Sagsfremstilling:
En advokat rettede henvendelse til Finanstilsynet angående mulighederne for at realkreditbelåne en ejendom under henvisning til RKL § 42, stk. 3. Han skulle for ejendommens ejere udarbejde en samejeoverenskomst, som sikrede, at de ideelle andele med eksklusiv tilknyttet brugsret til fritidshuse kunne belånes særskilt af de enkelte ejere. Ejendommen kunne ikke udstykkes.
Efterfølgende fremsendte et realkreditinstitut kopi af sameje­overenskomsten i ovennævnte sag til Finanstilsynet, idet instituttet anmodede Finanstilsynet om at vurdere, hvorvidt de pågældende anparter kunne belånes som sommerhuse.
Afgørelse/Begrundelse:
Finanstilsynet oplyste, at realkreditlovens § 42, stk. 3, muliggør, at realkreditinstitutterne kan yde lån på grundlag af en ideel anpart af en fast ejendom, såfremt der foreligger et tinglyst dokument, der knytter en tinglyst eksklusiv brugsret til anparten.
Finanstilsynet meddelte endvidere, at tilsynet ikke havde mulighed for at tage stilling til, om den konkrete samejeoverenskomst kunne tinglyses. Tilsynet havde heller ikke mulighed for at fortolke de bestemmelser i boligfællesskabsloven og udstykningsloven, som eventuelt kunne hindre tinglysning, da de nævnte love ikke hørte under Finanstilsynets kompetenceområde.
Finanstilsynet havde dog rettet henvendelse til Kort- og Matrikelstyrelsen med hensyn til den generelle fortolkning af udstykningslovens forbud i § 16, stk. 1, nr. 1, mod stiftelse af brugsrettigheder over et areal for et længere tidsrum end 30 år, såfremt area­let udgør en del af en samlet fast ejendom. Kort- og Matrikelstyrelsen havde i den anledning oplyst, at bestemmelsen ikke forhindrer særskilte brugsrettigheder over husrum.
Med hensyn til belåningsmulighederne for en ideel anpart med en tinglyst eksklusiv brugsret tilknyttet henviste Finanstilsynet til ejendomskategoribekendtgørelsens § 1, stk. 2, hvorefter belåning skal ske for reglerne for den ejendomskategori, som brugsretten er tilknyttet. Var brugsretten tilknyttet et fri­tidshus, jf. bekendtgørelsen § 3, stk. 1, ville belåning herefter kunne ske med 60 % af værdien, jf. real­kreditlovens § 26, stk. 2, nr. 1.