1. Beskrivelse af sagen
En virksomhed havde anvendt reglerne om dagsværdioptionen på den gæld, der var tilknyttet virksomhedens investeringsejendomme. Investeringsejendommene er målt til dagsværdi efter reglerne i IAS 40.
Virksomheden begrunder anvendelsen af dagsværdioptionen med, at indregningen af gevinst og tab på investeringsejendomme og den tilknyttede gæld ellers ville være inkonsekvent. I øvrigt anføres det, at der er en konkret økonomisk sammenhæng mellem de faktorer, der ligger til grund for fastsættelsen af dagsværdien af såvel investeringsejendomme som gælden.
Sagen drejer sig således om, hvorvidt en virksomhed kan anvende reglerne om dagsværdioptionen i IAS 39, punkt 9bi) om målingsuoverensstemmelser på den gæld, der er tilknyttet investeringsejendomme.
2. Retligt grundlag
Det fremgår af IAS 39, punkt 47, at finansielle forpligtelser, som hovedregel efter første indregning skal måles til amortiseret kostpris. Af IAS 39, punkt 9, fremgår det dog, at følgende finansielle forpligtelser kan måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen:
- "a) Aktivet eller forpligtelsen klassificeres som værende besiddet med handel for øje............
- b) Virksomheden klassificerer ved første indregning aktivet eller forpligtelsen til dagsværdi gennem resultatet. Virksomheden må kun anvende denne klassifikation, når afsnit 11A (egen tilføjelse: indbyggede afledte finansielle instrumenter) tillader det, eller når en sådan klassifikation giver mere relevant information, fordi:
(i) den fjerner eller væsentligt reducerer en målings- eller indregningsuoverensstemmelse, som ellers ville følge af at måle aktiver eller forpligtelser eller indregne gevinster eller tab på disse på forskellige grundlag, eller
(ii) en gruppe af finansielle aktiver, finansielle forpligtelser eller begge dele forvaltes, og indtjeningen vurderes på grundlag af dagsværdien i overensstemmelse med en dokumenteret risikostyrings- eller investeringsstrategi, og oplysninger om gruppen gives internt på dette grundlag til nøglepersoner i virksomhedens ledelse (som defineret i IAS 24 Oplysning om nærtstående parter (ajourført i 2003), eksempelvis virksomhedens bestyrelse og øverste ledelse.”
I IAS 39, AG 4E henholdsvis AG4I, angives eksempler på, hvornår IAS 39, punkt 9b (i) og (ii), kan være opfyldt.
Virksomheden har anvendt oplysningsbestemmelserne i IAS 32 og ikke IFRS 7, som endnu ikke er obligatorisk.
IAS 39, punkt 9, henviser til oplysningskravene i IAS 32, afsnit 66, 94 og AG 40, hvorefter virksomheden skal give oplysning om finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, som den har klassificeret til dagsværdi gennem resultatet, herunder oplysning om, hvordan den har opfyldt disse betingelser. For instrumenter, der opfylder kriterierne i overensstemmelse med ii) ovenfor, skal oplysningerne indeholde en beskrivelse af, hvordan klassifikationen til dagsværdi gennem resultatet stemmer overens med virksomhedens dokumenterede risikostyringsstrategi eller investeringsstrategi.
Af IAS 32, afsnit 66, fremgår, at virksomhederne for finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser klassificeret som til dagsværdi gennem resultatet, udover en beskrivelse i anvendt regnskabspraksis efter IAS 1, skal give de i IAS 32, afsnit 66, punkt d) nævnte oplysninger.
Derudover skal virksomheden give de i IAS 32, afsnit 94, nævnte oplysninger for finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser til dagsværdi gennem resultatet (jvf. desuden afsnit AG 40).
3. Fondsrådets vurdering
Virksomheden har anvendt reglerne om indregning og målingsuoverensstemmelser i IAS 39, afsnit 9bi), hvorfor Fondsrådet ikke har vurderet, hvorvidt reglerne i IAS 39 afsnit 9bii) kan finde anvendelse i den konkrete sag.
Når virksomheden måler gældsforpligtelser, der er tilknyttet investeringsejendommene, til dagsværdi, vil årsrapporten afspejle den løbende ændring, der sker i renteniveauet over årene. Dette afspejles ikke i årsrapporten, såfremt gældsforpligtelserne måles til amortiseret kostpris.
Diskussionen omkring anvendelse af dagsværdien blev oprindelig påbegyndt som følge af, at finansielle virksomheder, såsom f.eks. banker, virksomheder, der handlede med værdipapirer og forsikringsvirksomheder ville få en uhensigtsmæssig indregning og måling af de til aktiviteten tilknyttede finansielle aktiver og finansielle passiver. Især realkreditinstitutternes forhold, hvor de finansierer en specificeret gruppe udlån ved udstedelse af obligationslån, førte til vedtagelse af dagsværdioptionens regler om målings- og indregningsuoverensstemmelser. Såfremt disse begge blev målt til amortiseret kost (hovedreglen) og ikke dagsværdi, ville der opstå asymmetri imellem gevinster og tab i resultatopgørelsen som følge af, at tidspunkterne imellem realisation af henholdsvis udlånet og obligationslånet ikke er sammenfaldene. Dette skyldes primært, at realkreditinstitutter handler med de obligationer de udsteder, men ikke med de tilhørende udlån til kunderne.
