Sagsfremstilling:
Et realkreditinstitut meddelte Finanstilsynet, at instituttet ultimo 2001 i forhold til et pengeinstitut overskred grænsen for store engage­menter. Engagementet var efterfølgende blevet nedbragt til et niveau under grænsen.
Finanstilsynet udbad sig nærmere oplysninger herom.
Instituttet oplyste, at engagementet med det pågældende pengeinstitut havde overskredet engagementsgræn­sen, fordi det ikke var blevet fulgt dagligt. Engagementsstørrelsen var tidligere blevet styret bl.a. ved låntagning hos pengeinstituttet.
Finanstilsynet bemærkede på den baggrund, at der efter tilsynets opfattelse ikke i medfør af realkre­ditloven eller bekendtgørelsen om opgørelse og indberetning af realkreditinstitutters store engage­menter var mulighed for i op­gørelsen af det samlede engagement at modregne forpligtelser over for modparten opstået ved låntagning.
Realkreditinstituttet erklærede sig efterfølgende enig i, at regelgrundlaget ikke muliggjorde, at låneoptagelsen kunne modregnes i op­gørelsen af et engagement. På tidspunktet for det passerede havde instituttet dog været i god tro med hensyn til forståel­sen af regelgrundlaget. Realkreditinstituttet anførte, at det burde tale til instituttets fordel, at låneoptagelsen hos pengeinstituttet rent faktisk havde reduceret realkreditinstituttets eksponering over for pengeinstituttet.
Afgørelse/Begrundelse:
Finanstilsynet fastholdt, at der ikke i medfør af realkredit­loven eller bekendtgørelse om opgørelse og indberetning af realkreditinstitutternes store en­gagementer er mu­lighed for i opgørelsen af det samlede engagement at modregne forpligtelser over for modparten opstået ved låntagning.
Finanstilsynet henviste til, at realkreditlovens §§ 65 a – 65 c alene omtaler engagementer inden for og uden for handelsbeholdnin­gen. Det fremgår ikke af bestemmelserne, at der generelt skulle kunne foretages en nettoopgørelse af engagementer med en modpart, som har en fordring på et realkreditinstitut. Heller ikke lovbemærk­ningerne giver nogen støtte for en sådan forståelse.
I bekendtgørelsen om opgørelse og indberetning af realkreditinstitutters store engagementer er der i § 4 er opregnet en række tilfælde, hvor der kan foretages fradrag ved opgørelsen af engagementer i henhold til grænserne i realkreditlovens § 65 a, stk. 1 og 2, og § 65 c, stk. 2 og 3. Det fremgår ikke af opregningen, at der kan foretages fradrag for fordringer, som en mod­part har hos realkreditinstituttet. Det er Finanstilsynets opfattelse, at opregningen må anses for udtømmende.
På den baggrund påtalte Finanstilsynet instituttets overskridelse af engagementsgrænsen på 25% i forhold til pengeinstituttet ultimo 2001. Endvidere påtalte tilsynet, at instituttet i en tidligere periode ikke havde opgjort instituttets engagementer med pengeinstituttet korrekt og samtidig sandsynligvis havde overtrådt en­gagementsgrænsen i forhold til pengeinstituttet.