Sagsfremstilling:
Nogle selskaber ønskede i 2004-regnskaberne at flytte de engangskorrektioner af egenkapitalen, som de havde foretaget i 2001-regnskaberne. Engangskorrektionerne ville blive flyttet til det kollektive bonuspotentiale. Et beløb svarende til engangskorrektionerne skulle i stedet placeres på skyggekonti. Selskaberne ville så nedbringe skyggekontiene over de kommende år, når det realiserede resultat tillader det. Selskaberne ville gerne vide, om tilsynet havde indvendinger herimod.
Baggrunden var, at Told- og Skattestyrelsen havde meddelt selskaberne, at de skulle betale selskabsskat af de engangskorrektioner, som de foretog i 2001. Selskaberne blev fra og med 2001 skattefritaget for selskabsskat. Told- og Skattestyrelsen betragter engangskorrektionerne som korrektion af skattemæssige overskud i årene fra 1989 til og med 2000.
Selskaberne oplyste, at hvis de i 2001 havde kendt Told- og Skattestyrelsens opfattelse, ville de i stedet have placeret engangskorrektionen på skyggekonti. Selskaberne oplyste også, at de ikke i den forløbne del af 2004 ville have været i rødt lys, hvis tilbageførslen var foretaget primo 2004.
Afgørelse/begrundelse:
Finanstilsynet gav med brev af 26. oktober 2001 mulighed for, at livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser kunne foretage en engangskorrektion af tidligere års overskudsfordeling mellem egenkapital og kollektivt bonuspotentiale. Korrektionen skulle foretages senest i forbindelse med overgangen til opgørelse af livsforsikringshensættelser til markedsværdi.
Korrektionen kunne foretages ved, at beløbet straks blev overført til egenkapitalen. Det blev understreget, at selskaberne ikke behøvede at udnytte den mulighed, men at de i stedet i overensstemmelse med kontributionsbekendtgørelsen kan korrigere de seneste års manglende forrentning af egenkapitalen. Dette skal i givet fald ske således, at overførsler til egenkapitalen alene sker på baggrund af et positivt realiseret resultat i selskabet. Dvs. at selskaberne gerne må opbygge en skyggekonto. Selskaberne skal ikke nødvendigvis nedbringe skyggekontoen mest muligt hvert år.
Finanstilsynet gør i brevet af 26. oktober 2001 eksplicit opmærksom på, at tilsynet ikke har vurderet eventuelle skattemæssige konsekvenser af overførsler mellem egenkapitalen og kollektivt bonuspotentiale.
I de konkrete sager har der, siden selskaberne foretog engangskorrektionerne, været sikkerhed for, hvor store korrektionerne er. At korrektionerne i de konkrete tilfælde i 2004-regnskabet føres tilbage til kollektivt bonuspotentiale og modsvares af en opbygning af en skyggekonto, ændrer ikke ved det.
På den baggrund accepterede Finanstilsynet den 10. november 2004, at selskaberne tilbagefører de oprindelige engangskorrektioner ved primoposteringer i årsregnskaberne for 2004, og at egenkapitalens skyggekonto opskrives med et beløb svarende til det tilbageførte beløb. Finanstilsynet understregede, at omgørelsen og den samtidige opskrivning af egenkapitalens skyggekonto sker på ledelsens ansvar, samt at Finanstilsynet ikke har taget stilling til de skattemæssige konsekvenser af beslutningen.
De konkrete afgørelser vedrører alene engangskorrektioner, og kan derfor ses uafhængigt af reglen om, at selskaberne ikke kan føre beløb på skyggekontoen, som hidrører fra, at selskaberne har givet mere til kunderne, end de var berettigede til.