Bestemmelsen i IAS 39, afsnit 9bi), stiller dog efter Fondsrådets vurdering ikke krav om, at det kun er finansielle virksomheder, der kan anvende bestemmelsen. Der skal være tale om en virksomhed, der har et finansielt instrument, i form af f.eks. et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse, som måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen. Derudover skal der være en målings- eller indregningsuoverensstemmelse imellem det pågældende finansielle instrument og et andet aktiv eller forpligtelse.
Dette følger af, at bestemmelsen alene angiver, at der skal være målings- eller indregningsuoverensstemmelse over til aktiver eller forpligtelser (og ikke nødvendigvis
finansielle aktiver eller
finansielle forpligtelser) eller gevinster eller tab samt af eksempel AG 4E b) til IAS 39 vedrørende en virksomheds forpligtelser i henhold til forsikringskontrakter. Det er dog en forudsætning, at indregning og måling af det pågældende finansielle aktiv eller finansiel forpligtelse til dagsværdi fjerner eller væsentligt reducerer den målings- eller indregningsuoverensstemmelse, som ellers ville opstå imellem det pågældende aktiv og forpligtelse. Dermed begrænses anvendelsesområdet af bestemmelsen.
IASB har i BC 75B til IAS 39 kommenteret bestemmelsen. Heraf fremgår det, at regnskabsmæssig asymmetri kan opstå på flere forskellige måder, og at formålet med finansiel rapportering bedst opnås ved at give virksomhederne mulighed for at fjerne denne oplevede asymmetri, når dette fører til mere relevant information. I forlængelse heraf nævner IASB, at virksomhederne kan anvende dagsværdioptionen i stedet for IAS 39’s regler om regnskabsmæssig sikring.
IASB ønskede dog ikke at udvikle detaljerede regler for, hvornår bestemmelsen kunne anvendes, som de eksempelvis har gjort med krav om effektivitetstest for anvendelse af IAS 39’s sikringsbestemmelser, men besluttede sig til, at virksomhederne i stedet for skulle give de i IAS 32 krævede oplysninger. Ved IASB’s fravalg af kravet om effektivitetstest fremgår det positivt, at IASB har valgt at udvide anvendelsesområdet for dagsværdioptionen ved måling- og indregningsuoverensstemmelser. Kravene i IAS 39 om effektivitetstest opfattes i praksis som svære at opfylde, hvilket indikerer at IASB har lagt vægt på, at der skal være en entydig sammenhæng imellem det finansielle aktiv eller forpligtelse, som ønskes målt til dagsværdi og det pågældende aktiv eller forpligtelse.
Virksomheden begrunder anvendelse af dagsværdioptionen med, at der er en konkret økonomisk sammenhæng imellem de faktorer, der ligger til grund for fastsættelsen af dagsværdien af investeringsejendommene og gælden. Virksomheden uddyber ikke yderligere, hvad det er for nogle faktorer, der ligger til grund, men det må antages, at især renteudviklingen har betydning. Der er dog ikke en entydig sammenhæng imellem disse, idet værdien af investeringsejendomme samtidig vil afhænge af lejen, beliggenheden og vedligeholdelse mv. For nogle investeringsejendomme må det dog antages, at værdien af ejendommene i stor udstrækning vil afhænge af renteudviklingen.
Fondsrådet kan derfor ikke afvise, at virksomheden i det konkrete tilfælde vil kunne anvende dagsværdioptionen i 9bi), såfremt virksomhedens ledelse vurderer og kan dokumentere, at asymmetrien fjernes eller i væsentlig omfang reduceres ved, at gældsforpligtelser vedrørende investeringsejendomme måles til dagsværdi over resultatopgørelsen - forudsat at virksomheden giver de i IAS 32 krævede oplysninger.
EU-kommissionen nævner i forbindelse med vedtagelsen af dagsværdioptionen, at kommissionen vil overvåge de fremtidige virkninger af ændringerne af IAS 39 og vurdere dens anvendelse inden for rammerne af den undersøgelse, der er nævnt i artikel 10 i IFRS-forordningen. På baggrund heraf og som følge af, at IASB bevidst i udarbejdelsen af bestemmelsen og ved angivelse af få eksempler til denne har valgt at gøre bestemmelsen bred, vil Fondsrådet på nuværende tidspunkt ikke begrænse anvendelsesområdet i den konkrete sag. En indskrænkning af rammerne i bestemmelsen må i givet fald efter Fondsrådets opfattelse ske igennem en fortolkning fra IFRIC.
Da virksomheden ikke i årsrapporten for 2004/05 har givet de i IAS 39, afsnit 9bi), krævede oplysninger efter IAS 32, afsnit 66, 94 og AG 40, opfylder virksomheden dog ikke betingelserne for at anvende dagsværdioptionen i afsnit 9bi). Det er virksomhedens ledelse, der ifølge IAS 39, afsnit 9bi), skal løfte bevisbyrden for, at dagsværdioptionen kan anvendes.
4. Fondsrådets afgørelse og reaktion
Fondsrådet pålagde virksomheden at offentliggøre korrigerende information, hvori virksomheden giver de oplysninger, som er krævet ved anvendelse af dagsværdioptionen i IAS 39, afsnit 9b i) ved indregning og måling af gæld relateret til investeringsejendommene, jf. IAS 32, afsnit 66, 94 og AG 40.