anvendt i brochuren ikke på dækkende måde illustrerede afdelingens investeringer.
Finanstilsynet påtaler endvidere, at Sydinvest markedsførte afdelingen ved bannerreklamer med en vindmølle og udtryk som ”billet til grønnere afkast” og ”invester miljørigtigt”, der gav et entydigt billede af afdelingen og dens investeringsunivers som værende udelukkende ”grønt” og vedrøre vedvarende energi. Det samme gælder foreningens outdoor reklame med samme illustration og teksten ”Nu kan det betale sig at investere grønt”. Disse reklamer overholder heller ikke § 3 i bekendtgørelsen om god skik.
Endelig påtaler Finanstilsynet, at Sydinvests annoncer ”Få udsigt til et godt afkast med Sydinvest Klima & Miljø” var vildledende og i strid med § 3, idet de udelod information om, at afdelingen også investerer i virksomheder, der anvender kul og olie samt atomkraftværker.
Offentliggørelse
Finanstilsynet er efter § 123b i lov om investeringsforeninger m.v. forpligtet til at orientere offentligheden om sager om god skik af almen interesse.
Det er Finanstilsynets vurdering, at sagen er af almen interesse, og denne påtale vil derfor blive offentliggjort med angivelse af, at den vedrører Investeringsforeningen Sydinvest. Finanstilsynet vurderer således, at det vil savne mening at offentliggøre den i anonymiseret form, idet det ikke vil være muligt at foretage en meningsfyldt anonymisering og da offentligheden alligevel via en begæring om aktindsigt vil kunne få oplyst, at påtalen vedrører Sydinvest.
Med venlig hilsen
Annette Bjåland Andersen
kontorchef
Ulla Brøns Petersen
vicekontorchef